Jordboernes veganske billed- og ordbog (bog)

Hvis der er noget, vi mangler, så er det børnebøger – veganske OG danske børnebøger! Jordboernes ganske fine bog er forhåbentlig startskuddet på en masse lignende udgivelser, som vil falde på et meget tørt sted.

Jordboernes veganske billed- og ordbog

Vi er næppe de eneste veganske forældre, der har siddet og bandet indvendigt, når vi enten har skullet oversætte os igennem en udenlandsk, men trods alt vegansk børnebog – eller endnu værre har forsøgt at navigere rundt i en helt almindelig dansk børnebog, der tydeligt er skrevet af en ikke-veganer, hvilket ofte ses både i tekst og billeder.

Jordboernes veganske billed- og ordbog

Bevares, en børnebog, hvor der i køkkenet steges spejleæg eller spises steg giver selvfølgelig anledning til at tale om hvorfor vi ikke gør det hos os, men åh hvor kunne det dog være skønt bare at læse en bog, hvor man reelt kan slappe af fra start til slut. Og dét kan man med Jordboernes veganske billed- og ordbog, der fungerer fint som det, titlen indikerer, men også som mere af en samtalebog, som beskæftiger sig med dét vi spiser og hvor det overordnet set kommer fra – altså frugten, grønsagerne, urterne og kornprodukterne, men også fx nødderne og “alt det andet”, der som det naturligste selvfølgelig er produkter som seitan, plantedrikke og plantepølser i stedet for de kødbaserede alternativer.

Hvilken befrielse!

Man får også en fint illustreret gennemgang af et frøs liv fra frø til plante foruden små engagerende udpegningsopgaver (fx “Kan du mon finde katten, der har gemt sig?” eller fremfinding af fødevarer på en tegning) og Jordboernes egen madpyramide, der ligesom resten af Jordboernes veganske billed- og ordbog er dejligt fri for animalske fødevarer.

Jordboernes veganske billed- og ordbogBogen er desuden i et dejligt stort og for små størrelser godt håndterbart format og i et materiale, der nok tåler et par fedtefingre uden at det gør det store. Der er ingen tvivl om, at forfatteren Josefine Liv er veganer, og Jordboernes veganske billed- og ordbog er da også gennemsyret af netop dette til Veganer.nus store glæde. Jordboernes slogan – “Vi giver dyrene en stemme” siger vist det hele og alene dette sympatiske faktum gør, at vi ser stort på de små skønhedsfejl, der har sneget sig ind et par steder i bogen.
Veganer.nus tumling-anmelderassistent mente eksempelvis begejstret, at grunden til, at der havde lusket sig en broccoli ind i toppen af madpyramiden selvfølgelig var fordi man skulle spise mange af dem (der er naturligvis også én i bunden). Han var i øvrigt også meget begejstret for, at alle navnene på fødevarerne i bogen var skrevet med så tilpas stor skrift, at de var nemme for ham at læse, så Jordboernes veganske billed- og ordbog får mange opadvendte tommelfingre med på vejen af både store og små!

Køb bogen her!

Forlag: Jordboerne
Forfatter: Josefine Liv
Antal sider: 35
Udgivelsesdato: December 2021

 

 

 

2 Comments

  1. kasper ortving

    Min 2-årgie søn fik den i julegave af hans moster og er helt vild med den! Vi læser den hver nat inden han går i sen. Vi er en familie der går meget op i at spise plantebaseret og det er virkelig rart at kunne læse godnat historie med min dreng uden at skulle forklare om kød og mejeriprodukter.

    Giver den 5-stejner her fra 😊

    • Kære Kasper
      Mange tak for din kommentar! Vi er også svært begejstrede over at have fået en 100% vegansk og dansk børnebog i hænderne – endelig! Stor stjernevrimmel herfra også!
      Rigtig god aften til dig <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *