Fyldig og lækker salat med sæsonens skønne kål svøbt i velsmag og smukke farver – mums!
Efterårets rissalat med kål, bønner og saltristede græskarkerner
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 4 dl brune ris
- 100 g grønne bønner (friske eller fra frost)
- 300 g rødkål
- 300 g grønkål
- 40 g soltørrede tomater
samt
- 1 stk grønsagsbouillonterning
- 1 dl kogende vand
- 2 spsk citronsaft
- 1,5 tsk salt
- 4 tsk engelsk sauce
- 2 fed hvidløg
og
- 40 g græskarkerner
- 0,25 tsk salt
Sådan gør du
- Kog risene efter anvisningen på pakken og lad dem køle af, mens de øvrige ingredienser til salaten forberedes
- Udrør bouillonterning i kogende vand og lad det køle af
- Rist græskarkernerne på en hed pande i ca. 3 minutter sammen med salten, til de er blevet gyldne og "poppede"
- Kog bønnerne i letsaltet vand i 3 minutter, hæld vandet fra, skær dem i 1-2 cm lange stykker
- Skyl rødkål og hak det fint
- Skyl grønkål, rib bladene af stilken og hak dem fint
- Bland dressing af bouillon, presset hvidløg, engelsk sauce, salt og citronsaft
- Vend fintsnittet kål og soltørrede tomater god sammen med afkølede ris og dressing
- Tilsæt grønne bønner og vend kort
- Drys med ristede græskarkerner og server med godt brød til
Noter
Denne salat er super som frokostret eller som skønt tilbehør til et par lækre deller.