Kartoffelsalat med grønne bønner og solsikkepesto

Vi elsker kartofler i alle afskygninger, og vores kærlighed bliver ikke mindre, når de svøbes i en skøn og kraftig pesto – det er ren luksus for smagsløgene!

Kartoffelsalat med grønne bønner og solsikkepesto
Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 650 g kartofler
  • 200 g grønne bønner (helst friske)

samt

  • 100 g solsikkekerner
  • 8 g frisk persille (8 g = 2 store håndfulde)
  • 8 g frisk purløg (8 g = 2 store håndfulde)
  • 1,5 dl vand
  • 1 spsk rapsolie
  • 4 tsk limesaft
  • 2 spsk gærflager
  • 2 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Skrub kartoflerne rene og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 10 minutter (afhængig af størrelse) - lad dem køle af, skær dem i mundrette tern og stil dem til side
  • Skyl og nip bønnerne (hvis de er friske, ellers skal de blot tøs op), skær dem i ca. 3 cm lange stykker og kog dem i letsaltet vand i 3-4 minutter - overhæld dem straks herefter med koldt vand, så de bevarer farven, og stil dem til side
  • Rist solsikkekernerne lysebrune på en pande ved høj varme i 3-4 minutter
  • Skyl persille og purløg og hak dem groft
  • Blend urterne sammen med ristede solsikkekerner, vand, rapsolie, limesaft, gærflager og salt, til en grov pesto opnås
  • Vend kartoffeltern og bønner med pestoen og server med godt brød til

Noter

Denne kartoffelsalat egner sig fortrinligt til grill-mad, men fungerer lige så fint som tilbehør til et par gode deller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *