Af Linda Kleist
Det hele startede i marts 2016.
Jeg sad alene i min lejlighed og havde lige lavet aftensmad, som bestod af steak med bagte kartofler og bearnaisesauce – min yndlingsret på daværende tidspunkt. I takt med jeg spiste min steak, føltes det som om maden voksede i munden på mig. Jeg kunne ikke spise det op, så jeg droppede det. Dagen efter lavede jeg kylling; det kunne jeg heller ikke spise. På tredjedagen søgte jeg på opskrifter uden kød. Der kom en masse forslag frem, og inde imellem linksene stod der “Læs mere om forskellen mellem vegetar og veganer…” – det fangede min opmærksomhed. Jeg læste hele artiklen og blev fascineret af det, jeg lærte.
[AdSense-A]Først spiste jeg vegetarmad, men i takt med at jeg læste mere og mere om hvordan dyrene blev behandlet, kunne jeg til sidst heller ikke spise æg, honning m.m. I forvejen kunne jeg ikke lide at spise ost, drikke ren komælk og spise grønlandske provianter, så det var rimeligt nemt for mig at stoppe med at spise animalsk. Jeg spiste vegetarmad i omkring 8 dage, og så begyndte jeg at spise 100% plantebaseret – og jeg har aldrig fortrudt det! Nu er det knap halvandet år siden jeg valgte at droppe al slags kød, æg, skaldyr og mejeriprodukter til fordel for dyrevenlige alternativer – kødet byttede jeg ud med bønner, kikærter, tofu og linser, ko-mælken med plantemælk osv. – og jeg synes personligt, at vegansk kost er en sund og næringsrig levevis.
….min høfeber, pollenallergi og astma er forsvundet efter at jeg er begyndt at spise vegansk.
Jeg har aldrig været fortaler for slankekure og diæter, men med mine nye spisevaner har jeg formået at tabe 20 kg, og det ved blot at spise groft, grønt og varieret (…og en masse slik og kager i ny og næ ?)!
Derudover er min høfeber, pollenallergi og astma er forsvundet efter at jeg er begyndt at spise vegansk. Jeg har døjet med dette lige så længe jeg kan huske; jeg skulle hver sommer indtage forskellige piller, næsespray og øjendråber mod mine allergier og altid have en Bricanyl (astmamedicin) med mig – men det hele stoppede, da jeg ændrede mine spisevaner. Jeg har aldrig fortrudt min beslutning om at leve vegansk, da jeg virkelig føler mig gladere og mere energisk i mit nye jeg – jeg kan kun sige, at min nye livsstil kun har gjort noget godt for mig!
Takket være de søde indkøbsfolk i Brugsen, Pisiffik og Matas har det indtil videre været muligt at handle lokalt, uden at jeg har været nødsaget til at handle specielle varer på nettet. Grønland lever nemlig virkelig op til sit navn – GRØNland, specielt i Nuuk, som er Grønlands hovedstad. Byen har overraskende nok alt hvad en veganer behøver i sit basislager for at kunne lave velsmagende veganske retter.
Da jeg tilbage i august 2016 besluttede jeg mig for at flytte tilbage til mit hjemland, spekulerede jeg meget over om Grønland vil være venlig over for mine personlige værdier og spisevaner. Mest af alt var jeg bange for, at jeg ville være nødt til at skulle begynde at spise kød igen for at kunne overleve i kulden.
Men det viste sig, at jeg slet ikke skulle bekymre mig; byen har alt lige fra bønner, linser, tofu, spreads, gærflager, agar agar, plantemælk, plantefløde, FRI margarine, Alpro (vegansk yoghurt), Violife (vegansk ost) og en masse frisk grønt og frugter. Kort sagt alt det, en veganer behøver i sit køkken – og til min store fordel er der ikke nøddeafgift i landet, hvilket vil sige, at nødder faktisk er billigere heroppe (heaven, når man elsker at bage).
Én af mine store spekulationer var også om jeg ville kunne have råd til at spise udelukkende vegansk heroppe, men takket være den intense konkurrence mellem de to største supermarkeder i Grønland, har det været muligt at kunne overholdemit madbudget på ca. 4.000 kr. om måneden med primært økologiske madvarer. Her skal det så lige siges, at jeg ofte laver aftensmad til hele min familie, og vi er i alt 6 personer – så det er ikke så dyrt alligevel. I løbet af det seneste år er det ene supermarked, Brugsen, blevet rigtig god til at forhandle 100% plantebaseret produkter, og specielt Naturli’s produkter er populære heroppe. Det hele bliver udsolgt med det samme – grønlændere er ligeså stille begyndt at implementere en plantebaseret livsstil i hverdagen. Der er grønt håb derude!
I og med Nuuk er så veganervenlig og jeg forsat kunne leve vegansk blev spørgsmålene som “Hvorfor spiser du ikke det samme som os?”, “Hvorfor vil du ikke have kød?”, “Får du så proteiner nok?” og “Længes du ikke efter grønlandske provianter?” de mest velkendte spørgsmål, som jeg ofte fik stillet, når jeg var sammen med min familie, venner og bekendte.
