En vellykket opdatering af Den Plantebaserede Kost gør værket endnu mere uundværlig på enhver bogreol – uanset om man er veganer eller ej.
Da Klinisk Diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen i 2016 udkom med den i veganerkredse så længe ventede og manglede “Den Plantebaserede Kost”, kunne ekkoet fra jubelråbene næsten høres i det ganske land. Bogen faldt på et knastørt sted og overøsede sine læsere med vigtig ernæringsviden formidlet på en måde, hvor alle kunne være med og med et kærkomment kritisk syn på uhensigtsmæssighederne i de “almindelige” kostanbefalinger herhjemme.
[AdSense-A]Her 4 år, 6 oplag og 9000 solgte eksemplarer senere er den opdaterede version er om muligt endnu bedre end sin forgænger; der er lagt et stort arbejde i at gøre den endnu mere læsevenlig, og relevant opdateret forskning og forskningsresultater er medtaget, således den fremstår fuldstændig up-to-date og skarp.
Det er vores mål, at du efter at have læst denne bog ikke længere er i tvivl om, hvad en reelt sundhedsfremmende kost består af og hvorfor.
Og vokset er den også – trods en mindre skrifttype er den næsten 100 sider tykkere med helt nye vigtige afsnit om blandt andet klima, der er kommet nye, lækre opskrifter til og små 200 ekstra kildehenvisninger har sneget sig med også; man får virkelig viden for alle pengene med Den Plantebaserede Kost!
Vi har sagt det før og siger det igen; Den Plantebaserede Kost er absolut læsværdig!
Køb bogen her.
Forlag: Muusmann Forlag
Forfattere: Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen
Antal sider: 408
Udgivelsesdato: Maj 2020
FÅ LIGE NU 20% I RABAT VED KØB AF BOGEN HOS MUUSMANN FORLAG!
– oplys blot koden “veganernu”, når du køber bogen på https://muusmann-forlag.dk/den-plantebaserede-kost-2/
Pingback: Grønne spirer (bog) - Veganer.nu