Vi elsker auberginer – så længe, de ikke er rå, er de fantastiske! Og det er de bestemt også i denne skønne gryderet, der giver varme helt ud i fingerspidserne.
Auberginegryde
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 700 g aubergine
- 2 tsk olivenolie
- 3 fed hvidløg
- 400 g tomater
- 4 spsk tomatpuré
- 2 stk grønsagsbouillonterning
- 2 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 1 stk frisk chili (efter smag)
- 0,5 dl vand
- 0,125 tsk salt
- 0,125 tsk peber
- 6 g frisk persille (6 g = 2 store håndfulde)
Sådan gør du
- Skyl og hak persillen
- Rens og skær tomater og auberginer i store terninger (ca. 2×2 cm)
- Steg auberginer i ca. 5 minutter i olien
- Tilsæt tomater og presset hvidløg og steg dem i yderligere et par minutter
- Tilsæt tomatpuré, vand, bouillon, koriander og spidskommen
- Bland ingredienserne godt sammen og lad retten simre under låg i ca. 25 minutter, til alt er mørt og saucen har fået en tyk konsistens
- Smag til med salt og peber og drys med persille
Noter
Især kartofler – i nærmest hvilken som helst form – er godt tilbehør til denne ret.
Kan denne ret fryses?
Eller evt blot laves dagen før uden at blive helt slatten?
Kære Dorthe
Vi har faktisk ikke prøvet at fryse retten, omend det reelt sagtens burde kunne lade sig gøre – men vi vil nok snarere anbefale dig at lave den dagen før og tage den af varmen 5 minutter før tid – de 5 minutter får den så dagen derpå, når du genopvarmer den 🙂 Persillen skal du også vente med at putte på til lige inden servering.
Rigtig god lørdag til dig <3