Havtornmarmelade med vanille og æble

Den vildeste C-vitaminbombe forklædt som marmelade, som med sin milde syrlighed forkæler alt fra morgenbrød til desserter.

Gå på dyrevenlig jagt i den kystnære natur og find de tornede, hårdføre planter, som belønner din søgen med de lækreste, små orange bær, der blandt andet kan syltes, juices og bruges til snaps, saft og is.

Mange beklager sig over plantens mange torne, og rådet er derfor at klippe hele grene af og fryse dem ned, så bærrene lettere kan bankes af, når de er frosne. Vi siger: Get over it! Det er slet ikke så slemt med de torne, og med lidt tålmodighed skal du nok få samlet masser af bær alligevel.

Der er virkelig meget C-vitamin i havtorn, så der er god grund til at få havehandskerne på i perioden august til oktober, hvor de er i sæson.

Ernæringsinformationen nedenfor er pr. glas marmelade.

Havtornmarmelade
Popularitet
Antal 2 sylteglas (1 glas = ca. 400 ml)

Ingredienser
  

  • 500 g havtornebær
  • 600 g æble
  • 400 g sukker
  • 1 stk vanillestang
  • 1 tsk Atamon (+ Atamon til at skylle glas i)

Sådan gør du
 

  • Flæk vanillestangen og skrab kornene ud
  • Skræl æbler og skær dem i små tern
  • Skyl havtorn godt og blend dem til en ensartet mos, som filtreres igennem en si, så kernerne filtreres fra - vær tålmodig og pres mosen igennem sien med en ske - det er reelt kun juicen fra bærrene du så får, så hvis du ikke har noget imod kerner i din marmelade (vi er helst fri) kan du udelade at si mosen
  • Rør nu det eventuelt filtrerede havtorn (faktisk bare juicen) sammen med sukker, æbler, vanillestang og -korn og lad det hele koge sammen i ca. 10 minutter uden låg, til æblerne er møre
  • Du kan eventuelt blende ca. halvdelen (uden vanillestang) af marmeladen og røre det sammen med den øvrige marmelade, hvis du vil - uanset hvad, gør det gør ikke noget, at det føles lidt flydende; det jævner sig, når det får lov at køle helt ned og "sætte" sig i køleskabet
  • Lad marmeladen køle lidt ned, tilsæt Atamon, hæld den på skoldede og Atamon-skyllede glas, luk straks og stil på køl

Noter

Du kan erstatte lidt af æblerne med fintrevne gulerødder for lidt ekstra farvespil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *