Honning, bier og veganisme

Nærværende artikel er skrevet af Kasper Hansen & Melissa Panadevo – og er vores forsøg på;

• at give læseren en grundviden om bier og honning
• at anskueliggøre, om honning kan betragtes som værende vegansk
• at give læseren råd til, hvordan bier kan hjælpes
• at belyse sødemidlerne “honning” kontra “sukker” i et vegansk perspektiv

Vi baserer vores definition af veganismen på denne danske oversættelse af The Vegan Societys engelske definition;

“Veganisme er en måde at leve på, der søger, så vidt det er praktisk muligt, at ekskludere alle former for udnyttelse og mishandling af dyr til mad, beklædning og alle andre formål.”

Læs hele siden eller hop direkte til de enkelte spørgsmål.

Giv mig den korte version, tak
Hvad er biernes situation og hvilket arbejde gør bier?
Hvad er bivoks og hvad bruger bierne det til?
Hvad er nektar, pollen og honning?
Hvad bruger bier honning til?
Kan man sige, at mennesker “stjæler” biers honning?
Hvilke negative konsekvenser er der ved honning-produktion?
Hjælper og beskytter biavlere og honningproducenter bierne?
Honning i forhold til sukker
Hvordan kan jeg hjælpe?
Referencer

Giv mig den korte version, tak

Honning er ikke vegansk, da bierne bliver udnyttet til dets produktion og mennesker rent praktisk godt kan leve uden honning. Minimér dit forbrug af sukker og køb altid kun biodynamisk eller økologisk sukker/sirup, da ikke-biodynamisk/ikke-økologisk sukker/sirup baserer sig på drab af insekter ved brug af insekticider (sprøjtemidler).
Gå til toppen

Hvad er biernes situation og hvilket arbejde gør bier?

I Danmark findes der 286 herboende, registrerede biracer. De kan opdeles overordnet i to kategorier; enlige bier og sociale bier, hvor de enlige bier udgør langt størstedelen af de danske registrerede biracer – nemlig hele 250 stk. De vilde danske bier har sjove navne som buksebier, skægbier og panserbier. Ca. 2/3 af de vilde danske bier lever i jorden og i solvendte klitter.
De vilde bier er desværre under stærkt eksistentielt pres (Dupont, 2012), hvilket er til fare for bestøvningen af store dele af plantearterne, for uden bestøvning er mange planter ikke i stand til at sætte frø. Frø er vigtige for at planterne kan sprede sig, ligesom adskillige dyr er direkte afhængige af frøene som energirig fødekilde. Insektbestøvning, med bier som vigtigste aktør, er vigtig særligt i forhold til krydsbestøvning af planter. Krydsbestøvning øger frøenes genetiske variation og giver dem den bedste evne til at tilpasse sig nye vilkår. Biernes bestøvningsarbejde i forskellige landbrugsafgrøder har en årlig værdi på ca. 1 milliard kroner (Kryger & Enkegaard, 2011; Dansk Biavlerforening), og hvis man medtager private haver, helt op på mellem 1,8 milliarder til 3 milliarder kroner (Dansk Biavlerforening). Den danske honningproduktion har en årlig værdi på ca. 60 millioner kroner (Dansk Biavlerforening). Det er derfor tydeligt, at honningindustrien kun har minimal økonomisk betydning for Danmark.

Det estimeres, at uden biernes bestøvning vil størstedelen af planterne uddø, og dermed er også ernæringen for mennesker i fare. Einsteins berømte citat fortæller også om biernes vigtighed for menneskeracen;

“If the bee disappeared off the surface of the globe then man would only have four years of life left. No more bees, no more pollination, no more plants, no more animals, no more man.”

Bier er uhyre intelligente og de eneste dyr udover mennesket, der kan kommunikere i tid og rum; de kan via deres dans for de andre bier i stadet fortælle i hvilken retning og hvor langt fra stadet, der befinder sig en god fødekilde. De bruger solens position som udgangspunkt for deres dans, og de er endda så intelligente, at de tager hensyn til og korrigerer for solens bevægelse over himlen, så ruten forbliver retvisende over tid.
Gå til toppen

Hvad er bivoks og hvad bruger bierne det til?

Bivoks er, som navnet antyder, en voks, der produceres af bier. Bierne har nogle kirtler på bagkroppen, og voksen produceres mellem bagkroppens led – man kalder det at bierne “sveder” voksen ud. Voksen bruger bierne til at bygge deres sekskantede celler og til at stoppe huller i deres stade. Desværre bruges bivoks til alle mulige formål – ikke mindst til maskinelt at lave hele ark af den sekskantede cellestruktur til biavlerne. Når bier flytter ind i et stade, hvor der allerede er sat disse ark ind i tavler, sveder de ikke selv størstedelen af voksen ud, men trækker den primært ud af det menneske-producerede ark. Det vil sige, at biavlerne forhindrer bierne i at leve et naturligt liv – et liv, hvor de burde svede voks for at lave hele deres cellestruktur i stadet. En anden manipulation består i, at celler i de fortrykte ark bivoks er lavet så små så bierne ikke laver droner – da avlerne ønsker at styre mængden af droner da de ikke bidrager til honningproduktionen og samtidig spiser af honningen i stadet. Desuden går varoamiden efter dronerne og avlerne forsøger derfor at minimere deres antal gennem denne form for manipulation af deres reproduktive cyklus. Bivoks bliver også brugt til fx lys eller som overfladebehandling af alt fra slik til frugt, til at smøre ski eller snowboard med for mere fart og fx i kosmetik, hvor mange produkter indeholder bivoks. For mere om dette – se vores artikel om kosmetik, skønhed og plejeprodukter.

Hvad er nektar, pollen og honning?

Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i nogle blomstertyper. Væsken udskilles i kirtler, som kaldes nektarier. Da bestøvere ønsker nektar, er de derfor tvunget til at passere tæt forbi blomstens kønsanlæg, hvor der er pollen som sætter sig på bestøveren. Pollen er nogle små korn, som produceres af blomsterne og bruges til krydsbestøvning. Når bestøveren flyver til næste blomst, spredes pollen derfor mellem planterne og de bliver befrugtet. Nektar er rig på rørsukker, druesukker eller frugtsukker, men indeholder også mineralske stoffer og duftstoffer. Pollen er rig på bl.a. protein, fedtstoffer, vitaminer og sporstoffer. Bien er den perfekte bestøver og er langt mere effektiv til opgaven end fx sommerfugle, fluer eller biller.

Honning er biernes energilager – et gyldent sukkerstof, som bier producerer i deres maver. De indsamler pollen og nektar fra blomster, som de besøger i en radius af op til 4 kilometer fra deres hjem. Bierne spiser nektar og pollen, som gennem en biologisk proces i deres maver laves til honning. Når honningen har det rette vandindhold, kaster bien honningen op og gemmer den i voksforseglede celler i deres bo.

Gennem evolutionen har bier udviklet sig til at producere nok honning til, at de kan overleve. Langt størstedelen af Danmarks bier producerer ikke honning, som kommercielt kan udnyttes, da de forsegler deres honning i små runde pupper i deres huler.
Man kan ikke sige, at honning er vegansk, da dets produktion kræver biers udnyttelse, og fordi at man sagtens rent praktisk kan leve uden honning. Honning er endvidere syredannende i menneskers mave, og dermed slet ikke sundt for mennesker. Honning er optimal føde til bier – ikke til mennesker.
Iflg. Dansk Biavlerforenings brochure om honning er der er så mange kemiske forbindelser i honning, at forskere kun mener at have fastlagt en brøkdel af dem.
Danmark har ca. 170.000 honningbifamilier, der producerer mellem 2.000 og 3.000 tons honning hvert år (Kryger & Enkegaard, 2011).
Gå til toppen

Hvad bruger bier honning til?

Honning er den eneste ernæring, bier kan anvende. Det siger derfor sig selv, at det er katastrofalt at erstatte denne, for bierne vigtige føde, med hvidt, indholdsløst sukkervand. Det er, hvad biavlere og honningproducenter giver dem, når de stjæler deres honning.
En bifamilie indsamler hvert år mellem 120 og 200 kg nektar. Pollen forsyner bierne med proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. En bifamilie har brug for op mod 26 kg pollen for hvert år at kunne fungere og overleve (Kryger & Enkegaard, 2011).
Gå til toppen

Kan man sige, at mennesker “stjæler” biers honning?

Ja – vi mener godt, at man kan forsvare at kalde det tyveri, da bier ikke er udviklet i symbiose med mennesker. Mennesker avler og tiltvinger sig adgang til biernes honning, og det er på ingen måde naturligt for en bi at aflevere deres honning til mennesker. Derfor vil vi benytte udsagnsordet “at stjæle” fremover i denne artikel.
Gå til toppen

Hvilke negative konsekvenser er der ved honning-produktion?

Ud over at honning ikke er vegansk, fordi bierne bliver udnyttet til dets produktion, er det også på andre måder problematisk at stjæle deres honning.

Tvunget til anderledes føde

Når mennesker stjæler honning fra bier og giver dem hvidt, indholdsløst sukkervand i stedet, bliver deres immunforsvar svækket. Bierne er ikke evolutionistisk udviklet til at spise vandigt, raffineret sukker. Derfor får de et dårligere immunforsvar og bukker i højere grad under for sygdomme – bl.a varroa mider (Alaux, 2010). Det er en af grundene til, at bierne er truede. Forskning peger på, at andelen af pollen i biernes føde er med til at sikre bierne et højt immunforsvar og øger udtrykkelsen af specifikke hormonvirkende proteiner (Alaux et al., 2010). Disse proteiner har vist sig at være helt essentielle i forhold til biernes overvintringsevne. Pollen bliver indlejret i honningcellerne, og dermed mister bierne også deres vigtigste adgang til protein, når mennesker stjæler deres honning.

Tvunget til anderledes atmosfære i hjemmet

En biavler/honningproducent tiltvinger sig løbende adgang til det inderste af biens hjem. Deres stade bliver ofte åbnet, og mennesket ændrer derved den gassammensætning og det naturlige miljø, der findes derinde. Da biers kommunikation også er baseret på duftstoffer, virker det indlysende, at man forstyrrer denne ved at åbne hjemmet op – det ville jo kun i katastrofale tilfælde ske i naturen. Vi har ikke kendskab til forskning på dette område, men anser negative konsekvenser som indlysende.
Gå til toppen

Hjælper og beskytter biavlere og honningproducenter bierne?

Det er et ofte hørt argument, at vi skal være glade og taknemmelige for, at biavlerne udnytter bierne, stjæler og sælger deres honning. Det lader til, at de har fået overbevist folk om, at de “passer på bierne”. Dette er misvisende. Som beskrevet tidligere findes der flere hundrede vilde bier, hvoraf mange lever i jorden og i klitter. Dem har biavlere ingen intentioner om at hjælpe. De “hjælper” højst deres egne bier; dem, som de kan udnytte for deres honning.

Generelt set skal man altid være opmærksom, når dyre-udnyttere hævder at “passe på” de dyr, der udnyttes. Når man som veganer hører sådanne udtalelser, bør det derfor altid give anledning til at grave dybere i emnet.

Tænk fx på mælkebonden med koen, der gennem generationer er blevet avlet til at have et unaturligt stort yver – for jo større yver, des mere mælk og derfor flere penge. Her hævder mælkebonden at “hjælpe” koen af med mælken, fordi det jo ellers gør ondt på hende – men hans industri har selv skabt problemet gennem avl. Eller tænk fx på uldproducenten med fåret, som er blevet avlet til at have unaturligt rynket hud, for jo større mængde hud, des større mængde af pels og derfor flere penge. Her proklamerer uldproducenten at “hjælpe” fåret af med pelsen, da der ellers går utøj i pelsen eller at fåret får det for varmt – men hans industri har selv skabt problemet gennem avl.

Alle dyreudnyttere er gennem deres valg af livsstil, som er baseret på deres økonomiske investeringer, afhængige af udnyttelsen af dyret og vi argumenterer derfor for, at de reelt er inhabile i spørgsmål om dyrenes velbefindende.

Avl

Ved systematisk avl er bierne blevet manipuleret til en ændret genetik, som tjener menneskene bedst. I forhold til biavl er det bl.a parametre som honningmængde, sværmtendens og fredelighed, der lægges vægt på. Avl i sig selv er ikke vegansk og slet ikke, når det er med et udnyttelsesformål for øje.

Biavlerne har fremavlet nogle unaturlige racer frem, hvis eneste formål er at producere enorme mængder honning på avlernes præmisser. I Danmark bruges typisk nogle få biracer, bl.a “buckfast”, “ligustica” og “carnica”.

Fordi de fremavlede racer er svage – især når de kun får sukkervand at leve af – skal de behandles for sygdomme. Her træder biavlerne/honningproducenterne til og proklamerer, at de “hjælper” bierne og at de uden denne hjælp ville dø. Men det er dem selv og deres udnyttelses-industri, der gennem avl har skabt problemet!

Mange biavlere er hårde ved deres bier. Der findes biavlere, der fx stjæler al honningen fra bierne og erstatter det med hvidt sukkervand. De klipper/river vingerne af deres dronninger, de “kvaser” dronningen ca. hvert andet år, og når vinteren nærmer sig, gør de biernes hjem mindre, så en stor del af bierne pludselig bliver hjemløse og dør af kulde. Flere gange om året sprøjter biavlerne stærke syrer ned i biernes hjem for at bekæmpe mider. Herudover bliver hjemmet åbent ca. 1 gang om ugen, hvor biavleren rykker rundt med biernes tavler, og nogle tager han-bierne (droner) op og kvaser dem, da det er deres måde at fjerne mider på. Dronerne har tit flere mider grundet deres længere udklækningstid. I en naturlig familie sker dette slet ikke; dronerne er en vigtig del af familien og har stor betydning for bi-samfundet. Men dronerne producerer ikke honning og anses derfor som værdiløse i honningproduktionen på samme måde som fx hanekyllinger i æggeindustrien.

Produktion

Ingen kan spå om, hvor hård vinteren bliver. Mennesket har stjålet honning fra bierne i flere tusinde år, så man kan sige, at bier som en dyreart godt kan overleve at få stjålet noget af deres honning – men man baserer en resurse på udnyttelsen af dyr, og dét er ikke vegansk! Selv hvis man fx kunne forudse præcis hvilken mængde honning man “sikkert” kunne tage fra bierne uden de dør af sult over vinteren, er det stadig udnyttelse. Dette gælder også de biavlere, der hævder, at de kun tager “overskudshonning” fra bierne, altså den honning, der er tilbage efter vinteren, når bierne igen har mulighed for at finde nektar og pollen.

Ved at biavlere og honningproducenter siger, at de “hjælper”, “passer på” og/eller “beskytter” bier, står det derfor klart, at de udelukkende har fokus på at “hjælpe” de bier, de kommercielt kan udnytte. Ud over de få brugte racer til storproduktion af honning, hjælper de ikke nødvendigvis de vilde bier (dem som er under stort, eksistentielt pres), eller andre bestøvere. Vi mener derfor, at deres noble udtalelser falder til jorden. Det fremstår tydeligt at de, bevidst eller ubevidst, manipulerer folk til at tro, at man ligefrem “støtter” bier ved at købe stjålet honning.
Gå til toppen

Honning i forhold til sukker

Selvom vi ikke ser honning som værende vegansk, da dets produktion baserer sig på udnyttelsen af bier, findes der en anden problemstilling, som gør, at vi må kigge nærmere på sukkerproduktionen. Her dyrkes marker med enten sukkerrør eller sukkerroer. I den ikke-økologiske sukkerproduktion bruges insekticider (sprøjtemidler), som slår millionvis af insekter ihjel og forurener jorden og grundvandet. Da det er praktisk muligt at leve uden raffineret sukker, og sukkeret samtidig gennem insekticider baserer sig på drab af dyr, må vi udfra veganismens definition konkludere, at ikke-økologisk sukker som minimum, ud fra et vegansk perspektiv, er stærkt problematisk, hvis ikke direkte ikke-vegansk. Samme problemstillinger gør sig gældende ved fx palmeolie, banan- og chokoladeproduktion og i mange andre industrier – og vigtigheden heraf er et ofte diskuteret emne blandt veganere.

Da mider er et stort problem indenfor honningproduktion, bruger biavlerne syre, der virker som gift (oxal-, myre- eller mælkesyre) og slår miderne ihjel. Man kan derfor tælle disse miders liv med på linje med insekterne som dræbes med insekticider. Selv biodynamiske biavlere dræber miderne.

Herudover dør mange bier alene ved biavlerens misforståede behandling af dem, så de tæller også med i regnskabet af dyr, der lider eller mister deres liv.

Vi må derfor konstatere, at der findes et tab af dyreliv ved både sukkerproduktion og honningproduktion. Det veganske valg er derfor at minimere sit forbrug af sukker, og hvis man vil have sukker så altid købe biodynamisk eller økologisk sukker/sirup. På den måde minimerer man tab af liv, samtidig med at man klart tager afstand fra udnyttelse af dyr.
Gå til toppen

Hvordan kan jeg hjælpe?

Helt generelt anbefaler vi altid folk at gøre hvad de kan, også helt lavpraktisk, for at hjælpe dyr, og der er masser af muligheder; vær veganer, snak med venner og bekendte om veganisme, støt dyrevelfærds- eller dyrerettighedsorganisationer økonomisk og/eller bliv frivillig for dem, adoptér dyr fra dyreværn, hjælp dyrene i din umiddelbare nærhed osv. Hvis man helt specifikt ønsker at hjælpe bierne – og det håber vi, at flere vil – er der også nogle ting, man kan gøre.

