Vi elsker kartofler i alle afskygninger, og vores kærlighed bliver ikke mindre, når de svøbes i en skøn og kraftig pesto – det er ren luksus for smagsløgene!
Kartoffelsalat med grønne bønner og solsikkepesto
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 650 g kartofler
- 200 g grønne bønner (helst friske)
samt
- 100 g solsikkekerner
- 8 g frisk persille (8 g = 2 store håndfulde)
- 8 g frisk purløg (8 g = 2 store håndfulde)
- 1,5 dl vand
- 1 spsk rapsolie
- 4 tsk limesaft
- 2 spsk gærflager
- 2 tsk salt
Sådan gør du
- Skrub kartoflerne rene og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 10 minutter (afhængig af størrelse) - lad dem køle af, skær dem i mundrette tern og stil dem til side
- Skyl og nip bønnerne (hvis de er friske, ellers skal de blot tøs op), skær dem i ca. 3 cm lange stykker og kog dem i letsaltet vand i 3-4 minutter - overhæld dem straks herefter med koldt vand, så de bevarer farven, og stil dem til side
- Rist solsikkekernerne lysebrune på en pande ved høj varme i 3-4 minutter
- Skyl persille og purløg og hak dem groft
- Blend urterne sammen med ristede solsikkekerner, vand, rapsolie, limesaft, gærflager og salt, til en grov pesto opnås
- Vend kartoffeltern og bønner med pestoen og server med godt brød til