Vi elsker gulerødder og vi elsker kokos! Når de to er sammen, er det ren kærlighed krydret med friske urter!
Gulerods-kokossuppe
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 800 g gulerødder
- 200 g kartofler
- 200 g løg
- 1 fed hvidløg
- 0,5 stk frisk chili (eller efter smag - gerne rød)
- 150 ml kokosmælk
- 2 stk grønsagsbouillonterning
- 0,5 tsk salt
- 1 l vand
- 3 g frisk koriander (3 g = en håndfuld) + lidt til pynt
- 2 g frisk mynte (2 g = en lille håndfuld) + lidt til pynt
samt
- 2 dl basmatiris
Sådan gør du
- Skræl gulerødder og kartofler og skær dem i grove tern
- Skræl løgene og hak dem groft
- Rens chilien og hak den groft
- Skræl hvidløget og hak det groft
- Hæld alt (på nær ris) i en gryde og steg det med en smule af vandet i et par minutter
- Tilsæt resten af vandet og kog i ca. 15-20 minutter, til alt er mørt
- Kog samtidig risene
- Skyl koriander og mynte (læg lidt til side til pynt)
- Blend grønsagerne sammen med krydderurterne med stavblender og smag til med kokosmælk og salt og blend igen
- Server med ris på toppen og pyntet med friske krydderurter
Noter
Saften fra 1/4 appelsin er også virkelig lækker i denne suppe!
det kunne være rart hvis man kunne ændrer opskrifterne så de passede til det antal personer man er 🙂
Kære Sidsel
Du kan sagtens ændre personantal – der er en boks til venstre lige over billedet, hvor du selv kan skrive hvor mange personer, opskriften skal være til 🙂
Rigtig god dag til dig <3