Burgerbolle: BurgerDutter

Bløde og lækre – og super til din næste burger!

Popularitet
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 50 g gær
  • 5 dl vand (lunkent)
  • 200 g grahamsmel
  • 400 g hvedemel
  • 100 g durumhvedemel (eller pizzamel)
  • 1 spsk rapsolie
  • 1,5 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 0,25 dl sojamælk (eller anden plantemælk - til pensling)
  • 0,25 dl sesamfrø til pynt

Sådan gør du
 

  • Udrør gæren i det lunkne vand
  • Tilsæt mel, rapsolie, sukker og salt og rør godt og grundigt – gerne 10 minutter på røremaskine ved mellem hastighed
  • Lad dejen hæve i skålen under et viskestykke i 45-60 minutter
  • Form 10-12 boller (afhængig af ønsket størrelse – de bliver pænt store), læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade og lad dem hæve i yderligere 30 minutter, mens ovnen varmer op til 200 grader
  • Giv efter hævningen hver bolle et let tryk, så de bliver lidt flade, pensl med plantemælk og drys med sesamfrø – afslut med endnu et lille tryk, som får sesamfrøene til at sætte sig bedre fast
  • Bag bollerne ved 200 grader i ca. 13 minutter

Noter

Disse boller er så gode, at de sagtens kan transformeres om til almindelige ikke-burger-boller; undlad da at trykke på dem efter hævning og server dem med plantesmør og en god kop the ?

7 Comments

  1. De er vel tilfældigvis ikke frysebar? 😀 10 – 12 burger boller er lidt meget til en, så det kunne jo være lækkert hvis man kunne tage dem op af fryseren når tiden er knap om aftnen 😀

    • Hej Natascha

      Tak for din kommentar!

      Jo – de er absolut frysbare! Vi har selv flere poser i fryseren, som vi løbende bruger af hver Burger Søndag 🙂

  2. Nu er anden portion undervejs – de er så lækre og denne gang en dobbelt portion, så der er til længere tid 🙂

  3. Det er disse boller jeg kommer tilbage til, hver gang vi skal have burger eller hotdogs. Brødet bliver altid perfekt. Jeg varierer de 300 g grovere mel med hvad jeg har i skuffen. 🙂

    • Kære Fenja
      Det var vel nok dejligt at høre! Vi har faktisk ikke prøvet at lave hotdogbrød ud af dem, men det skal der da klart eksperimenteres med – tak for både idé og søde ord!
      Dejlig BurgerSøndag til dig <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *