Chaimuffins

Hvis du – ligesom os – er vild med chai-the, så er disse muffins et must! De er bløde, lækre og med en mild chai-smag, der er svær ikke at forelske sig i!

Opskriften er veganiseret for Naturli’ Foods. Se vores services her.

Chaimuffins
Popularitet
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

  • 3 spsk aquafaba
  • 1 stk banan (ca. 125 g med skræl, 75 g uden)
  • 200 g sukker
  • 100 g Naturli' kokosolie (stuetemperatur)
  • 1 knsp salt
  • 300 g hvedemel
  • 2,25 tsk bagepulver
  • 1 dl stærk chai-the
  • 1 dl Naturli' Soyadrik med cacao
  • 1 spsk chai-theblade

Pynt

  • 0,25 spsk chai-theblade
  • 0,25 spsk sukker

Sådan gør du
 

  • Bryg en stærk chai-the og lad den afkøle, mens de øvrige trin i opskriften klares
  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft)
  • Skræl og blend banan glat med soyacacao
  • Pisk aquafaba hvidt og skummende i nogle minutter og tilsæt så sukker lidt ad gangen og rør yderligere et par minutter
  • Tilsæt kokosolie og pisk godt
  • Tilsæt mel, salt, bagepulver, theblade, friskbrygget the og banancacao og rør det hele godt sammen til en tyk dej
  • Fyld 12 muffinsforme ⅔ op med dejen
  • Bland chai-theblade med sukker og drys det på muffinsne til pynt
  • Bag kagerne i ca. 20-22 minutter ved 180 grader (varmluft), til de er gennembagte
  • Lad kagerne afkøle på en rist

Noter

Aquafaba, som er vand fra dåsekikærter, kan på forskellige måder bruges direkte i opskrifter. Det har mange af de samme egenskaber som æg/æggehvider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *