Choko-drømmekage

Gi’ den traditionelle drømmekage et ekstra kick med chokolade og en lækker, sej karamelagtig topping.

Choko-drømmekage

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 8 personer

Ingredienser
  

  • 100 g banan
  • 200 g havremælk (eller anden plantemælk)
  • 250 g sukker
  • 175 g hvedemel
  • 6 spsk usødet kakaopulver
  • 1 tsk citronsaft
  • 2 spsk vanillesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knsp salt

samt - til topping:

  • 175 g sukker
  • 125 g groft kokosmel
  • 75 g sirup
  • 50 g plantemagarine
  • 125 g havremælk (eller anden plantemælk)
  • 1 knsp salt

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Blend bananen
  • Rør alle ingredienser (excl. ingredienserne til topping) godt sammen og hæld dem i en bagepapirbeklædt form (ca. 20*20 cm)
  • Bag kagen ved 200 grader i 15 minutter, mens toppingen laves
  • Smelt magarine, sukker og sirup sammen i en gryde, og når det er helt flydende, tilsæt så kokosmel, mælk og salt og rør det hele godt sammen
  • Fordel toppingen forsigtigt i et jævnt lag ud over kagen (det gør ikke noget, at den falder lidt sammen, mens du gør det, men gør det forsigtigt alligevel) og bag kagen yderligere 30 minutter ved 200 grader
  • De sidste 20 minutter af bagetiden tildækkes kagen, så toppingen ikke bliver for mørk

Noter

Vil du hellere bare have en helt almindelig drømmekage, kan du blot udelade kakaoen.

0 Comments

  1. Charlotte Damkjær

    Spiser, imens jeg skriver, (endnu) et stykke af denne kage der er virkelig saftig på den gode måde. Frisk helt uden at være klæg og selvom det er andendagen, ingen tørhed at spore.

    jeg må indrømme at jeg har luret på at bage den flere gange, men har ventet og overvejet, fordi jeg synes det så ud som om at der i forhold til melmængden, var meget sukker i. Overgav mig og bagte den, den er god men jeg fik ret i min antagelse, jeg synes at den er lige lovlig meget til den søde side. Vil prøve med en mindre mængde sukker næste gang, mon det vil fungere?

    Er det også din erfaring at den bliver meget sød, eller kan det være fordi jeg brugte fintmalet brun rørsukker til kagedelen og grov brunsukker til kokosdelen? Hvilken slags sukker bruger du?

    Jeg var gavmild med såvel kakao og de rene vanillepulver, det var helt klart et plus for kagen.
    Tak for opskriften, den bliver helt sikkert bagt igen 🙂

    • Kære Charlotte
      Mange tak for din kommentar!
      Dejligt at høre, at kagen er lige, som den skal være – det ALTID dejligt at få at vide, så tak! 🙂
      Indrømmet, vi bruger meget (rør)sukker i denne kage, for vi er af og til nogle værre sukkergrise, så hvis det er lidt for meget for dig, kan du sagtens prøve at skrue lidt ned på mængden – men husk, at den angivne mængde jo er med til at give kagen den konsistens, den nu har. Måske kunne du, når du prøver at bage kagen igen, give den lidt ekstra mel i stedet, tag fx. 50 g sukker fra og tilføj 25 g ekstra mel. Vi tør ikke garantere, at det vil fungere, men det er et forsøg værd. Vi hører meget gerne om dine resultater!
      God bagelyst 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.