Squash med bid og smag – vi elsker dem!
Ovnbagt kryddersquash
Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!
Ingredienser
- 200 g squash
- 3 spsk gærflager
- 1 tsk salt
- 1 tsk tørret basilikum
- 1 tsk tørret oregano
- 1 tsk tørret timian
- 1 tsk tørret merian
- 1 tsk røget paprika
Sådan gør du
- Sæt ovnen på 175 grader
- Skyl squash, skær top og bund af dem, halver dem og del dem i kvarte på langs (afhængig af, hvor tykke de er, kan det måske blive nødvendigt at dele stykkerne en gang på langs igen) – vi fik ca. 10 cm lange og 2 cm tykke skiver ud af det
- Bland gærflager, salt, røget paprika og krydderurter sammen
- Placer squashstængerne med “kødet” opad på en bagepapirbeklædt bageplade og drys krydderiblandingen henover dem
- Bag squashstængerne i ovnen ved 175 grader i ca. 15 minutter, til de er møre med lidt bid og server dem straks
Noter
Du kan variere krydderiblandingen alt efter, hvad squash'ne skal spises sammen med – eller lad humøret bestemme!
Pingback: MADPLAN - anden uge sommer - Veganer.nu