Indrømmet – vi har en svaghed for is! Den bliver ikke mindre, når vi får den serveret i mundrette bidder direkte på pind – frisk, cremet og lækker. MUMS!
Opskriften er veganiseret for Naturli’ Foods. Se vores services her.
Jordbæris
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 100 g flormelis
- 9 spsk aquafaba
- 0,75 dl jordbærsyltetøj
- 250 ml Alpro Soya Cuisine piskbar
- 250 ml Naturli' Havredrik Naturel
- 100 g friske jordbær
Sådan gør du
- Rens og skær jordbær i skiver, tern eller hvad du har lyst til
- Pisk aquafaba i ca. 5 minutter, til det er hvidt og luftigt
- Pisk yderligere et par minutter, mens flormelis tilsættes lidt ad gangen
- Pisk i en anden skål soyafløden i ca. 5 minutter, til den bliver til flødeskum
- Rør forsigtigt de to skum sammen med havremælken og jordbærsyltetøj, til det bliver en jævn masse
- Hvis du har mulighed for det, så kør isen på ismaskine i ca. 45 minutter, inden du hælder den i formene - det er ikke et must, men giver endnu bedre is!
- Fordel ismassen i ispinde-forme (antallet afhænger af størrelsen) og pynt med jordbær
- Frys ispindene et døgn, før de spises
Noter
Andre bær end jordbær kan snildt bruges til disse dejlige is - prøv fx hindbær eller brombær; både de friske og syltetøjet.
Aquafaba, som er vand fra dåsekikærter, kan på forskellige måder bruges direkte i opskrifter. Det har mange af de samme egenskaber som æg/æggehvider.