Vi henviser til følgende, som giver mere detaljeret viden omkring bier;

Bier i Danmark (hjemmeside)

Bier i Danmark (Facebook)

Vilde bier (hjemmeside)

Plan BI (vilde bier) (hjemmeside)

Netværket “Humlebihaver” (Hjemmeside – “Mere liv i haven” / “Landsforeningen Praktisk Økologi”)

Lyt til P1’s Natursyn om de vilde bier (prøv at ignorere, at manden slår bier ihjel)

Natur og Museum – Humlebier

Natur og Museum – Vilde bier

Veganere med bier (Facebook)

Vi mener, at man skal hjælpe de vilde bier, da de danske biavlere og honningproducenter ikke på nogen måde hjælper dem. Honningbier har også brug for hjælp, da der er yderst få veganske bi-venner, og honningbiernes naturlige hjem (hule træstammer) er så godt som forsvundet.

Hvis man har have, anbefaler vi at højne biodiversiteten ved at implementere så mange tiltag som muligt angivet på denne checkliste. Det kommer både bier og andre insekter til gode.

Denne PDF (Humblehaver af d. 31. oktober 2015) indeholder råd om, hvad vilde bier har brug for og er rigtig god læsning, som vi på det varmeste anbefaler til alle venner af bier.

Helt overordnet bør man sørge for følgende:

• Pesticidefrit miljø – brug ingen gifte i din have (ej heller nematoder)
• Små-biotoper med gode redepladser og materialer til redebygning – i tillæg kan der laves “insekt- og bihoteller”, men disse kan ikke stå alene
• Egnede fødekilder i nærheden af redepladsen
• Adgang til føde gennem hele flyveperioden (egnede blomster, der blomstrer på forskellige tidspunkter gennem hele sæsonen). Vælg uforædlede sorter og undgå sorter med fyldte blomster (flore pleno). Vælg originale danske blomster og blomstrende buske
• Adgang til vand, gerne med giftfri grene, halm eller hø i, så bierne har noget at holde fast i

Alle haver kan understøtte de vilde bier, så det er bare med at komme i gang!

Hvis man i stedet ønsker at holde de avlede honningbier, kan en dronning, familie eller sværm købes af en avler. Vi anbefaler de brune bier fra Læsø, da det er en af de originale, danske honningbier, som er tilpasset de lokale forhold.
Alternativt har forskellige hobbyavlere krydsninger, som ikke er så stramt styret genetisk. Der er fremsat teorier om, at avlede honningbier skader mere end de gavner, da de store besætninger af sociale bier jo gør et stort indhug i et områdes nektar og pollen, hvilket skaber yderligere konkurrence i forhold til de vilde bier. I øjeblikket har vi ikke kendskab til, at dette forskningsmæssigt kan hverken af- eller bekræftes. Artiklens ene forfatter, Melissa, kan ikke umiddelbart genkende dette, da det lader til at humle- og honningbierne besøger blomsterne forskudt og at der derved er tale om en sameksistens arterne imellem – men vi følger naturligvis forskningen på området.

Danmark har nogle få veganske bi-venner, som har bier i haven uden at forstyrre dem og uden at stjæle deres honning. Det har givet den erfaring, at lader man bierne helt være, dvs. hverken stjæler honning eller åbner deres stade, så bliver bierne så stærke, at de fx selv er i stand til at holde mide-trykket helt i bund. Dette skyldes især de gasser, som bierne udvikler i deres stade, og som ikke bliver ødelagt af menneskelig indblanding (Tobias Olofsson – Lund University, unpublished data, 2010), men også fordi de udelukkende ernærer sig af deres egen honning. Denne video viser, hvordan det er muligt for bier at fjerne varroa mider (deres værste fjende), og dræbe dem. Melissas observationer bekræfter sammenhængen mellem et stærkt immunforsvar (som tillægges, at de både får ro og lov til at beholde deres honning) og modstandskraft overfor miderne.

Mød os i Facebook-gruppen Veganere med bier.

Har du nogle forslag/rettelser til denne artikel, så skriv blot en kommentar eller send en mail til kasper@veganer.nu.
Gå til toppen

Referencer

Alaux, Cédric; François Ducloz, Didier Crauser and Yves Le Conte (2010) Diet effects on honeybee immunocompetence, biology letters, 20 january 2010
Alaux, C., Dantec, C., Parrinello, H., Conte, Y.L. (2011) Nutrigenomics on honey bees: digital gene expression analysis.
Kryger, Per og Enkegaard, A. 2011. Bier og Blomster – honningbiens fødegrundlag i Danmark. DJF Rapport Markbrug 150 – Maj 2011. Aarhus Universitet.
Dupont, Y. L. 2012. “Humebier er på retur”. Aktuel Naturvidenskab
Dansk Biavlerforening – Honningbiers værdi
Gå til toppen.