Disse chokobrud er din genvej til nemme og lynhurtige lækkerier, der passer som guf til enhver anledning!
Chokobrud med ristede nødder og tranebær
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 350 g mørk chokolade (vegansk naturligvis!)
- 30 g valnødder
- 30 g hasselnødder
- 30 g mandler
- 30 g tørrede tranebær
- 3 spsk frysetørret hindbær (til pynt)
Sådan gør du
- Sæt ovnen på 200 grader
- Hak nødderne groft
- Bræk chokoladen op i grove stykker og smelt den i et vandbad ved at hælde lidt vand i bunden af en gryde og placere en skål eller lignende oveni vandet, så vandet når max. 1/4 op ad skålen, hvorefter der skrues op for varmen, så vandet småkoger - men ikke bobler op eller sprøjter i skålen (der må IKKE komme vand i chokoladen!) - og rør i chokoladen, der langsomt smelter til en lækker sauce
- I mellemtiden fordeles de hakkede nødder på en bagebapirsbeklædt bageplade og bages i ovnen i 5-7 minutter ved 200 grader, til de tager farve
- Vend nødderne og tranebær i den færdigsmeltede chokolade, hæld massen ud i bunden af en bagepapirbeklædt rugbrødsform (ca. 12*30 cm eller tilsvarende), drys med frysetørret hindbær og stil chokoladen på køl i ca. 1 time, til den er stivnet
- Fjern den helt stivnede chokolade fra formen og bagepapiret, og skær den i rustikke, mundrette stykker, som opbevares på køl i en lufftæt beholder, til de skal nydes
Noter
I princippet kan du "krydre" disse brud med lige, hvad du har lyst til - fx mynte om sommeren og kanel om vinteren - eller reven appelsinskræl, ingefær, lakrids, chili, citron, abrikos, rosiner etc. Kun fantasien sætter grænsen!