Her får du en proteinlækker sensommer-bebuder med masser af velsmag og et syrligt kick fra de skønne havtorn – et sikkert salathit!
Perlespeltsalat med havtorn, porre og æble
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 4 dl perlespelt
- 10 g frisk persille (10 g = 2 store håndfulde)
- 150 g æble
- 7 g havtornebær
- 75 g porrer (det grønne)
samt
- 2,25 spsk olivenolie
- 3 tsk citronsaft
- 1,5 tsk salt
Sådan gør du
- Skyl perlespelten og kog den efter anvisningen på pakken i ca. 17 minutter i letsaltet vand og lad den dryppe af i et sigte
- Skyl og hak persillen fint
- Rens porren og hak den fint
- Skyl havtornebærrene
- Skær æblet i små tern
- Bland en dressing af olivenolie, citronsaft og salt og vend først æbler heri, hvorefter den afdryppede (og let afkølede) perlespelt, persille, porre og havtornebær vendes med
- Lad gerne salaten stå og trække lidt i køleskabet inden servering
Noter
Denne salat er lækker både som tilbehør til middagsmaden eller som en fyldig frokostsalat sammen med en humpel godt brød til.