Mini-kanelsnegle med fuldkorn

Det er svært at holde fingerne fra disse frækkerter, der heldigvis er så små, at man godt kan tillade sig at tage et par stykker, når nu man er i gang  🙂

Opskriften er veganiseret for Naturli’ Foods. Se vores services her.

Mini-kanelsnegle med fuldkorn
Popularitet
Antal 40 mini-kanelsnegle

Ingredienser
  

Dej

  • 150 g Naturli' Smørbar plantemagarine
  • 2 dl Naturli' Havredrik Naturel
  • 25 g gær
  • 200 g hvid hvedemel
  • 350 g fuldkornshvedemel
  • 2 spsk ahornsirup
  • 1 stk banan (1 stk = ca. 125 g med skræl, 75 g uden)
  • 1 knsp salt

Fyld

  • 150 g Naturli' Smørbar plantemagarine
  • 150 g brun farin
  • 1 spsk kanel

Sådan gør du
 

  • Lun havredrikken kort, så den er lillefingervarm
  • Blend halvdelen af den med banan og opløs gæren i resten
  • Bland nu bananmælk og opløst gær sammen med Smørbar, mel, sirup og salt og ælt det hele sammen til en smidig dej - hvis du har en røremaskine, så rør gerne dejen 10 minutter på denne
  • Lad dejen hæve i en tildækket skål på køkkenbordet i 1 time
  • Rør Smørbar, brun farin og kanel godt sammen og stil det til side
  • Håndælt dejen igennem igen og del den i to lige store dele
  • Rul den ene dej ud i en firkant på 20x50 cm og smør den med halvdelen af kanelfyldet
  • Rul forsigtigt dejen sammen til en roulade på den korte led, således at du får en 50 cm lang pølse
  • Skær nu pølsen ud i ca. 2,5 cm tykke snegle (du får ca. 20 stk.), sæt dem på en bagepapirsbeklædt bageplade og giv dem et lille tryk med bagsiden af en spatel
  • Vip eventuelt enden af dejen ind under sneglen, så den ikke går op under bagningen
  • Gentag processen med den anden halvdel
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Lad sneglene hæve 30 minutter under et viskestykke på køkkenbordet og bag dem i ca. 12 minutter ved 200 grader (varmluft)
  • Afkøl sneglene på en rist og pynt gerne med glasur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *