Høns og æg – et vegansk perspektiv

Denne artikel giver et vegansk perspektiv på det at holde høns, når man er veganer.

Det ses oftere og oftere, at folk anskaffer sig “have-høns”. Ikke-veganere anskaffer sig typisk høns for at få billige æg, hvor de samtidig har haft kontrol over, hvad hønsene får at spise og hvilke forhold de lever under. Måske slagter de dem også. Hvis man er veganer, anskaffer man sig selvfølgelig ikke høns for æg eller kød, da dette ikke er vegansk. Dog er flere og flere veganere også begyndt at holde høns, hvilket kan være en rigtig god ting at gøre, såfremt det handler om at hjælpe hønsene til at leve resten af deres naturlige liv under forhold, som er langt bedre end i industrien. Høns har, som alle andre dyr, hver deres personlige – men de er ofte meget nysgerrige og altid meget hyggelige at have rendene. Nogle elsker at blive nusset og (når tilliden er etableret) vil selv komme hen og skubbe til ens ben for at blive taget op og kælet. De klukker roligt og har deres egen “spinden” når de bliver kælet og føler sig helt trygge.

Hvis man ønsker at anskaffe sig høns, gælder samme veganske princip som ved al anden dyreanskaffelse; “Adopt – don’t shop” – altså at det er optimalt at anskaffe sig dyr, som har brug for at blive reddet fra et sølle liv, misrøgt, aflivning eller lignende. På den måde støtter man ikke den intensive avl, som er det første overgreb og årsagen til de kontinuerlige dyredrab. Vegansk set er det optimalt at tage sig af høns som allerede er i live men som står til aflivning – såkaldte “redningshøns” – da du derved ikke støtter landbruget direkte ved at købe kyllinger som praktisk talt alle kommer fra rugerier som står bag masseaflivninger i milliontal hvert år.

[AdSense-A] Man bør dog ikke tage let på dét at anskaffe sig dyr. De bør have adgang til føde og vand, have et trygt sted at være, have plads og blive aktiveret. Dette gælder naturligvis for alle de dyr, vi tager ansvar for – også høns. Giv så vidt muligt hønsene naturligt, uforarbejdet foder og giv dem adgang til planter som de også kan spise af – og gå udenom foder som er optimeret til at stimulere æglægning (såkaldt “æglægningsfoder”). For at hønen kan slappe så meget af så muligt, skal hun jo ikke gennem foderet manipuleres til at lægge endnu flere æg.

“Adopt – don’t shop” – det veganske motto ved dyreanskaffelser

Måske kender du allerede nogen, som planlægger at slagte deres høns, fordi de ikke lægger “nok” æg? I så fald er det oplagt at tilbyde at overtage dem, så de kan få lov til at leve resten af deres liv i noget, der minder om frihed. Du har også mulighed for at kontakte organisationen Frie Vinger, som redder og videreformidler redningshøns fra det animalske landbrug, når det kan lade sig gøre. De betaler ikke for hønsene så du støtter ikke landmanden økonomisk. I det tilfælde vil du helt konkret redde hønsenes liv – og du vil have mulighed for at se dem genfinde deres natur og livsglæde. Det er en stor, og til tider hård, oplevelse at se en misrøgtet høne genfinde sin natur og tillid til mennesker og verdenen. Selvom du måske “kun” redder et par liv, så husk, at for netop dem er livet alt. Det er derfor langt bedre at gøre “lidt” end slet ikke at gøre noget.

Lovgivning og naboer

Reglerne for hold af høns varierer fra kommune til kommune. Grundejerforeninger kan også have særlige regler for hønsehold, der er mere vidtrækkende end dem, der gælder i kommunen. Før du anskaffer dig høns, skal du derfor sætte dig ind i reglerne på området, som du typisk kan finde på din kommunes hjemmeside og/eller ved at kontakte din grundejerforening.

Det er en god ide at tale med dine naboer, før du anskaffer dig høns. Der er mange misforståelser omkring hønsehold, fx at hønsene larmer eller at de vil tiltrække rotter. Kom derfor eventuel utilfredshed blandt naboerne i møde og snak med dem først. Det er kun haner, der larmer – de galer, og de galer tidligt om morgenen. Høner siger en række høje lyde i op til et par minutter, lige når de har lagt æg, men ellers består deres lyde primært af lave, rolige klukkelyde. Hvad angår rotter, så er de kloge dyr, der hurtigt lærer hvor de kan finde en jævn forsyning af mad. For at undgå rotter, skal man opbevare hønsenes foder i lukkede beholdere og kun servere den mængde foder, som hønsene kan nå at spise samme dag. Gør man det, er man godt sikret.

Kan jeg fjerne hønens æg?

Ja – faktisk er det en rigtig god ide at gøre, i hvert fald hvis du bor i et typisk hus i et parcelhuskvarter, da æggene ellers vil hobe sig op og ligge og rådne. Det kan være sundhedsskadeligt for hønsene, hvis de kommer til at spise de rådne æg, og det kan samtidig tiltrække rotter.

Høns i dag har været igennem en længere genetisk ændring i forbindelse med det avlsarbejde, som landbruget udfører med profit for øje. Det betyder, at de lægger mange flere æg, end hvad der er påkrævet i naturen, og det vil de gøre, uanset om man fjerner æggene eller ej. Man skal derfor ikke være bange for, om man ved at fjerne æggene tvinger hønsene til at lægge endnu flere – sådan fungerer det ikke. De lægger mange æg uanset hvad på grund af landbrugsindustriens intensive avl.

[AdSense-A] Dog er der nogle ting, du skal være opmærksom på, så du ikke risikerer at stresse hønen og skabe ubehag for hende. Disse situationer har vi grupperet i tre kategorier;

• Hønen har lagt et æg og ligger ikke længere på det
  Når en høne skal lægge et æg, finder hun et privat sted, fx en redekasse i et hønsehus, hvor hun kan være i fred. Typisk lægger hun sig ned og slapper lidt af, inden hun lægger ægget. Det er fysisk hårdt for hende at lægge ægget, så når ægget er blevet lagt, lægger hun sig ned oven på det og slapper af uden egentlig at ruge. Efter et stykke tid forlader hun reden, og medmindre hun er skruk (se afsnit nedenfor) kan man fjerne ægget, uden at hun bliver berørt af det.
• Hønen ligger på æggene, men ruger ikke
  Når hønen ligger på sit æg, skal man lade hende være. Selvom hun ikke er skruk, men blot slapper af oven på ægget og ikke ruger, vil hun være i fred lige før, under og efter æglægningen. Hvis man forstyrrer hende, bliver hun stresset, og man skal derfor vente med at fjerne ægget, til hun selv er gået fra det.
• Hønen ruger og beskytter æggene
  Såfremt en høne har lagt æg, som hun ruger på og ikke vil forlade, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor længe hun ruger. Det er nemlig fysisk udmattende for hende at ruge, fordi hun kun forlader reden én gang om dagen for at spise, drikke og forrette sin nødtørft (lægge en stor klat). Undgå at stresse hende unødigt og lad hendes rede og æg være. Normalt vil en høne, der er skruk, opgive rugningen efter et stykke tid, hvis/når hun indser, at der ikke kommer kyllinger ud af æggene – og det gør der jo ikke, når det er ubefrugtede æg, hun ruger på.

Følger du ovenstående anbefalinger, gør du det bedste, der er muligt for dine høns – hvilket jo naturligvis er dit ansvar og ønske, når de nu lever sammen med dig.
Læs desuden Frie Vingers pasningsvejledning.

Er æg fra egne høns veganske?

En veganer tager afstand fra udnyttelse af dyr. Set i forhold til æg fra egne høns i haven lader der ikke til umiddelbart at være en konflikt i forhold til “udnyttelse”. Dog har hønsene (og de manglende haner) allerede været udsat for overgreb, som det senere beskrives i afsnittet “Industriel ægproduktion”. Derfor er æg ikke veganske og kan aldrig blive veganske, så længe der er udnyttelse eller mishandling involveret i deres tilvejebringelse – hvilket i dén grad er tilfældet i dag. Men derfor behøver æggene ikke gå til spilde!

Hvis du er bekendt med at et familiemedlem, en arbejdskollega, ven, nabo eller andre støtter den industrielle æggeindustri, kan du fx spørge, om ikke de vil købe dine æg billigere eller alternativt give æg til dem helt gratis og derved gøre dit for at sænke efterspørgslen en lille smule (lidt har jo også ret). Småpengene fra eventuelt salg kan du donere til dyrebeskyttende initiativer og på den måde også hjælpe andre dyr end de heldige høns i din have.

Hvis du ikke ønsker, at mennesker skal spise æggene, kan du også koge dem og lade dem indgå i foderet til hønsene. På den måde får de nogle af de næringsstoffer igen, som de taber ved produktionen af æggene. Lad skallen sidde, da den blandt andet fungerer som et kalktilskud.

Såfremt andre udviser interesse i dine høns eller hønsenes æg, bør du også tænke på, at du her har en gylden mulighed for at fortælle om hanernes og hønsenes forhold i det animalske landbrug. Når folk ser et passioneret menneske fortælle om dyrene og hvad der ledte dig til deres anskaffelse, er det typisk svært at se på æggene i supermarkedet på samme måde som tidligere. Dig og dine høns kan derfor agere som ambassadører for de mange millioner høns og haner, som udnyttes og dræbes hvert år, alene i Danmark. Hvis du ikke bryder dig om at snakke om emnet med andre, kan du i stedet for henvise dem til Frie Vinger.

Industriel ægproduktion

Høns er, som alle andre dyr i landbruget, blevet genetisk ændret gennem fokuseret avl for at maksimere producenternes indtjening. I naturen ville hønsene primært lægge æg om foråret og i alt lægge 10-15 æg pr. år, men de er gennem tiden blevet intensivt avlet til at lægge flere og flere æg. I dag kan en høne i ægindustrien lægge 300 æg pr. år, altså op mod 30 gange flere æg, end hvad der er naturligt. Dét i sig selv er et kæmpe overgreb på dyret som individ og dyrene som en art, og vi bør som veganere minde omverdenen om netop dette faktum.

På grund af den intensive avl burde det derfor være indlysende, at alene dét at hønsene skal lægge så unaturligt mange æg, er særdeles hårdt for dem. Deres kroppe bliver voldsomt stressede af den kæmpe belastning det er at skulle producere og lægge et så højt antal æg.

Høns lægger æg for at få kyllinger – ikke for at mennesker skal spise æggene. Det faktum virker for en stor del menneskers synspunkt fuldstændig tabt.

Hvad er et æg?

Et æg er en del af hønens reproduktionscyklus. Ægget bliver produceret indefra og ud i hønens æggeleder, med blomme først og siden skal. Til sidst kommer ægget ud af hønens “kloak” – et lidet flatterende navn for kombinationen af rektum og skede. Hvis ægget i æggelederen befrugtes af en hane, starter celledelingen og en kylling skabes. Hvis ægget ikke befrugtes, er det blot inaktivt biologisk materiale. Ikke-veganske danskere spiser ubefrugtede æg, men i Asien er det også populært at spise delvist udviklede fostre i skal.

Et dansk hønseæg vejer lige over 60 gram og består ernæringsmæssigt primært af vand, protein og fedt – ca. 60% af æggets energi kommer fra fedt. Æg har også et voldsomt højt indhold af kolesterol (ca. 389mg/100g) og kan ifølge ernæringsforskning ikke betegnes som en sund fødevare.

Hvis din personlige sundhed er en prioritet for dig, bør du derfor ikke indtage æg.

Hvordan foregår ægproduktionen?

Industriel ægproduktion dækker over en barsk og hjerteløs proces, som de færreste kender til. Dette er evident, når man af ikke-veganere bliver spurgt om, hvorfor man ikke spiser æg. De fleste er helt uvidende omkring processen – og mange reagerer med overraskelse og/eller afsky, når de får den forklaret.

Helt grundlæggende er det værd at forstå, at alle dyr, der bliver avlet i forbindelse med det animalske landbrug, dræbes. Deres liv bliver taget fra dem, når de ikke længere er profitable nok – på den ene eller på anden måde. Dette gælder derfor også for de haner og høns, som (mis)bruges i ægproduktion. Den eneste variation er hvor tidligt det enkelte dyr dræbes og hvad dets døde krop bruges til.

Rugeriet

Alle høns i ægindustrien bliver udruget på industrielle rugerier. Rugerierne får æggene fra såkaldte rugeægproduktioner, hvor tusindvis af haner og høner holdes i lukkede haller med det formål at producere befrugtede æg til ægindustrien. Når æggene klækker på rugerierne, bliver de små kyllinger sat på et samlebånd og kønssorteret.

Alle hanekyllinger gasses

Det er kun hønekyllingerne, der kan bruges i ægindustrien. Hanekyllingerne kommer ikke til at kunne lægge æg, og de er ikke hurtigtvoksende nok til, at de kan bruges i kødproduktionen. De er med andre ord overflødige og bliver derfor aflivet ved gasning samme dag, som de er kommet til verden. Årligt aflives der mellem 3,2 millioner og 3,5 millioner hanekyllinger i Danmark. Mange mennesker er helt uvidende om dette.

Hønnikeopdræt

Når hønsene er blevet kønssorteret, bliver de pakket i transportkasser og kørt ud til en såkaldt hønnikeopdrætter. Det er her, de skal tilbringe de første 18 uger af deres liv. Først, når de begynder at lægge æg, kommer de videre til selve ægproducenten.

Unge høns til bur-, skrabe- og frilandsægproduktion

I hønnikeopdrættet er der desværre ingen regler, der beskytter de unge høns, og det er derfor tilladt at holde dem på endnu mindre plads end burhøns.

I Danmark findes der to typer hønnikeopdræt – gulvopdræt og buropdræt. I gulvopdræt går mange tusinde unge høns sammen i lukkede haller, hvor der må være op til 20 dyr pr. m2. I buropdræt holdes de unge høns i bure, hvor der må være helt op til 35,7 dyr pr. m2. Når man køber buræg, skrabeæg eller frilandsæg kan man ikke vide, om hønsene har tilbragt de første 18 uger af deres liv i gulv- eller buropdræt.

Unge høns til økologisk ægproduktion

De unge høns, som senere skal lægge økologiske æg, er som de eneste unge høns i Danmark beskyttet af en bekendtgørelse. Den sikrer de unge høns bedre forhold end i førnævnte gulv- og buropdræt, men mange er ikke klar over, at forholdene stadig er væsentlig dårligere end dem, de har krav på som voksne.

I opdrættet af unge økologiske høns må der være 15 dyr pr. m2. De skal have adgang til et udeareal, men det er væsentlig mindre end det, de skal have adgang til som voksne. I opdrættet er det tilladt at lade 30 dyr deles om 1 m2 udeareal.

Ægproduktionen

Når de unge høns begynder at lægge æg, kommer de over i selve ægproduktionen. Her kan de leve som burhøns, skrabehøns, frilandshøns eller økologiske høns (herunder biodynamiske høns, som har samme forhold som de økologiske).

Hønsenes ægproduktion begynder naturligt at falde i en alder af ca. 1,5 år. Når det sker, bliver alle hønsene i besætningen kasseret og erstattet med yngre og mere produktive høns. Med andre ord; man dræber hønsene alene fordi de ikke producerer “nok” – ikke fordi de ikke lægger æg!

Hønsene bliver oftest aflivet i en Chickpulp-maskine, som gasser dem og efterfølgende kværner dem til en fars, der bruges som foder i pelsindustrien. Andre bliver sendt på lange transporter til udlandet, hvor de slagtes. Der er nemlig ikke længere nogen danske slagterier, der slagter ægindustriens høns.

Vi har her kun beskrevet processen kort og overfladisk, da andre end os allerede har lavet et stort arbejde i at skabe gennemsigtighed i industrien. For at få en fuld forståelse for dyrenes groteske og lidelsesfulde situation, bør man derfor læse videre om emnet hos fx Anima, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer og Frie Vinger.

Læs desuden Frie Vingers pasningsvejledning.

af Lina Lind Christensen & Kasper Hansen