Timianbagte rodfrugter

Rodfrugternes sødme og kraft fremhæves i dette skønne fad, som er nemt at lave og fyldt med gode vitaminer og fibre.

Timianbagte rodfrugter

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 700 g kartofler
  • 150 g løg
  • 300 g pastinak
  • 400 g rødbeder
  • 250 g gulerødder
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk agarvesirup
  • 10 g frisk timian (10 g = ca. 16 kviste)
  • 0,5 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skræl alle grønsager og skær dem i mundrette bidder
  • Strip bladene af timiankvistene og bland dem med olie og sirup
  • Hæld alle grønsager i et stort ildfast fad (eller bradepande) og massér olie-sirup-timianblandingen ind i dem
  • Bag grønsagerne i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter, til alt er mørt – rør et par gange i det undervejs
  • Vend de bagte grønsager med salt og server straks

Noter

Hvis du udelader løget, lader rodfrugterne køle helt af og blander dem med 100 g frisk spinat, har du den skønneste vintersalat, som især klæder julebordet.

18 Comments

  1. Pingback: Vegansk jul - på godt og bedre! - Veganer.nu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *