Denne superhurtige og superlækre scramble er et sikkert hit på brunchbordet, så kom bare i gang med at lave den!
Scrambled tofu
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 400 g tofu (fast)
- 150 g rødløg
- 2 tsk olivenolie
- 100 g frisk spinat
- 1 spsk gærflager
- 1 spsk dijonsennep
- 1 spsk tahin
- 3 spsk sojasauce
- 1 tsk gurkemeje
Sådan gør du
- Skræl og hak løget fint
- Rens spinaten og hak den groft
- Smuldr tofuen i lidt ujævne stykker, så der også er lidt større stykker imellem
- Bland i en lille skål en “sovs” af gærflager, dijonsennep, tahin, sojasauce og gurkemeje og stil til side
- Steg løget klart i olien ved mellemhøj varme
- Tilsæt spinat, tofu og “sovs” og rør det hele godt sammen
- Steg blandingen i ca. 5 minutter ved mellemhøj varme, til spinaten er faldet sammen og server straks
Noter
Server gerne med godt brød, pølser og baked beans (opskrift kommer snart). Og savner du den traditionelle æggesmag, kan du med fordel putte en smule sort salt (Kala namak) i – start med 1/8 tsk og smag dig frem ?