Hygge-gulerodsboller

Hygge? spørger du måske dig selv – men jo, disse boller er drønhyggelige! Især er de hyggelige at lave, fordi de kan puttes på bagepladen med skeer, så man slipper for klistrede dejfingre.

Hygge-gulerodsboller

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 10 stk.

Ingredienser
  

  • 550 g hvedemel
  • 150 g gulerødder
  • 1 dl solsikkekerner
  • 50 g gær
  • 2 dl vand (lunkent)
  • 1 dl havremælk (eller anden plantemælk)
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Skræl og riv gulerødderne groft
  • Rør gæren ud i lunkent vand
  • Tilsæt sukker og plantemælk og rør godt
  • Tilsæt gulerødder, solsikkekerner og salt og rør igen godt
  • Tilsæt mel lidt ad gangen og sørg for, at det bliver rørt godt ud i dejen, som skal være let klæbrig, men ikke flydende
  • Form nu evt. med ske boller og placer dem på en bagepapirbeklædt bageplade
  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Lad bollerne hæve overdækket og lunt i ca. 30 minutter
  • Bag bollerne i ca. 20 minutter ved 200 grader

Noter

Disse boller egner sig særlig godt som fødselsdagsboller, der her har fået en update med gulerødder og solsikkekerner.

16 Comments

  1. Skal dejen slet ikke hæve i skålen?

    • Kære Malene
      Nix – bollerne får lov til at hæve direkte på bagepladen, så du slipper for en skål-hævning 🙂
      Rigtig god bagelyst!
      <3

  2. Simone Napaporn

    hvor længe holder de?

    • Hej Simone
      De er jo allerbedst, når de er nybagte, men de holder fint i et par dage – og kan i øvrigt sagtens fryses 🙂
      Rigtig god aften til dig <3

  3. Det er virkelig en god opskrift!
    De smagte så godt 😀

    • Kære Smilla
      1000 tak for din søde kommentar – det er vi bare rigtig glade for at høre! 😀
      Dejlig dag til dig <3

  4. Super god opskrift! Bollerne er fantastiske til både morgenmaden og som frokostboller!
    Har også gjort et forsøg med 1/4 del havegryn i stedet for 100% hvedemel og græskarkerner i stedet for solsikkekerne 🙂 giver lidt ekstra knas og fylde

    • Kære Louise
      Dejligt at høre! Og tak for fin tips med både havregryn og græskarkerner, som andre forhåbentlig kan få glæde af 🙂
      God dag til dig <3

  5. Virkelig gode boller. Jeg fylder lidt flere gulerødder i samt kardemomme. Dejligt luftige.

    • Kære Sofie
      Ih, dejligt at høre! Supergod idé med kardemommen…det skal vi prøve næste gang!
      Rigtig dejlig aften til dig <3

  6. De ser lækre og nemme ud! Har du erfaring med at fordoble opskriften i forhold til gær? Jeg skal lave 4x opskrift og tænker, at det er for voldsomt med 4 pk gær.

    Vh Line

    • Kære Line
      Det er de også 🙂
      Det er et smaddergodt spørgsmål, og selvom vi ikke har prøvet at fordoble opskriften selv (endnu), bør det absolut være muligt. MEN som du selv er inde på, dur det ikke at kaste en masse ekstra gær i…et forsigtigt gæt vil derfor være at forøge hævetiden med 1-1 1/2 time, men bruge samme mængde gær til en dobbelt opskrift, som du så er nødt til at lave ad to omgange for at få den 4x….At lave 4x på én gang tør vi ikke at råde dig til!
      Lad os meget gerne høre, hvordan det går!
      Rigtig god dag til dig <3

  7. stine søllested

    hvorfor bliver mine boller meget flade i det. jeg kan ikke får dem runde og flotte😔

    • Kære Stine
      Hmmm…godt spørgsmål – vores bliver aldrig flade. Vores bedste bud er, at det har noget med din ovn at gøre. Bruger du varmluft eller almindelig ovn? Her er det varmluft….
      Rigtig god dag til dig <3

  8. Jeg kunne ikke få væske og mel til at blive til en dej der kunne sættes af med en ske. Måtte tilføje temmelig meget mere væske. Er målet på 550 gram mel rigtigt? Ellers nem opskrift. Mine boller blev også flade men jeg komnok til at overkompensere men væske og fik til sidst en dej der for tynd.

    • Kære Jakob
      ØV, hvor har du da haft en ærgerlig oplevelse med vores boller! Mængdeangivelserne burde være helt, som de skal være, men det er ret længe siden, vi har lavet dem sidst, så det skal vi da lige have tjekket op på næste gang.
      Rigtig god påske <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *