Har du en lidt doven dag, hvor du ikke gider stå og bakse med at lave dine HELT egne burgerbøffer, samtidig med, at de helst skal smage hjemmelavet?
Her kommer vores IKEA HACKebøffer ind i billedet – nemmere bliver det næsten ikke at få det bedste fra begge verdener!
Ideen til disse fik vi fra en vegansk Facebook-gruppe, hvor en kreativ sjæl havde rørt nogle IKEA grønsagsboller sammen til en fars og efterfølgende puttet farsen i en toastmaskine, så der var blevet en slags bøffer ud af det. Denne idé arbejdede vi lidt videre på, og det er der kommet nogle ret lækre godbidder ud af, hvis vi selv skal sige det.
Navnet på bøfferne er i øvrigt en reference til IKEA Hackers, hvis du ikke allerede kender dem 🙂 – og grønsagsbollerne finder du på frost hos IKEA.
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 325 g IKEA grønsagsboller (købes på frost hos IKEA)
- 200 g kidneybønner (udblødte og kogte eller fra dåse)
- 2 fed hvidløg
- 35 g havregryn
- 2 spsk hvedemel
- 1 tsk røget paprika
- 0,75 tsk salt
- rapsolie til at stege bøfferne i
Sådan gør du
- Optø grønsagsbollerne
- Mos bønnerne groft med en gaffel og mos/rør dem sammen med grønsagsbollerne, presset hvidløg, havregryn, hvedemel, paprika og salt (smag til undervejs)
- Form bøffer (ca. 140 g pr. bøf) af farsen og steg dem i lidt olie i ca. 7 minutter på hver side ved mellemhøj varme, til de er gyldne
- Kast dem i din burger og nyd dem
Hvor køber i IKEA grønsageboller?
Kære Yvonne
Tak for dit spørgsmål.
IKEA grønsagsboller køber vi i IKEA, og umiddelbart kan man vist kun få dem dér.
Rigtig god fornøjelse med hackebøfferne!
God dag til dig <3
?? glæder mig til at smage dem. Har været i Ikea og smagt deres boller, så det bliver spændende at lave hackebøffer ? Tak for opskrift. ??
Kære Bente
Tak for din kommentar og dejligt at du vil prøve at lave vores bøf-opskrift 🙂 Rigtig god fornøjelse 🙂