Gyldne grønsagsdeller

Velsmagende og milde godbidder, der smager skønt på middagsbordet, i madpakken eller som hånddeller på farten!

De nedenfor angivne ernæringsinformationer er pr. delle.

Gyldne grønsagsdeller

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 20 stk

Ingredienser
  

  • 300 g kikærter (udblødte og kogte eller fra dåse)
  • 200 g gulerødder
  • 150 g løg
  • 150 g kartoffel
  • 8 g frisk persille (8 g = 2 store håndfulde)
  • 75 g rasp
  • 1 tsk salt
  • 0,5 stk frisk chili (eller efter smag)
  • rapsolie til stegning

Sådan gør du
 

  • Skræl løg, gulerødder og kartofler og riv dem groft
  • Skyl persillen og hak den groft
  • Blend de helt drænede kikærter til en tør mos (der må gerne være lidt hele kikærter imellem)
  • Bland alt (på nær olie) godt sammen til en fast fars
  • Form små deller af farsen og steg dem i olie i ca. 10 minutter på hver side ved mellemhøj varme, til de er gyldne og godt stegte

Noter

Disse skønne deller smager herligt sammen med timianbagte rodfrugter og en fræk sovs – fx smovsesovs alá bearnaise.

9 Comments

  1. Kan man bage dem i ovnen i stedet for at stege dem? 😀

    • Hej Anna

      Vi har ikke prøvet, men det burde du sagtens kunne.

      God dag til dig ❤️

  2. Kan de forskellige “deller” og bøffer fryses med et godt resultat?

  3. Kan man lave dem uden kartofler?

    Mvh Rikke

    • Kære Rikke
      Det kan man i princippet godt – men husk dog, at stivelsen i kartoflerne er med til at holde sammen på dellerne og gøre dem faste, så du skal helst finde noget andet til erstatning, som giver den samme effekt som kartoflerne. Du kunne eksempelvis prøve at bruge græskar i stedet og tilføje en smule hvedemel til farsen.
      Rigtig god aften <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *