Det Dyreetiske Råd har udtalt sig om Dyreværnsloven

For nogle uger siden deltog Veganer.nu i Det Dyreetiske Råds konference “100 år med dyrenes lov – udvikling, udfordringer og nye veje frem”, som bød på flere interessante indlæg og efterfølgende debat. Deltagerne var bredt repræsenteret, og ud over en pæn håndfuld folk med oprigtig dyreetisk interesse, var der også flere repræsentanter med blandt andet landbrugsøkonomiske interesser til stede.

Dyreværnslovens § 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Vi fik en lidt ærgerlig fornemmelse af, at Rådet var for accepterende overfor et grundpræmis om, at dyr i vores samfund er varer, der skal slås ihjel og spises på trods af Dyreværnslovens §1 og §2 som udgangspunkt for dagen og Rådets arbejde. Vi kunne godt have drømt om noget mere åbenhed på dette punkt. Man må godt have en vision, som rækker ud over samfundets nuværende potentiale i forbindelse med (mis)brug af dyr. Det var ubehageligt at høre, at flere af Rådets medlemmer blot affejede veganske synspunkter med henvisning til den nuværende regerende voldelige ideologi (defineret som carnisme af Dr. Melanie Joy) i samfundet. Det Dyreetiske Råd bør kunne definere en vision, som er fri for hensyn til det nuværende samfund, og derefter definere en eller flere missioner, som pragmatisk kan afstemmes det nuværende samfunds opbygning. At afvise visionære tanker (som fx et vegansk samfund) alene ud fra, at de ikke umiddelbart anses som værende praktiske (på grund af en “gut feeling”) mener vi ikke er ambitiøst nok, når man tænker på de milliarder af sansende ofre, som samfundet hvert år har på samvittigheden.

Dyreværnslovens § 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Dog opfatter vi det som om, at Rådet på trods af deres umiddelbare afstandstagen til en del af inputsne fra dagen alligevel har taget nogle af dem til sig, og vi finder det positivt, at flere vigtige problemstillinger italesættes i udtalelsen. Vi antager, at denne i høj grad er influeret af den helt principielle ubalance, der ligger i intentionerne bag loven og den måde, loven reelt forvaltes på; lovens bærende § 1 stemmer på ingen måde overens med det faktum, at dyr i landbruget hver eneste dag udsættes for smerte, lidelse, angst og død (som må anses at gå under begrebet “væsentlig ulempe”).

Rådet fremhæver flere steder, at hensyn til dyr helt overordnet skal inddrages som et udgangspunkt, og at hensyn til dyr generelt skal opprioriteres over hele linien fra landbrugsdyr til kæledyr, hobbydyr og “skadedyr”; herunder, at der i forhold til sidstnævnte skal fokuseres mere på forebyggelse frem for aflivning/udryddelse/bekæmpelse. Og så skal tvivlen komme dyret til gode, dvs. at i situationer, hvor en handling på grund af manglende viden kan have negative konsekvenser for dyret, så skal man, forudsat det ikke er til for meget ulempe for mennesker, lade tvivlen komme dyret til gode.

Desuden peger Rådet på muligheden for i Dyreværnsloven at indarbejde et krav om at respektere dyrene som de levnede væsener, de er, uanset deres værdi for mennesker – hvilket også anses som en måde at sætte fokus på dyr som andet og mere end blot en ressource for mennesker. Mens vi som veganere anser dette som noget af det mest naturlige, er vi klar over, at samfundet som helhed ikke har samme opfattelse, og derfor vil et sådant krav, uagtet, at det kan være svært at håndhæve, være et vigtigt skridt i retning af at anerkende dyr som levende væsener med ret til det liv, der er deres.

Gennem hele skrivet er der desværre en rød tråd – eller for os at se en rød klud – der peger på, at hensyn til dyr skal afvejes i forhold til hensyn til mennesker. Hvis dette betyder, at der til stadighed skal tages hensyn til, at mennesker skal have deres kød, deres mælk, ost og æg, hvor meget værd er den afvejning så? Og hvor meget værd er Dyreværnsloven så?

Det Dyreetiske Råd har videre drøftet det umiddelbart modsætningfyldte forhold, at Dyreværnsloven på den ene side stiller krav om, at dyr skal beskyttes bedst muligt mod væsentlig ulempe og varigt mén og samtidig tillader, at dyr udsættes for den ultimative ulempe, det er at blive slået ihjel. Der stilles ganske vist krav om, at dyr skal aflives så hurtigt og smertefrit som muligt (§ 13), men der stilles ingen krav i forhold til, om der er en god grund til, at dyret skal lade livet, bortset fra hvis dyret lider (§ 20).

Rådet vover dog forholdsvist kontroversielt, som det ses i ovenstående citat, at italesætte netop hele kernen i problematikken ved at have en dyreværnslov, der reelt ikke værner om dyrene. I relation hertil – og her kommer vi til udtalelsens absolutte højdepunkt og den vigtigste anbefaling fra Det Dyreetiske Råd – angiver Rådet, at der er behov for at sætte mere fokus på respekt for dyrs liv og på diskussioner af, hvorvidt de slås ihjel med en rimelig begrundelse, herunder, at blot fordi dyr traditionelt har været anvendt til et bestemt formål, er det ikke ensbetydende med, at dette fortsat skal være praksis.

Vi opfatter dette som et kærkomment og nødvendigt opgør med status quo, der potentielt – forudsat at politikere og lovgivere formår at handle empatisk og etisk rationelt og samtidig tilsidesætte økonomiske interesser – kan gå hen og ændre måden, vi som samfund ser på dyr. Vi skal væk fra en holdning, der understøtter, tilskynder og opmuntrer til indespærring, mishandling og slagtning af dyr – hver eneste dag, hver eneste time, året rundt.

Læs hele rådets udtalelse her.