Disse skønne kikærter er dejligt stærke og får ekstra kant med labert knas på toppen.
Hotte kikærter med sprødt brødknas og persille
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 250 g ciabattabrød (eller andet godt brød)
samt
- 2 stk grønsagsbouillonterning
- 350 g porrer
- 350 g gulerødder
- 2 stk frisk chili (afhænger meget af størrelse og type - smag dig frem)
- 4 spsk tomatpuré
- 4 dl vand
- 0,5 tsk salt
- 350 g kikærter (udblødte og kogte eller fra dåse)
- 10 g frisk persille (10 g = 2 håndfulde)
Sådan gør du
- Skær brødet op i små tern og rist det ved høj varme på en stor pande ved jævnlig omrøring i ca. 10 minutter, til de har taget god farve
- Skyl og hak persillen groft og stil den til side
- Skræl gulerødder og riv dem groft
- Rens porrer og skær dem i ca. 1/2 cm tykke skiver
- Rens chilier, hak dem fint og steg dem i en gryde i et par minutter
- Tilsæt halvdelen af vandet sammen med bouillon og tomatpuré og rør det godt sammen under et par minutters opvarmning
- Tilsæt revne gulerødder, porrer og resten af vandet og steg dem ved høj varme i ca. 5-7 minutter
- Tilsæt (drænede, hvis de er fra dåse) kikærter, vend dem godt rundt med de øvrige ingredienser og varm hele retten godt igennem i et par minutter ved mellemhøj varme
- Pynt med brødknas og persille og server straks
Noter
Retten kan snildt spises for sig selv, men går også godt i spænd med kogte kartofler og en frisk koriandersalat med avocado og lime.