Kækkesalat

Kækkesalat er et oliefrit og kalorielet vegansk alternativ, som både smager og føles som vi husker æggesalat – perfekt til både madpakken og påskebordet, og vi bliver så glade og kække, at den ikke kan hedde andet end Kækkesalat!

Kækkesalat

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 100 g fuldkornspenne (eller lignende fuldkornspasta)
  • 1 dåse kikærter (1 dåse = 240 g)

og

  • 200 ml sojayoghurt (neutral)
  • 4 spsk sojamælk (neutral)
  • 1,125 tsk salt
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1,25 tsk karry
  • 0,25 tsk gurkemeje
  • 0,50 tsk Kala Namak ("sort salt", som har en æggeagtig smag)
  • 0,50 tsk peber
  • 10 g forårsløg

samt

  • 3 g frisk dild (til pynt)
  • 25 g forårsløg (til pynt)
  • peber (til pynt)
  • røget paprika (til pynt)

Sådan gør du
 

  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken, hæld vandet fra og lad den køle af
  • Dræn kikærterne og mos dem groft med en gaffel eller en kagerulle, så de bliver til en tør og ujævn mos
  • Skyl dild og stil den til side og forårsløg og hak den del af forårsløget, som skal i kækkesalaten, fint og skær resten - pynten - skråt i tynde skiver
  • Lav dressingen ved at røre sojayoghurt, halvdelen af sojamælken, salt, dijonsennep, karry, gurkemeje, Kala Namak, friskkværnet peber og finthakket forårsløg godt sammen
  • Hak den afkølede pasta groft og rør den sammen med kikærter og dressing og smag til - hvis du ønsker en mere æggeagtig smag, tilsæt da lidt mere Kala Namak, men vær super forsigtig med doseringen
  • Stil kækkesalaten på køl og lad den sætte sig et par timer - og gerne natten over - inden servering
  • Rør resten af sojamælken (eller indtil konsistensen er, som du ønsker den) i kækkesalaten inden servering og pynt med dild, forårsløg, friskkværnet peber og røget paprika.

Noter

Skal det være ekstra fræk, kan du også forkæle den dejlig salat med lidt Lækon!
Heldigvis bliver Kækkesalaten bare bedre af at stå natten over på køl. Den kan derfor laves dagen før den skal bruges, men den kan også sagtens spises lige efter tilberedning.

8 Comments

  1. Helle Drobek

    Det lyder såå lækkert og jeg er simpelthen nødt til at prøve den. Jeg er i tvivl om hvor meget jeg skal lave. Det er kun til mig, men jeg tænker på at lave til 4. Hvor længe kan det holde sig i køleskabet?

    • Kære Helle
      Dejligt at høre! Den kan snildt holde sig på køl i 4 dage – hvis du da ikke når at spise det hele inden da 🙂
      Rigtig dejlig weekend til dig <3

    • Helle Drobek

      Den er prøvet og med stor succes. Det med holdbarheden er ikke noget problem, den var væk to dage efter ?
      Den er virkelig lækker ?

  2. Hej 🙂

    Tak for en dejlig opskrift – smager lækkert! <3

    Er der nogen erfaring med at fryse den, så den kan tages op til lejligheder som julefrokost, mm. ?

    • Hej Emilie

      Dejligt at høre, at du kunne lide vores Kækkesalat <3

      Vi har ikke prøvet at fryse den, men den er næppe egnet til det.

      Rigtig god jul til dig <3

  3. Lækkert – skal prøves. Har dog lyst til at prøve at skifte Soyamælken ud m havremælk. For det er jeg helt vild med.

    Kh Anne

    • Kære Anna
      Det bør absolut være muligt at udskifte med havremælk – lad os endelig høre, hvordan det er gået!
      God aften til dig! <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.