Maling – som er både vegansk og økologisk

Veganer.nu-Økomaling-økologisk-vegansk-malingOm man er til hvide vægge eller elsker masser af farver, er udfordringen som veganer den samme; at malingen som minimum er vegansk. Vi vil dog gerne selv gå skridtet videre og have produkter, som er økologiske og så naturlige og uskadelige som absolut muligt. Denne guide viser dig markedets muligheder.

Dette indlæg er en annonce som vi har skrevet i samarbejde med Økomaling.dk, der har hjulpet os med at få en forståelse for dette ret oversete område. Økomaling.dk drives af den kendte, tyske producent AURO, der i Danmark bl.a distribuerer økologisk maling, hvoraf meget er vegansk.

Uanset hvilken maling du ender med at købe – hvad enten det er vegansk maling baseret på økologiske naturstoffer eller den almindeligt udbredte ikke-veganske maling baseret på kemikalier fra den petrokemiske industri, bør du ifølge Forbrugerrådet Tænk gå efter produkter som er:

  1. MI-frie
  2. VOC-frie (0 gram per liter)
  3. Har MAL-koden MAL 00-1

Økomaling.dk-Økologisk-og-vegansk-maling

Kort om de MI-frie produkter

Økomaling.dk anbefaler, at man lytter til rådene fra Forbrugerrådet Tænk. For to år siden forbød EU det naturlige konserveringsmiddel denatriumtetraborat, som AURO ellers brugte. Dette har bevirket, at MI nu findes i ca. 10% af deres varer. Mængden af MI er dog så lille, ca. 0,01%, at langt de fleste ikke vil opleve nogle problemer med produkterne – som stadig er i miljømæssig topklasse og de mest økologiske, man kan købe. Økomaling.dk henviser til dokumentation fra Miljøinstituttet i Bremen som viser, at den lille mængde MI er fuldstændig afgasset efter 28 dage.

I Økomaling.dks produkt-sortimentet findes endda alternativer til de omhandlede MI-indeholdende produkter, så man som oplyst forbruger selv kan vælge et ukonserveret produkt i stedet.

[AdSense-A]

Kort om de VOC-frie produkter

Miljøstyrelsen skriver på sin hjemmeside, hvordan VOC er skadeligt for miljøet. VOC danner sammen med NOx (nitrogenoxider) forbindelser fra f.eks. biludstødning til såkaldt smog, der kan give plante- og materialeskader. Under visse betingelser kan koncentrationen blive så høj, at det kan give luftvejslidelser hos mennesker. VOC er også medvirkende til at nedbryde jordens ozonlag ved fotokemiske reaktioner i stratosfæren. Det gælder derfor om at vælge malingprodukter med det lavest mulige VOC-indhold. VOC i maling kommer ofte fra opløsningsmidlerne, som efter påføring af malingen fordamper og afgiver de skadelige stoffer i rummet. Også her viser de økologiske malingprodukter deres værdi, da der findes produkter fra alle dele af AURO-sortimentet med VOC-tal på mellem 0 og 1 gram/liter. Grænseværdierne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside og er på mellem 30 gram/liter til 700 gram/liter afhængigt af produkttype.

Kort om MAL-koden

MAL-koden er en dansk særregel indenfor EU, som skal vejlede maleren og forbrugeren om beskyttelsesforanstaltninger. Tallet foran koden henviser til risikoen ved indånding, mens tallet efter koden henviser til farer ved hudkontakt.

Det er dog vigtigt at notere sig, at MAL-koden fungerer lidt anderledes i forhold til kalkprodukter. De har nemlig MAL-koden 00-4, da kalken er ætsende i sin flydende form, mens de har fremragende egenskaber for indeklimaet og miljøet, da de fx er rent mineralske, ukonserverede og opløsningsmiddelfrie, hvilket gør, at astmatikere næsten altid kan bruge kalkmaling.

Veganske, økologiske og naturlige produkter

Økomaling.dk har lavet en gennemgang af deres sortiment og har fundet 141 veganske produkter. De ikke-veganske produkter er typisk voksprodukter, klæbere og nogle af rengøringsprodukterne. De ikke-veganske indholdsstoffer er typisk kasein fra komælk, bivoks eller shellak.

