Champignon-masala

Nemt, indisk og lækkert; fastfood på den labre og ikke-junkede måde – så bliver det ikke meget bedre!

Champignon-masala

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 225 g tomater
  • 450 g løg
  • 600 g champignon
  • 1 dl kokosmælk
  • 1,5 tsk Garam Masala
  • 1,5 spsk tomatpuré
  • 3 stk grønsagsbouillonterning
  • 4 fed hvidløg
  • 1 stk frisk chili (efter smag)
  • 1,5 cm frisk ingefær
  • 6 cm kanelstang
  • 1 stk kardemommefrøskapsler
  • 0,75 tsk korianderfrø
  • 3 dl vand
  • 4 g frisk koriander (4 g = 2 store håndfulde)
  • 3 dl brune ris

Sådan gør du
 

  • Sæt risene til at koge efter anvisningen på pakken og lav retten, mens de koger
  • Skræl løg og hak det fint
  • Skyl koriander og hak den groft
  • Rens champignons og skær dem i max 1/2 cm tykke skiver
  • Skyl tomater og skær dem i små tern
  • Skræl hvidløg og ingefær og hak dem fint
  • Skyl chili og hak den fint
  • Steg løgene i halvdelen af vandet sammen med bouillon, krydderier (giv kardemommefrøskapslen et lille tryk med den flade side af en kniv, så den knuses let), chili, ingefær og hvidløg ved mellemhøj varme i ca. 5 minutter, til løgene er klare
  • Tilsæt champignons og resten af vandet og steg i yderligere ca. 5 minutter ved mellemhøj varme
  • Tilsæt tomater og tomatpuré og steg yderligere ca. 5 minutter ved mellemhøj varme, til champignons'ne er møre
  • Rund retten af med kokosmælk og smag til med salt
  • Servér pyntet med frisk koriander og ris til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.