Her får du vores bud på Bøf Lindstrøm med masser af medfølelse, smag og kærlighed.
Bøf i lind strøm
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 2 dåser butterbeans (1 dåse drænet = 240 g)
- 50 g løg
- 100 g havregryn
- 100 g syltet rødbede
- 3 spsk kapers
- 4 tsk engelsk sauce
- 1 tsk salt
- rapsolie (til stegning)
Sådan gør du
- Dræn, skyl og dryp bønnerne godt af, hvorefter de moses groft med en gaffel
- Skræl og hak løget fint
- Skær den syltede rødbede i små tern
- Rør en fars af moste bønner, løg, rødbede, kapers, havregryn, engelsk sauce og salt
- Form 2 bøffer til hver og steg dem i olien på en pande ved mellemhøj varme i ca. 10-15 minutter på hver side, til de har fået en god farve
Noter
Disse bøffer smager særdeles godt sammen med vores kartoffel-fennikelfad, men en lækker, brun sauce og timianbagte rodfrugter er lige så lækkert til.