Denne søde, sprøde og friske julesalat er for mange et must på julebordet – og her får du den selvfølgelig i en 100% dyrevenlig udgave!
Waldorfsalat
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 50 g bladselleri (gem evt. blade herfra til pynt)
- 150 g vindruer (gerne blå)
- 150 g æble (gerne rødt)
- 100 g valnødder
samt
- 1,5 dl havrefraiche
- 1 dl sojayoghurt (neutral)
- 0,25 tsk salt
- 0,5 tsk citronsaft
- 0,5 tsk sukker
Sådan gør du
- Rør en dressing af fraiche, yoghurt, salt, citronsaft og sukker
- Rens sellerien og hak den fint (eller groft, afhængig af, hvor vild du er med smagen)
- Hak valnødderne groft
- Skyl og halver vindruerne (fjern evt. sten)
- Vask og skær æble i små tern
- Vend frugt (på nær et par vindruer til pynt), selleri og 3/4 af valnødderne (resten gemmes til pynt) med dressingen
- Anret på tallerken eller i skål og pynt med vindruer og valnødder
- Lad gerne salaten stå og trække 1/2 time på køl inden servering
Noter
Server waldorfsalaten som traditionelt tilbehør til julemaden eller som en anderledes sidedish til din hverdagsmad.