En af den slags salater, der er nem at lave, fyldig og som både dur som tilbehør og som en selvstændig frokostret med en humbel brød til. Det er da win-win, så man nærmest får tårer i øjnene over det!
Varm rissalat med ovnbagte sager
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 350 g gulerødder
- 250 g rødløg
- 400 g peberfrugt (grøn)
- 2 dl basmatiris
- 1 stk grønsagsbouillonterning
- 4 tsk olivenolie
- 4 tsk citronsaft
- 1 tsk salt
- 4 tsk tørret oregano
Sådan gør du
- Sæt ovnen på 200 grader
- Skræl og skær gulerødderne i små tern
- Skræl og skær løgne i små både
- Rens og skær peberfrugterne i store tern
- Hæld de udskårne grønsager i en pose sammen med olivenolie, halvdelen af oreganoen, salt og citronsaft og bland det hele godt sammen
- Hæld de marinerede grønsager i et ildfast fad og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i 30 minutter – rør lidt rundt i dem et par gange undervejs
- Kog i mellemtiden risene sammen med bouillonen efter anvisningen på posen
- Bland til sidst alt sammen med den sidste tsk oregano og smag til med salt og citron
Noter
Også en rigtig god ret til tømning af køleskabet – de fleste grønsager kan bruges heri!