Jonas – fra trist og overvægtig til glad og fit

Jeg hedder Jonas Moltke Sørensen, er 24 år gammel, webprogrammør og så er jeg naturligvis veganer.

Vi skruer tiden tilbage til Januar 2016, egentlig ikke særlig længe siden, men alligevel længe nok til, at mit liv i mellemtiden har taget flere drastiske drejninger. Det hele startede sådan set med, at jeg lige var kommet ud af et forhold og efterfølgende havde brugt hele december måned på at trøstespise.

Jeg ville mere med mit liv end at sidde der og æde chips! Jeg vågnede op en dag og skrev med en gammel ven, som var begyndt at spise vegansk, hvilket nogle dage senere inspirerede mig til at se filmen Forks over Knifes efterfulgt af filmen Cowspiracy. Efter at have set de to film var jeg tynget af dårlig samvittighed – og med god grund; jeg havde jo været skyld i de her lidelser og overgreb mod de stakkels dyr! Jeg havde endda selv haft høns i haven som lille og været meget tæt knyttet til det her klukkende, intelligente dyr, jeg spiste til aftensmad. Jeg smed alle animalske fersk- og frostvarer ud, og alle mine u-veganske kolonialvarer blev givet væk til venner og bekendte, som jeg vidste ville få det spist – så skulle det i det mindste ikke gå til spilde.

Det stod klart for mig, at jeg inderst inde godt vidste det; der er individmæssigt ingen forskel på en kat og en gris, udover at det er ”normalt” at ae den ene og spise den anden.

Efter at jeg have fået mit ”gennembrud” (ikke mindst tankemæssigt) som veganer, fik jeg mest af alt en skuffelse overfor mig selv over at have været så ignorant og blind, at jeg ikke for længst have ændret på måden, jeg levede på. Det stod klart for mig, at jeg inderst inde godt vidste det; der er individmæssigt ingen forskel på en kat og en gris, udover at det er ”normalt” at ae den ene og spise den anden (og gerne imens man skyller det ned med mælk fra endnu et dyr). Jeg oplevede samme skuffelse overfor andre, når jeg stod i køen i den lokale dagligvarebutik og damen foran mig smed 10 liter komælk op på båndet – hvorfor kunne andre ikke se det, når nu jeg kunne??

[AdSense-A]

Jeg er normalt ikke typen, der er i tæt kontakt med mine følelser, men når jeg så diverse videoer hvor dyr blev mishandlet – grise, der var markeret med ”destroy” og som skulle til slagtning og køer, der blev insemineret – blev jeg godt nok trist og forstår så udmærket hvorfor nogen bliver meget berørt, når de ser sådan noget. Det er så forfærdeligt, at vi vælger at behandle dyr på denne måde; dyr ligesom alle andre med en personlighed, der kan spænde så vidt fra dyr til dyr. Åbner man øjnene lidt, er der slet ingen tvivl om, at ALLE dyr har følelser, knytter sig til hinanden og mennesker og er små (såvel store) empatiske væsner – ser man ikke dette, er det fordi man vælger at ignorere det.

Mit første måltid viser egentlig utrolig meget om hvordan jeg så på vegansk kost dengang. Det bestod af bønnespaghetti med bønner og var meget lidt inspirerende – faktisk var jeg ved at kløjes i det. Den efterfølgende dag endte jeg på bloggen her, og ud fra en opskrift fik jeg kreeret nogle grøntsagsdeller og en hummus af en art, hvorefter det for alvor gik op for mig, at vegansk mad egentlig ikke behøvede være så meget anderledes; jeg havde jo alt det bedste ved hånden: grønt spækket med smag, muligheder, vitaminer og næring, som kunne spises uden så meget som et gram dårlig samvittighed!

Ugerne gik, jeg nød mit veganske liv og alt det nye den havde bragt med sig, heriblandt specielt øget energi. Jeg havde længe haft et problem med generelt at gå rundt og være meget træt, manglede overskud og var begyndt at se dårligt (måske som følge af ikke at få tilstrækkeligt med A-vitamin) – og nu var det som om alle mine skavanker forsvandt én efter en, hvilket virkelig gav mig mod på livet.