Når jeg så fortalte om grundene til at jeg spiste vegansk, blev nogle overrasket og kunne ikke forstå min nye livsstil. De troede det var en fase, jeg gik igennem og at jeg engang vil spise ”normalt” igen. Men nu er min familie og venner begyndt at respektere min livsstil. Når der er familiesammenkomster, bliver der altid krævet en eller 2 veganske retter, så det ser meget lovende ud; selv mine små niecer har planer om at blive veganere, når de bliver større. ☺
Hos min familie elsker vi at lave og spise hjemmelavet mad. Derfor kunne det hellere ikke undgås, at min familie også blev introduceret til den veganske livsstil.
Først var de lidt skeptiske, men smagen på de lækre og farverige retter forbløffede dem, og siden dengang er de blevet lidt mere villige til at spise det, jeg spiser. Specielt min far, der er tidligere kok, elsker at eksperimentere med vegansk mad i køkkenet, og i dag har min families spisevaner ændret sig til at være omtrent 60% vegansk og 40% omnivore.
Næsten hver dag kommer jeg hjem fra arbejde til et middagsbord fyldt med veganske og ikke mindst velsmagende retter, som min far og nogle gange mor eller søster har kokkereret. Jeg er taknemlig for, at de er så åbne overfor min veganske livsstil.
Men altså, nu er vi i det 21. århundrede, og der findes alternativer, der ikke kræver at man dræber dyrene for hverken mad eller varmt tøj!
Det er dog ikke alle, der har den største forståelse for mit valg, som jeg traf for over halvandet år siden – men sådan vil det jo altid være; der vil altid være en eller flere der slet ikke kan forstå ens valg og prøve at argumentere for, at det er i orden at dræbe dyr. Nogle af grønlænderne er meget kulturelle og mener at fangst og fiskeri er en del af vores kultur, som ikke skal pilles væk. De typiske argumenter er, at de grønlandske dyr har levet et frit og godt liv, og at det derfor er i orden at dræbe dem. Hvad angår eksempelvis sæler, er der mange der er fortalere for, at det er i orden at bruge sælskind fra de grønlandske sæler i og med at de har levet et langt, frit og godt liv. De argumenterer for, at det er i orden at dræbe dem og bruge skindet til tøj etc., fordi de bliver dræbt for kødet og skindet dermed blot er et biprodukt. Men altså, nu er vi i det 21. århundrede, og der findes alternativer, der ikke kræver at man dræber dyrene for hverken mad eller varmt tøj!
Dog er babysteps bedre end slet ingen fremgang, så jeg er glad for, at der overhovedet er nogen, der har implementeret den plantebaserede livsstil i deres hverdag heroppe til trods for de kulturelle glidninger, der kan nu opstå.
På de dage, hvor man ikke gider at lave mad er det altså heldigt, at man også kan veganisere nogle retter fra de få restauratører der er i byen (få og få.. men set i forhold til f.eks. København er der få restauratører i Nuuk). På de fleste spisesteder er der altid en lækker salatbar, hvor udvalget er udmærket og lækkert. På menukortene er der altid 1-3 vegetarretter, som man kan veganisere ved at skifte osten ud med grøntsager.
Alle er dog ikke lige indforstået med, hvad ”vegansk” betyder, så der skal forklares en masse for at veganisere en ret, men intet er umuligt, så længe man spørger pænt.
Følgende steder kan man få en vegansk ret – eller veganisere en ret:
Bones
Har en lækker salatbar og gode pomfritter/bagte kartofler.
Cafe IGGU
Har også en lækker vegetarpizza med oliven og artiskokker – her skal man bare lige bede personalet om ikke at putte ost på, da det faktisk ikke står på menukortet, at der er ost på.
Cafe Mik
Laver nogle rigtig gode veganske sandwiches. Retten fremgår ikke på deres menu, men hvis man spørger personalet og forklarer, hvad der ikke skal på, er de gode til at lave en vegansk sandwich til en.
Hereford (HHE)
Har en lækker salatbar og gode pomfritter/bagte kartofler.
Har på menukortet en vegetarburger, som faktisk er vegansk 🙂
Pascucci
Den lokale cafe/restaurant. De har en lækker tomat-vegetarpizza, som man kan veganisere ved at skifte osten ud med nogle grøntsager.
Udover de gastronomiske oplevelser tilbyder Nuuk en række oplevelser, som du ikke finder andre steder i verden. Jeg vil helt klart anbefale byen til alle, der gerne vil opleve byen, og aktivitetsmulighederne afhænger meget af årstiderne, så hvis du gerne vil op og opleve byen, vil jeg anbefale, at du planlægger tidspunktet af dit besøg efter det du gerne vil opleve.
Du kan tage ud og sejle, du kan plukke bær, eller du kan vandre i den smukke og frie natur.
Har du også en vegansk historie, du vil fortælle? Skriv til os på karina@veganer.nu!
[AdSense-A]
Dejligt artikel! Vil også lige tilføje at i kulturhuset Katuaq har de en vegetarburger på kortet som faktisk er vegansk ?
Kære Michelle
1000 tak for input – det kommer på listen snarest!
God weekend <3
Torrak nuunu?❤️
Jeg har også fået ganske vidunderlig vegansk mad på Charoen Porn.