Denne fyldige salat er et hit til såvel madpakke, picnic og grillaften!
Bulgursalat med sprøde grønsager og urtedressing
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 4 dl bulgur (gerne grov)
- 150 g spidskål (gerne rød)
- 250 g gulerødder
- 100 g rødløg
samt
- 2 spsk citronsaft
- 0,5 tsk salt
og
- 20 g frisk persille (20 g = en bøtte)
- 20 g frisk basilikum (20 g = en bøtte)
- 2 dl havrefløde (eller anden plantefløde)
- 0,75 tsk salt
- 2 fed hvidløg
Sådan gør du
- Kog bulguren efter anvisningerne på pakken og lad den dryppe og køle af
- Skræl gulerødderne og skær dem i små tern
- Skyl spidskålen og striml den fint
- Skræl og hak rødløget fint
- Skyl persille og basilikum og blend dem med fløde, salt (tilsæt lidt ad gangen og smag dig frem) og presset hvidløg, til en grov dressing opnås
- Bland citronsaft med salt
- Bland afkølet bulgur med citrondressing, gulerødder, spidskål og rødløg, dryp urtedressingen henover og server med godt brød til
Noter
Server gerne lidt af dressingen ved siden af salaten, så gæsterne selv kan dosere evt. ekstra på deres portion.