Det store flertal af Økomaling.dks maler-produkter er veganske – det gælder fx alle produkter indenfor kategorierne vægmaling, vægpuds, træbeskyttelse og gulvolie. Alle veganske produkter indeholder udelukkende råstoffer fra planter (hvoraf mange stammer fra certificeret økologisk dyrkning), mineraler og vand og er mærket med det grønne “vegan”-symbol.

Økomaling.dk-Økologisk-og-vegansk-maling

Olie, naturgas og klimaforandringerne

Malingen (og mange andre renovationsprodukter), som man normalt køber i forretningerne, er baseret på den petrokemiske industri – altså den del af den kemiske industri, der benytter fraktioner af olie og naturgas som råstoffer. Det vil altså sige, at når du køber almindelig “mainstream” maling, så støtter du højst sandsynligt den fossile energisektor; du ved –  dem, som (ud over det animalske landbrug) i stor grad har været medvirkende til verdens klimaforandringer. Når man, som os, har solceller på taget og forsøger at leve så miljøvenligt som muligt, giver dette bare ikke mening at bruge.

Vildledning af den bevidste forbruger

En anden, måske ikke så kendt problemstilling er, at kravene til maling og renovationsprodukter politisk er sat meget lavt, så store petrokemiske maling-producenter uden større besvær kan opfylde kravene til fx Svanemærket og EU-Blomsten, der medfører retten til at markedsføre sig som grønne. Eksempelvis defineres niveauet for mærkningen af produkterne blandt andet ud fra, at “Produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori”. Det runger hult, når der øjensynligt ikke er politiske krav til fx naturlige indholdsstoffer, bionedbrydelighed eller grænser for afgasning til indeklimaet. Der er ikke engang krav om indholdsdeklaration – hvilket naturligvis gør det endnu sværere for os forbrugere at træffe informerede valg.

[AdSense-A]

Mikroplast

Det bliver kun værre! Du kender vel allerede til mikroplast – de små plaststykker, der har arbejdet sig ind i fødekæden fra de mindste til de største dyr – og i dén grad forurener både vores vandmiljø (se pkt. 3) og muligvis også vores luft? Dansk Naturfredningsforening mener også skrevet at mikroplast er en tidsindstillet bombe.
Så er det nok også en ubehagelig overraskelse for dig at vide, at det er fuldt ud lovligt tilsætte mikroplast i renovationsprodukter som maling. Dette er i tillæg til alle de kemikalier og miljøgifte, som findes i produkterne i forvejen. Bindemidlet i malingen er ligefrem baseret på mikroplast opløst i vand. Prøv lige at lade dén synke ind.

Når man, som os, eksempelvis har fravalgt fleecetøj og de billige, farverige skuresvampe netop på grund af denne miljøskadelige mikroplast, giver det jo ingen mening at sovse hele sit hjem ind i det.

Uklar besked i forretningerne

Det er ikke vores indtryk, at naturprodukter fylder meget i pensum til bygningsmaler-uddannelsen. Det vil sige, at når man som bevidst forbruger spørger sin maler om de mest miljøvenlige produkter, vil denne sandsynligvis kun svare ud fra kendskab til de petrokemiske produkter.

Det samme gør sig gældende i den lokale farvehandler og i byggemarkeder landet over, der helt domineres af petrokemiske produkter, hvor personalet derfor hverken har kendskab til de mange gode egenskaber ved naturprodukter og ej heller har kendskab til veganske eller økologiske produkter.

Man er derfor helt på bar bund, hvis man gerne vil gøre det bedst muligt.

Vi anbefaler

Økomaling-økologisk-og-vegansk-maling

Steen Levin fra Økomaling.dk

Vi anbefaler naturligvis altid kun veganske produkter, og vi lever selv så økologisk som overhovedet muligt. Vi synes derfor at Økomaling.dks produkter er rigtig spændende – og anbefaler dig at undersøge deres mange veganske og økologiske produkter yderligere.

Hvis du har fundet fejl i artiklen eller mener at der mangler omtale af andre mærker, så skriv en kommentar eller en mail til kasper@veganer.nu.

Læs selv videre om produkter hos Økomaling.dk og følg dem på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *