Efter at et dejligt menneske introducerede os til denne skønne og nemme morgengrød, spiser vi næsten aldrig andet om morgenen. MUMS!
Den Lette Yndlingsmorgengrød
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 200 g havregryn
- 1 l vand
- 50 g dadler
- 50 g rosiner
- 250 g banan (250 g = 2 bananer)
- 1 knsp salt
- 200 ml sojamælk (vi brugte Naturli's blå vanillesoja)
- 50 g mandler
Sådan gør du
- Fjern evt. sten og skær dadler i små stykker
- Skræl bananerne og skær dem i mindre stykker (halve skiver, fx)
- Hak mandlerne groft
- Put alle ingredienser på nær mælk og mandler i en gryde, lad det simre under jævnlig omrøring ved mellemhøj varme i ca. 7-10 minutter til ønsket konsistens (ikke for flydende, og ikke for bastant) opnås
- Server med mælk og hakkede mandler på toppen
Noter
Erstat gerne dadler med tørret abrikos.
Husk lige at havregryn skal være den grov – alt andet smager ” som tapetklister” når man er vant til den grove – jeg bruger ½ havregryn ½ ruggryn
Hej Kurt
Tak for din kommentar!
Der er meget delte meninger om, hvilken havregrynstype, man skal bruge – vi bruger med stor glæde finvalsede havregryn, fordi vi så slipper for de mange skaller, der oftest er i de grovvalsede. I hvert tilfælde i de økologiske, som er dem, vi altid bruger.
Dit forslag med at bruge 1/2 ruggryn lyder til gengæld interessant, og er noget vi vil prøve, næste gang, vi laver vores skønne morgengrød 🙂
God dag!
Jeg gad vide hvilke grovvalsede havregryn I har brugt hvor der er skaller i?? Jeg har aldrig oplevet at få skaller i og jeg har brugt mange forskellige øko mærker ? Foretrækker helt klart de grove som jeg synes giver mere bid og også smager af mere 🙂
Kære Grete
Vi har prøvet flere, som har haft for mange skaller efter vores mening, men det er jo et smagsspørgsmål 🙂 Brug endelig grovvalsede havregryn til denne opskrift, hvis du bedre kan lide dem 🙂
Rigtig god dag til dig <3