Supermüesli

Alle de bedste sager samles i denne müesli, som med garanti vil gøre dine morgener meget, meget bedre fremover!

Egentlig opstod denne skønne müesli ud af nød – en morgen opdagede vi, at nogen havde spist det sidste müesli, og tiden var ikke lige til at løbe i supermarkedet, så vi måtte være kreative.

Det viste sig, at der gemte sig alverdens gode sager i vores viktualierum, og før vi vidste af det, var vores absolutte yndlings-supermüesli født.

I princippet kan müeslien varieres i det uendelige, og kun fantasi og forrådskammer sætter grænsen for, hvad du kan putte i den – prøv dig frem og find frem til din egen yndlingsversion!

Supermüesli

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 10 portioner (á 87,5 g)

Ingredienser
  

  • 500 g havregryn (finvalset)
  • 50 g rosiner
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g solsikkekerner
  • 25 g mandler
  • 25 g valnødder
  • 50 g groft kokosmel
  • 50 g dadler
  • 50 g svesker

Sådan gør du
 

  • Hak dadler, svesker, mandler og valnødder groft
  • Bland alt sammen i en stor skål og sørg for, at svesker og dadler ikke klistrer for meget sammen - jo mere, de bliver æltet rundt i det tørre, des mere adskilte bliver de
  • Opbevar müeslien i en lufttæt beholder

Noter

Denne müesli egner sig også fortrinligt til bagning!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *