Begrebet “minimalisme” er dig næppe ubekendt og seneste bogskud på stammen – 99 minimalistiske husråd – hjælper med at få cementeret begrebets vigtighed i vores alt for overfyldte og overtravle hverdag.
Den fine, lille udgivelse kommer på ganske få sider virkelig godt rundt i minimalismens mange hjørner og kringelkroge, og selvom man blandt de 99 vigtige husråd med en vis sandsynlighed finder råd, man allerede har integreret godt og grundigt på rygraden, tør vi love, at bogen alligevel gør noget ved læseren. Det kribler faktisk i fingrene for at udmønte det læste i noget praktisk!
Både små og store ændringer kræver motivation og vedholdenhed, men hvis du har skrevet dine mål og drømme ned, så bliver det mere tydeligt, hvad du kæmper for, og hvorfor du skal knokle videre undervejs – også når det ikke er superduper morsomt.
Faktisk kan man nærmest anskue 99 minimalistiske husråd som en slags charmerende motivations-booster eller minimalisme-reminder, om man vil, for mens man læser side efter side igennem, vil man uværgerligt blive inspireret – eller ligefrem lokket – til at få gjort noget ved nogle af de områder af ens liv, som godt kunne tåle en omgang med minimalisme-støvekosten…selvom man egentlig troede, at man havde helt styr på det hele!
Minimalisme gælder nu til dags ikke kun fysiske ting, da vores verden og hverdag bliver mere og mere digital, for hver dag der går.
Forfatteren giver således én et blidt, men fast og meget konkret skub i rumpetten med bogens særdeles håndgribelige og brugbare råd. Nogle af dem er ligetil og noget, man nemt kan kaste sig over, og andre kræver lidt mere selvransagelse, før de kan effektueres.
Bogen er bygget så fint op, at man både kan bruge den som opslagsværk eller læse den fra 1-99 alt efter temperament, og der drysses forskellige guldkorn med lind hånd over læseren undervejs.
Ud over at du bagefter har en ting mindre at tænke på, så træner det også din ‘just-do-it’-muskel – jep, sådan en har både du og jeg.
Alt fra blandt andet hjemmets vigtigste rum og digital minimalisme til økonomi, madspild, tøj og nok især vores egen mentalitet kommer under (k)ærlig behandling og kan nok mest af alt anskues som en brugbar lille guide til det enkle – men gode – liv. For det er vel egentlig dét, det hele handler om – at det korte liv, vi har, leves så godt og ukompliceret som muligt? Her kan 99 minimalistiske husråd være en virkelig fin hjælpende hånd til både at komme igang og holde minimalisme-gejsten oppe i en verden, hvor livet leves i overhalingen og hvor vi køber og smider væk mere end nogensinde.
Forlag: Muusmann Forlag
Forfatter: Maria Rohde Madsen
Antal sider: 160
Udgivelsesdato: 01-02-2021
[AdSense-A]Minimalisme kan nemlig også overføres til vores madforbrug, uden at gå på kompromis med smag og mæthed.
DELTAG I KONKURRENCEN OG VIND BOGEN!
Vi udlodder lige nu 2 eksemplarer til et par heldige vindere! For at få chancen for at vinde skal du:
1) like konkurrenceopslaget på Facebook
2) skrive en kommentar i konkurrenceopslaget hvilket rum/område af dit liv, der trænger et minimalisme-kick
3) meget gerne like Veganer.nu, så vi kan lave flere af disse konkurrenceopslag fremover.
Vinderne trækkes lørdag d. 27/3-21 og får direkte besked 🙂