Kvastofler med grov kikærteratatouille og avocadocreme

Er du til bagte kartofler, fyldige gryderetter og cremede toppings, er denne ret perfekt til dig – uuuuhmmm, siger vi bare!

Kvastofler med grov kikærteratatouille og avocadocreme

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Kvastofler med grov kikærteratatouille og avocadocreme
Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 800 g kartofler

samt

  • 2 tsk rapsolie
  • 250 g aubergine
  • 400 g squash
  • 300 g løg
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • 4 fed hvidløg
  • 2 stk grønsagsbouillonterning
  • 1 dl vand
  • 200 g kikærter (opblødte og kogte eller fra dåse)
  • 0,5 tsk chilipulver
  • 2 stk laurbærblade
  • 2 g frisk rosmarin (2 g = en lille kvist)
  • 0,25 tsk røget paprika
  • 1 tsk salt
  • 0,25 tsk peber

og

  • 300 g avocado
  • 1 dl sojayoghurt (neutral)
  • 1 tsk citronsaft
  • 0,5 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Sæt ovnen på 200 grader
  • Skyl og skrub kartoflerne godt og bag dem - mens du laver de øvrige ting - ved 200 grader i ca. 30-35 minutter (afhængig af størrelse), til de er møre
  • Skræl løg og skær dem i grove tern
  • Skyl aubergine og skær den i grove tern
  • Skyl squash og skær den i grove tern
  • Skyl rosmarinkvist og skræl hvidløgsfed
  • Brænd kort chili af ved høj varme i olie i en gryde
  • Tilsæt aubergine, squash, løg, bouillon og vand og steg dem under omrøring ved mellemhøj varme i ca. 5 minutter, til det meste af vandet er fordampet og grønsagerne er blevet lidt bløde
  • Tilsæt flåede tomater, presset hvidløg, rosmarin, røget paprika og laurbærblade og lad det småkoge ved mellemhøj varme, først 5 minutter under låg, og derefter 5 minutter uden låg, mens avocadocremen laves
  • Halver avocado, fjern sten og scoop kødet ud
  • Blend avocado og yoghurt med citron og salt, til en lækker creme opnås
  • Tilsæt kikærter til ratatouillen og vend dem godt rundt med grønsagerne
  • Tag kartoflerne ud af ovnen, fordel dem på tallerkener og kvas dem groft med en gaffel
  • Fordel ratatouillen ovenpå kvastoflerne, top af med avocadocreme og måske en kvist rosmarin, og server straks

Noter

Vi har brugt ret små kartofler til denne opskrift, men du også kan sagtens bruge bagekartofler - bare du husker at skrue op for bagetiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.