Jeg havde gennem Facebook-gruppen DVVS (Danmarks veganske & vegetariske singler) mødt en sød veganerkvinde, som jeg var begyndt at skrive med (jeg havde ikke mødt hende fysisk på daværende tidspunkt). Hun var alt det, jeg egentlig drømte om; yndig, sød og god mod dyr, og jeg ønskede vitterligt en, der kunne støtte mig i mit veganske valg og vice versa.
Jeg tænkte ved mig selv, at hvis jeg nogensinde skulle gøre mig fortjent til sådan en kvinde, trods hun gjorde det virkelig klart for mig, at hun ikke var overfladisk, så måtte jeg altså smide nogle kilo. Jeg kiggede mig i spejlet og afskyede, hvad jeg så, men tænkte samtidig “Du har været tyk hele dit liv – vil du virkelig ikke være mere end det?”. Og det ville jeg! Jeg købte en vægt, vejede mig, og vægten afslørede et tal, jeg aldrig havde lyst til at se igen: 149 kilo.

Til en start droppede jeg at stege min mad i olie og fortære en pose chips før og efter aftensmaden. Kedsomheden foran computeren blev erstattet med lange gåture sammen med min hund og målet om at løbe et halvmaraton til august. Min hund var ligeså vild med mit nye liv som jeg, og kilo efter kilo røg hurtigt med lidt viljestyrke, masser af vand og en god vegansk kost. Min kost bestod af megen stivelse, hvilket gjorde, at jeg generelt ikke følte mig sulten, for jeg kunne spise de kulhydrater, jeg elskede allermest; kartofler heriblandt. Vegansk mad var jo guds gave til mennesket – hvordan havde jeg kunne overse det? Min lyst til alt det, jeg lige savnede i starten; bacon, yoghurt, fløde og ost var pist væk, og når trangen en meget sjælden gang imellem kom, tyede jeg til Lækon, sojayoghurt, vegansk fløde og vegansk ost, som om noget kun smagte endnu bedre end ”den ægte vare”.

Kiloene raslede af i takt med mine gåture, og jeg begyndte også så småt at løbe. Jeg faldt over Facebook-gruppen Trænende veganere og fik det råd at begynde at styrketræne, hvilket var oplagt, da jeg nogle år forinden havde styrketrænet en kort periode og stadigvæk så småt kunne huske lidt teknik.

I mellemtiden havde jeg mødtes med min veganske internet-flirt, og hun var ligeså sød og ærlig, som hun havde givet udtryk for; helt den samme person, som jeg forventede om end ikke bedre. Man kan ikke altid passe sammen, og det gjorde vi i dette tilfælde heller ikke, hvilket, når alt kommer til alt, nok var godt for os begge.

Styrketræningen blev for alvor min motivation for at blive ved – nøjj hvor var det fedt at komme ned og bruge sin krop og blive stærkere, samtidig med at vægten faldt og jeg bedre og bedre kunne lide hvad jeg så i spejlet! Mit vægttab gav mig en enorm mængde selvtillid, og jeg kunne så småt begynde at lege med musklerne – det var en mærkelig følelse, når men gennem hele sit liv var blevet anset som værende stor og tyk.

Min selvtillid spredte sig til, at jeg turde tage springet og skille resten af det ud som ikke gjorde mig lykkelig; jeg tog afsked med en arbejdsplads, hvor jeg følte mig enormt lidt prissat og (for at sige det mildt) faktisk blev behandlet ret dårligt. I stedet fandt jeg drømmejobbet hos en dansk, anerkendt webshop, hvor jeg i dag beskæftiger mig som webudvikler og har verdens skønneste chefer og kollegaer.

Hele mit vægttab mundede således ud i, at jeg fik løbet min halvmaraton, startede i mit drømmejob, for en måned siden gennemførte Nordic Race (OCR løb/forhindringsløb), som jeg igen deltager i til slut September, og at jeg tabte mig helt ned til 87 kilo. Det er altså 62 kilo siden start samtidig med jeg har opbygget noget muskelmasse!

Mit mål til næste sommer er at bygge en god muskelmasse op over vinteren og reducere fedtet yderligere hen over foråret for så at havne omkring de 90 kilo og forhåbentlig have indhentet min elasticitet i huden, så det kan give mig det sidste boost af selvtillid. Vægtene bliver kun løftet endnu oftere og er blevet en kæmpe del af mit liv; min kost og min træning er blevet min hobby, og det er så fedt at sætte sig mål og nå dem.

Uden min veganske kost var jeg aldrig nået hertil hvor jeg er i dag, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Uden min veganske kost var jeg aldrig nået hertil hvor jeg er i dag, det er jeg slet ikke i tvivl om. Overskuddet til at gabe over et 62 kilos vægttab, når man er helt deroppe, hvor det føles umuligt og uoverskueligt nogensinde at blive normalvægtig, kom udelukkende gennem energien min veganske kost berigede mig med.

Noget af det, som motiverede mig, var altså også at kunne nyde noget til den søde tand i ny og næ så jeg ikke følte livet var helt uretfærdigt, og jeg brugte enormt mange timer på at gå rundt i de lokale dagligvarebutikker for at finde noget, der ikke var så slemt kaloriemæssigt og samtidig indeholdte en masse næring til min krop. En enkelt dag om ugen er det ok at synde, men gør det nu med omtanke; det smager mindst ligeså godt og er et langt sundere valg.

Lige præcis dette gav mig her i foråret lysten til at gøre det endnu nemmere for veganere at finde ”sundt slik” og ”sunde snacks”, hvilket endte op med, at jeg startede en webshop, der primært sælger vegansk slik og snacks, som er lidt sundere end den traditionelle slags. Hvis du lyster, kan du se det veganske udvalg her.
Kort sagt er jeg blevet så betaget af mit nye, veganske liv, at jeg ville give en snert af det videre, og i fremtiden håber jeg, at det kan blive en del af min hverdagsbeskæftigelse. De veganske snacks sælger som varmt brød, og hver eneste pakke med vegansk slik er simpelhen en ren fornøjelse for mig!Vi veganere ved jo godt, at det smager ti gange bedre end slik med gelatine. 😉

Så hvad kan jeg give af råd, hvis andre måtte stå i samme situation? Start med at kigge på kosten. Når din kost harmonerer, så gør din krop ligeså, og du vil ikke føle konstante cravings efter usunde ting; dit blodsukker vil være langt mere stabilt, og din krop vil have de vitaminer den har brug for, såfremt du formår at variere kosten lidt. Og nej, du vil ikke komme til at mangle proteiner; der er proteiner i alt du spiser!
Samtidig vil jeg også pointere, at styrketræningen virkelig er noget, der fastholder motivationen. Elsker du at spise, er det helt perfekt, for din krop vil bruge så stor en del af den brugbare næring og de kalorier du indtager til at genopbygge dine muskler efter hvert eneste træningssæt, at det er næsten umuligt at spise sig til overvægt.

Ønsker du de allerbedste råd, og står du selv overfor gerne at vil blive klogere på vegansk kost i kombination med træning (uanset, om det drejer sig om vægttab, at holde vægten, muskelopbygning eller kondition)? Så må jeg igen lige give en opfordring til at tage et kig ind på Facebook-gruppen Trænende Veganere, hvor jeg og et hav af andre bomstærke veganere altid står klar til at hjælpe, guide og snakke med dig. Vent med at søge internettet tørt – du vil hurtigt støde på et hav af tomme argumenter mod en vegansk levevis, som videnskaben gang på gang har modbevist. Vil du lufte din bekymring, så luft den hos nogen, som selv har oplevet den.

Har du også en vegansk historie, du vil fortælle? Skriv til os på karina@veganer.nu!

[AdSense-A]