Løvstikke er en fantastisk urt, der med sin helt særlige smag er skøn i pesto.
Løvstikkepesto
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 150 g solsikkekerner
- 40 g frisk løvstikke (primært blade - 2 store håndfulde)
- 2 spsk citronsaft
- 0,75 tsk salt
- 1 dl vand
Sådan gør du
- Rist solsikkekernerne på en pande ved høj varme i 3-4 minutter, til de bliver lysebrune
- Skyl løvstikkeblade godt og hak dem groft
- Blend ristede solsikkekerner, grofthakkede løvstikkeblade, citronsaft, salt og vand, til en lind konsistens opnås
Noter
Tilføjes lidt ekstra vand til opskriften, er pestoen perfekt at vende med friskkogt pasta – og ellers er den en skøn spread til godt brød!