Chokobrud med ristede nødder og tranebær

Disse chokobrud er din genvej til nemme og lynhurtige lækkerier, der passer som guf til enhver anledning!

Chokobrud med ristede nødder og tranebær
Popularitet
Antal 25 brudstykker

Ingredienser
  

  • 350 g mørk chokolade (vegansk naturligvis!)
  • 30 g valnødder
  • 30 g hasselnødder
  • 30 g mandler
  • 30 g tørrede tranebær
  • 3 spsk frysetørret hindbær (til pynt)

Sådan gør du
 

  • Sæt ovnen på 200 grader
  • Hak nødderne groft
  • Bræk chokoladen op i grove stykker og smelt den i et vandbad ved at hælde lidt vand i bunden af en gryde og placere en skål eller lignende oveni vandet, så vandet når max. 1/4 op ad skålen, hvorefter der skrues op for varmen, så vandet småkoger - men ikke bobler op eller sprøjter i skålen (der må IKKE komme vand i chokoladen!) - og rør i chokoladen, der langsomt smelter til en lækker sauce
  • I mellemtiden fordeles de hakkede nødder på en bagebapirsbeklædt bageplade og bages i ovnen i 5-7 minutter ved 200 grader, til de tager farve
  • Vend nødderne og tranebær i den færdigsmeltede chokolade, hæld massen ud i bunden af en bagepapirbeklædt rugbrødsform (ca. 12*30 cm eller tilsvarende), drys med frysetørret hindbær og stil chokoladen på køl i ca. 1 time, til den er stivnet
  • Fjern den helt stivnede chokolade fra formen og bagepapiret, og skær den i rustikke, mundrette stykker, som opbevares på køl i en lufftæt beholder, til de skal nydes

Noter

I princippet kan du "krydre" disse brud med lige, hvad du har lyst til - fx mynte om sommeren og kanel om vinteren - eller reven appelsinskræl, ingefær, lakrids, chili, citron, abrikos, rosiner etc. Kun fantasien sætter grænsen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *