Mulige hensigter
- At give dig dårlig samvittighed over at du også forurener og derved gøre dig immoralsk, hvilket bringer dig på niveau med kødspiseren, som så hævder, at du ikke er spor bedre end ham/hende.
- At fange dig i en verbal fælde – for bil/bus/tog/fly kan alt sammen udskiftes med fx at koge vand, som bruger el, som kommer fra et kuldrevet kraftvarmeværk – ergo; du forurener og er ikke bedre end os kødspisere!
Mulige svar
- Set fra dyrets perspektiv, fx grisen, er den ligeglad med om jeg kører i bil. Grisen vil leve og ønsker ikke at dø for en slagteriarbejders hånd.
- Set fra miljøets perspektiv er animalsk fødevareproduktion den ubestridte største forureningskilde. Jeg kan reducere min andel af forureningen ved blot at lade være med at købe animalske produkter, men jeg kan fx ikke teleportere mig rundt (eller lade være med at koge vand en gang imellem). Derfor er det at stoppe med at støtte animalsk fødevareproduktion det bedste og nemmeste, man kan gøre for miljøet – uanfægtet om man har medfølelse for dyr eller ej.