Basilikumtårn

Disse frække tårn er en fryd for både ganen og øjnene med deres smukke farver og skønne smag. Glæd dig til at prøve dem!

Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 400 g portobellosvampe (1 svamp pr. person - ca. 8 cm i diameter)
  • 100 g aubergine (1 ca. 1 cm tyk skive pr. person)
  • 100 g squash (1 ca. 1 cm tyk skive pr. person)
  • 500 g bøftomater (eller store almindelige tomater - 1/2 tomat pr. person)
  • 1 tsk olivenolie

samt

  • 20 g frisk basilikum (20 g = en bøtte)
  • 75 g pinjekerner
  • 0,5 tsk salt
  • 1,5 spsk olivenolie

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Rens svampene
  • Skyl aubergine og squash og skær begge i ca. 1 cm’s tykke skiver (1 skive af hver pr. person)
  • Skyl og halver tomaterne
  • Placer grønsagerne på en bageplade beklædt med bagepapir og dryp hver skive med lidt olivenolie, som smøres på deres overflade
  • Bag grønsagerne i ovnen ved 200 grader i 20 minutter
  • Skyl og pluk i mellemtiden basilikum (gem lidt blade til dekoration) – både stilke og blade skal bruges
  • Blend basilikum, pinjekerner salt og olivenolie til en ensartet creme
  • Hæld evt. overskydende væde fra svampene, når grønsagerne er færdigbagt
  • Stabl grønsagerne i følgende rækkefølge: Svamp i bunden, som får en klat basilikumcreme i hullet, derefter aubergine, som smøres med basilikumcreme, så tomat, som smøres med basilikumcreme og til sidst squash, som smøres med basilikumcreme. Gem en smule basilikumcreme til at pynte med på toppen
  • Stil tårnene tilbage i ovnen og bag dem yderligere 10 minutter ved 200 grader
  • Server tårnene pyntet med en lille klat basilikumcreme og et topskud basilikum på toppen og giv lidt godt brød til

Noter

Disse tårn er den perfekte forret til gæstemiddagen - ikke mindst nytårsaften  🙂

3 Comments

  1. Jeg prøvede de her nytårsaften – de var SKØNNE!! Jeg ændrede dog en smule på opskriften og marinerede auberginen og squashen i hvidløgsolie og tilføjede gærflager til pestoen; det var slet ikke dårligt 🙂

    • Kære Micheel
      Tak for din kommentar.
      Dejligt at høre, at du kunne lide de dejlige godbidder – og næste gang skal vi da prøve at lave dem med hhv. hvidløgsolie og gærflager; tak for tippet!
      Godt nytår 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *