Vintergryde med frisk peberrod & gylden persille-kartoffelmos

Peberroden giver en skøn smag til de dejlige vintergrønsager og får os til at glemme kulden for en stund.

Vintergryde med frisk peberrod & gylden persille-kartoffelmos

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Vintergryde med frisk peberrod & gylden persille-kartoffelmos
Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 200 g gulerødder
  • 300 g squash
  • 500 g porrer
  • 200 g kikærter (udblødte og kogte eller fra dåse)
  • 2 tsk rapsolie
  • 3 dl vand
  • 2 stk grønsagsbouillonterning
  • 25 g friskhøvlet peberrod (afhængig af styrke)
  • 4 spsk havrefløde (eller anden plantefløde)
  • 0,25 tsk salt
  • 0,125 tsk peber

samt

  • 2 spsk hvedemel
  • 1 dl vand

og - til mos

  • 1300 g kartofler
  • 250 g gulerødder
  • 50 g frisk bredbladet persille
  • 1 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Skræl kartofler og gulerødder til mosen og skær dem i grove stykker
  • Rens og hak persillen groft
  • Kog kartofler og gulerødder (til mos) i ca. 25 minutter, til de er helt møre
  • Skræl mens kartoflerne og gulerødderne koger, de resterende gulerødder og skær dem i små tern (ca. 1×1 cm)
  • Skyl squash, halver den på langs og skær den herefter i ca. 1 cm tykke skiver
  • Rens porrer og skær dem i ca. 1 cm tykke skiver
  • Blend/pisk vand og hvedemel til en glat jævning og stil den til side
  • Riv peberroden fint, hvis den ikke er købt revet, og stil den til side
  • Steg gulerodstern i olien i ca. 7 minutter ved mellemhøj varme og jævnlig tilførsel af lidt af vandet, til ternene er let møre
  • Tilsæt squash, porrer, bouillon og resten af de 3 dl vand og steg yderligere i ca. 5-7 minutter ved mellemhøj varme
  • Tilsæt kikærter, kog op og jævn nu retten med jævningen under omrøring, så det ikke klumper
  • Skru ned for blusset til meget lav varme og lav nu mosen:
  • Hæld al vandet fra kartofler og gulerødder og mos dem med håndmixer, til en jævn mos er opnået
  • Tilsæt bredbladet persille og smag mosen til med salt
  • Tilsæt peberrod og plantefløde til gryderetten og smag til med salt og friskkværnet peber
  • Server gryderet og mos – og pynt gerne med lidt ekstra persille på toppen

Noter

Frisk peberrod varierer meget i styrke, og selvom det mister en del af styrken, når det varmes op, så vær alligevel lidt varsom, når du tilsætter det gryderetten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *