Risalamande

Ingen jul uden risalamande – og denne er både nem, lækker og dyrevenlig; vores absolutte yndlings-juledessert! Dejlig luftig og smager skønt!

Udgangspunktet tager vi i vores dejlige risengrød, som ligeledes er dyrevenlig og let lavet – lad gerne den færdiglavede risengrød stå og “sætte” sig natten over i køleskab, inden du bruger den til risalamanden – det giver det absolut bedste resultat.

Risalamande

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 950 g hjemmelavet risengrød (950 g = vores opskrift på risengrød lavet til 2 personer)
  • 250 ml Alpro Soya Cuisine piskbar
  • 1 stk vanillestang
  • 100 g mandelsplitter (eller hakkede mandler uden skræl)
  • 2 spsk flormelis

Sådan gør du
 

  • Overhæld mandlerne med kogende vand og smut og hak dem, hvis du ikke er doven som os og bruger i forvejen hakkede/splittede mandler (gem en smule af dem til pynt)
  • Flæk vanillestangen og skrab kornene ud
  • Rør flormelis, vanillekorn og hakkede mandler godt ind i grøden
  • Pisk fløden og rør den forsigtigt i grøden – der skal røres godt for at sikre, at skummet bliver rørt helt ind i risengrøden
  • Lad risalamanden hvile på køl i minimum 1 time inden servering
  • Server pyntet med hakkede mandler og et godt skud kirsebærsauce til

Noter

Rist eventuelt en god håndfuld mandelsplitter på panden og server risalamanden med disse på toppen – det giver det sidste prik over i’et.

8 Comments

  1. Fin opskrift – men I mangler lige at fortælle, hvordan man så liiige laver risengrød uden mælk! 🙂

    • Hej Bjørn
      Tak for din kommentar!
      Vi har nu lagt et direkte link ind til vores risengrød, så opskriften nu er lige til at gå til!
      God dag 🙂

  2. Hvad skal man bruge flormelisen til?

    PS. Punkt 2 og 3 er de samme 😉

    • Kære Line
      Mange tak for din kommentar, som lige fik os til at opdage, at ét af punkterne i opskriften røg ud, dengang vi omlagde sitet! PYHA – godt vi fik dét rettet!
      Nu skulle du også kunne se, hvad flormelissen skal bruges til 🙂
      God dag <3

      • Conni Nielsen

        Men ikke hvad vanille-kornene skal bruges til – men de skal vel også røres ind i grøden 🙂
        – Ris a la manden smager i øvrigt godt – også godkendt af min mand 🙂

        • Kære Conni
          Tak fordi du gjorde os opmærksom på fejlen! Den er straks rettet!
          Rigtig god lørdag til dig <3

  3. Kan man erstatte Alpro Soya Cuisine med andre vegansk “flødeskumme”? For eksempel pisket kokos fløde?

    • Kære Natal
      Ja, det kan man godt – så længe flødeskummen bliver lige så fast i det som en velpisket Alpro Soya Cuisine, er det fint…men bemærk dog, at Alproen har en vis sødme, som gør, at man ikke behøver putte så meget sukker i selve risalamanden, hvilket kan være anderledes med fx kokosfløde…bemærk desuden også, at smagen naturligvis vil ændre sig noget, hvis du bruger kokos. Der findes i øvrigt også en piskefløde på ris, hvis du vil prøve noget andet end soja.
      Rigtig god dag til dig <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *