Skoleopgaver

Vi vil gerne hjælpe dig, hvis du skal lave en skoleopgave om veganisme. Denne side indeholder de spørgsmål, vi tidligere er blevet stillet i forbindelse med skoleopgaver, og du kan derfor frit bruge svarene. Hvis du har brug for at spørge os om noget, der ikke er på listen, så tag kontakt til os ved at skrive en kommentar eller ved at sende os en besked gennem Facebook.

Læs hele siden eller hop direkte til de enkelte spørgsmål.

Hvor stammer order “veganer” fra?
Hvad er forskellen på de forskellige former? – Og hvor mange forskellige former for veganisme er der?
Hvor mange veganere er der i Danmark og i verdenen?
Hvorfor er I veganere?
Ønsker I at alle bliver veganere? Hvorfor/hvorfor ikke?
Har I venner/familie, som er veganere?
Hvad spiser veganere i højtiderne?
Hvad drikker veganere – og drikker de alkohol?
Hvad er etikken bag at være veganer?
Hvordan bliver man veganer?
Er det kun i perioder man er veganer?
Hvad er et animalsk produkt?
Er det ernæringsmæssigt godt at være veganer? Hvorfor?
Hvor gammel bliver en veganer?
Har I følt jer anderledes, efter at I er blevet veganere? Hvordan?
Hvordan reagerer andre, når man fortæller, at man er veganer, eller siger man det slet ikke?
Hvordan og hvor meget påvirker det ens hverdag at være veganer?
Er det mest mænd eller kvinder, der vælger at blive veganere, og er det mest voksne eller unge eller ældre?
Hvordan påvirker kød miljøet?
Er I blevet veganere på grund af miljøet eller ernæring?
Hvad siger I til WHOs nye offentliggørelse om at kød – rødt kød og forarbejdet kød – er i samme kategori som bl.a. tobak?
Er det svært at være veganer eller vegetar?
Hvad ville der ske, hvis alle i verden blev veganere eller vegetarer?
Tror I at den veganske livstil kan være med til et brødføde den stigende befolkning og i så fald hvordan?

---

Hvor stammer order “veganer” fra?

Ordet “vegan” (veganer) stammer fra Donald Watson, som var med til at grundlægge The Vegan Society. Ordet blev grundlagt fra ordet “vegetarian” som værende starten og slutningen på ordet, altså VEGetariAN, for at vise en relation til dét at være vegetar (som dengang KUN var grøntsager, og ikke som i dag, hvor folk har gradbøjet det til at indeholde æg, mælk, ost, smør osv.) – men også for at vise, at der var mere til at være veganer end kun maden. En veganer prøver så vidt muligt at undgå alle former for udnyttelse af dyr, dvs. også tøj (pels, skind, læder osv.), underholdning (zoo, cirkus, delfinarier osv.) og hvad man ellers kan forestille sig, der baserer sig på avl, indespærring og/eller drab på dyr.
Gå til toppen.

Hvad er forskellen på de forskellige former? – Og hvor mange forskellige former for veganisme er der?

Der er ingen “former” for veganisme. Veganere undgår udnyttelse af dyr så vidt det er praktisk muligt. Man bør fx ikke kalde sig veganer samtidig med man spiser ost eller køber kæledyr i dyrehandleren, går i cirkus, rider hestevogn eller lignende. Men fordi definitionen på at være en veganer ikke er helt præcis, er den yderste grænse for, hvor langt man “vil gå” ift. at undgå udnyttelse af dyr, svær at sætte fingeren på. Definitionen fra The Vegan Society er som følger: “Veganism is a way of living which seeks to exclude, as far as is possible and practicable, all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose”.
Man kan sige, at der er forskellige former for “vegetarisme”, men ikke af “veganisme”. En vegetar kan nemlig enten være én, der kun spiser grøntsager eller det, man kalder en “lakto/ovo”-vegetar, som drikker mælk og spiser ost og æg – i daglig tale kaldes sådan en bare for “vegetar”, fordi “lakto/ovo” er så besværligt at sige, og derfor er der så meget forvirring omkring ordets brug. Man kan være “lakto”-vegetar, hvis personen har udelukket æg, men ikke mælk og ost fra sin kost. Eller “ovo”-vegetar, hvis personen har udelukket mælk og ost, men ikke æg fra sin kost. Mange roder lidt rundt i begreberne, fordi flere og flere gerne vil kalde sig vegetarer, selvom de reelt ikke er det – fx dem der spiser fisk og ellers udelukker andre typer af dyr i deres mad. De hedder så pescetarer – og er slet ikke vegetarer, men har alligevel fået deres eget “navn”.
Gå til toppen.

Hvor mange veganere er der i Danmark?

Vi ved desværre ikke hvor mange veganere der er i Danmark. I 2010 blev antallet af både veganere og vegetarer estimeret til at være ca. 160.000, men der er jo sket rigtigt, rigtigt meget siden. Derfor ved vi heller ikke præcis hvor meget det er vokset.
Men at det vokser er der absolut ingen tvivl om – fx bedømt alene på den stigende interesse. Veganere og veganisme får også mere og mere eksponering i medierne og når detailbutikker som COOP ser tendensen og udvider deres sortiment, gør det det endnu lettere at vælge vegansk. Det er både ikke-veganere og veganere der driver markedet frem – og det er enormt positivt.
Os bekendt findes der ingen præcis og troværdig opgørelse af hvor mange veganere der findes på verdensplan. Vi antager at det er flere hundrede millioner.

Hvorfor er I veganere?

Vi valgte at blive veganere, fordi dyrenes behandles uretfærdigt. De har intet valg. De bliver gjort kunstigt gravide af mennesker, holdt fanget og indespærret (enten i haller, båse eller på en mark med elektrisk hegn), og de bliver dræbt. Vi mennesker har endda opfundet et ord til at sige “dræbt”, så det ikke lyder så slemt; “slagtet”. Der findes ingen dyr, der vil dræbes. De kæmper imod, og de ved hvad der skal ske. De brøler, hyler, skriger og kæmper imod så godt de kan – men mennesket er jo mere kynisk og klogere end dem, så det ender altid med, at de får kniven i halsen eller boltpistolen for panden. Sådan er det bare – men det behøver jo ikke bliver ved med at være sådan. Vi blev veganere, fordi vi ønsker, at dyr skal behandles godt, og det er ikke foreneligt med at de skal dræbes, fordi vi synes at deres hud, muskler, organer eller sekreter “smager godt” – det er ganske enkelt ikke en rimelig årsag til at udsætte dem for disse overgreb. Vi ønsker, at verden skal forandres til et bedre sted – også for dyrene. Eller, som Mahatma Gandhi engang har sagt: “Be the change you wish to see in the world”. Det er dét vi gør – og derfor vi gør det. Mere om præcis hvordan vi kom hen til veganismen kan du læse om i vores “Om os”-sektion.
Gå til toppen.

Hvad spiser veganere i højtiderne?

Veganere spiser som regel det samme som alle andre til højtiderne. Maden er bare blevet ‘veganiseret’ 🙂 Nogle kan dog godt li’ at maden på ingen måde ligner eller minder om den traditionelle mad – så de kan spise alt fra tunge salater, frugt, gryderetter eller fx udenlandske retter.

Se vores sektion om mad i højtiderne.
Gå til toppen.

Hvad drikker veganere – og drikker de alkohol?

Veganere drikker normalt det samme som alle andre – men finder veganske udgaver – fx sodavand uden knuste skjoldlus (rød farve, E150).

Og ja – mange veganere drikker alkohol. Der er intet i definitionen på dét at være veganer der siger at man ikke kan drikke alkohol. lkohol er jo lavet af en gærcelle der omdanner sukker til alkohol. Der er ikke noget dyremishandling involveret i dette.

Ofte bruges gelatine (udtræk fra knogler og fiskeskæl) som filter til vin og øl – og selvom gelatinen ikke er i det færdige produkt, har det været brugt undervejs og er derfor heller ikke vegansk. Så man skal kigge sig godt for. Mange gange kræver det at man ringer til producenten.
Gå til toppen.

Har I venner/familie, som er veganere?

Ja – det har vi heldigvis. Kaspers mor, søster og svoger er blevet veganere – og Kaspers lillebror er blevet vegetar. Karinas mor har altid spist meget grønt, og har nu også altid plantemælk i køleskabet. Desuden prøver flere af vores venner også vegansk mad af i deres hjem, hvilket vi synes er super sejt og rigtigt dejligt. Vi ønsker nemlig, at folk selv prøver vegansk mad af – og vi hjælper dem gerne.
Desuden har vi fået en masse nye veganske venner, som vi har mødt gennem de veganske fællesskaber på de sociale medier, så vi har altid mulighed for at snakke med andre ligesindede eller fx gå ud og spise sammen med andre veganere.
Gå til toppen.

Hvad er etikken bag at være veganer?

Som veganer ønsker man som sagt ikke at udnytte dyr. Vi mener, at dyrene grundlæggende har lige så meget ret til at være her som vi har. Det handler ikke om, at veganere tror, vi er bedre end andre; det handler bare om at forsøge at gøre så lidt skade på/mod dyrene som muligt. Man kan fx sagtens leve fint af vegansk mad (som udelukkende består af sunde grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner, frugt osv.) – så hvorfor skal grisene avles og dræbes efter kun 6 måneder på store landbrugsfarme? Hvorfor skal koen gøres gravid og hendes barn (kalven) dræbes, for at vi kan drikke hendes modermælk – når vi slet ikke behøver mælk, men kan drikke vand, frugtjuice, smoothies eller alle de lækre plantemælk, der findes i dag (fx rismælk, sojamælk, mandelmælk osv.)? Den eneste årsag til, at folk insisterer på at udnytte dyrene er, at de kan li’ smagen – men hvorfor skal et følende, tænkende dyr lide smerte og død, blot fordi et menneske godt kan li’ smagen? Det er urimeligt, tarveligt og unødvendigt. Når man bliver veganer, er det fordi man kan se den uretfærdighed, som dyret bliver udsat for og fordi man har besluttet sig for at gøre noget ved det. Det eneste, man nemlig rigtig kan gøre ved det, er helt at stoppe med at støtte dyremishandlingen ved aldrig at købe dyrenes hud, muskler, organer, ubefrugtede æg og sekreter i forretningerne igen (altså fx bacon, kød, lever, hønseæg, ost og mælk). Det eneste, der rigtig gør en forskel, er at blive veganer.
Gå til toppen.

Hvordan bliver man veganer?

Nogle bliver veganere fra den ene dag til den anden – andre mener at de har brug for en ‘overgangsperiode’. For nogle mennesker kan det være en stor omvæltning at blive veganer – ikke kun pga. at ens egne vaner skal laves om, men måske især fordi familie og venner ikke er særlig imødekommende og måske driller eller stikker til én til sammenkomster. Dette kan man få støtte og hjælp til i de veganske netværk. Uanset om man bliver veganer fra den ene dag til den anden – eller om man udskifter én animalsk varer ad gangen og overgangen til veganer-livet er mere langsom – så ér det absolut fysisk muligt at skære alle animalske ingredienser fra kosten. Og der er ingen fysiologisk årsag til at skulle have en ‘overgangsperiode’ – det er nok mere et mentalt og/eller socialt behov (som kan være fuldt ud forståeligt set fra den enkeltes perspektiv).

Er det kun i perioder man er veganer?

Nej – når man er veganer har man jo indset at dyrenes behandles forfærdeligt og at man ønsker selv at gøre noget ved det. Så giver det jo ikke mening kun at gøre det i perioder. Men definitionen på veganisme siger jo at “sålænge det er praktisk muligt” – så hvis man er et sted hvor der ikke er andre muligheder end at spise ikke-vegansk kan man gøre det, og stadig være veganer. Det der er væsentligt er, at man forsøger i videst mulige udstrækning ikke at støtte udnyttelse og mishandling af dyr.

Hvad er et animalsk produkt?

Et animalsk produkt er et produkt, der enten er lavet ud af et dyr eller kommer fra et dyr. Det er let at glemme, når man kigger på de vakuumpakkede, blege og blodløse klumper, der ligger i supermarkedets køledisk, men disse klumper er jo dele af et dyrs krop. Det er også let at glemme, at den hvide mælk, der købes i kartoner er udmalket fra en ko et sted og faktisk burde være drukket af koens barn (kalven) i stedet for af os mennesker. Det samme gælder fx æg, som stammer fra høns, som intet valg har andet end at gå tæt pakket i en hal et sted (hvis ikke det er burhøns) og lægge æg. Både køer (mælk og ost) og høns (æg) bliver dræbt, når de ikke producerer nok. Det er derfor en skrøne, når folk tror at det ikke skader dyrene at tage mælk eller æg fra dem, for de bliver alle sammen slået ihjel, når landmanden ikke kan tjene nok penge på dem. Hønsene bliver fx kværnet i en maskine (den hedder Chick Pulp Machine) til en brun klistret masse, der bruges som foder til alle de mink, der sidder i små bure fordi folk vil købe deres hud med pelsen på. Alle disse produkter kalder vi “animalske” produkter, fra det engelske ord “animal” som betyder “dyr”.
Gå til toppen.

Er det ernæringsmæssigt godt at være veganer? Hvorfor?

Ganske som når man er kødspiser, kan man godt være både usund og spise forkert, når man er veganer. En person, som udelukkende lever af veganske pølser og icebergsalat er jo ikke ernæringsmæssig sund 🙂 Men hvis man spiser fornuftigt, kan det være sundere at være veganer. Dette skyldes bl.a. at man får flere kostfibre og mindre fedt (især mættet fedt). Det er i hvert fald fastslået, at der ikke er noget ernæringsmæssigt problematisk ved at leve som veganer – det kan du læse mere om i vores Sundhedssektion.
Gå til toppen.

Hvor gammel bliver en veganer?

Nu er maden ikke den eneste parameter som påvirker ens forventede levetid. Men der er ingen tvivl om at vegansk kost kan være sundt for os og gøre at vi lever længere. I følge det her studie nedsætter man risikoen for at dø med 10% for hver 3% ekstra kalorier der kommer fra planteprotein. Læs desuden vores sundheds-sektion.

Har I følt jer anderledes, efter at I er blevet veganere? Hvordan?

Ja – Kasper har mærket en kæmpe forskel. Han har fx været meget plaget af høfeber (specielt birkeallergi) og astma siden han var 13 år. Hvert forår var forfærdeligt, han sad med toiletpapir i næsen bag lukkede vinduer og var enormt snottet og hans øjne kløede. Mens alle var ude og hygge sig og nyde det gode vejr, måtte han blive indenfor for ikke at blive helt opløst. Da han blev veganer, kunne han mærke forskel med astmaen hurtigt, og han blev mindre slimet (undskyld!) i halsen. Da det blev forår undrede det ham, at han ikke fik høfeber som han plejede da pollensæsonen begyndte. Han stod ude og arbejdede i haven uden nogen problemer overhovedet, mens der var Danmarks-rekord i birkepollen (4696)!! Hans pollenallergi er i dag helt væk, fordi han blev veganer, for han havde den stadig da han var vegetar.
Karina har også mærket forskel, idet hun, inden hun blev veganer, tit var plaget af slemme hovedpiner og derfor spiste mange hovedpinepiller. Hun kan i dag stadig få hovedpine en sjælden gang, men slet ikke på det niveau, det var engang.
Der er også en anden ændring. Det føles utroligt dejligt at sidde og spise et stort solidt måltid og så vide, at ingen andre har måtte lide og dø for det! Det giver en helt ny glæde ved at spise! At vide, at man gør hvad man kan, så ingen andre bliver avlet, mishandlet og dræbt, det føles skønt – men vi tror ikke helt, at man kan sætte sig ind i hvor rart det føles, før man selv prøver.
Vi har også en sektion med hvad veganisme har gjort for andre folk – læs med i “Fortællinger”-sektionen!
Gå til toppen.

Hvordan reagerer andre, når man fortæller, at man er veganer eller siger man det slet ikke?

Heldigvis er folk forskellige. Nogle er rigtig søde og er nysgerrige overfor hvad ordet betyder. Desværre tror de som regel, at man går glip af god mad, og at man bare sidder og tygger på icebergsalat, græs og bark fra træerne 🙂 Det er jo ikke sandt, men det tror de, fordi de måske ikke ved hvor enormt meget lækker vegansk mad, der findes. Andre reagerer meget defensivt og tror straks, at man angriber dem, blot fordi man selv har taget en beslutning om at spise anderledes end dem selv. Vi siger det altid inden vi fx kommer på besøg hos folk, der skal lave mad, og så tilbyder vi at hjælpe med at lave maden til os, så de ikke skal stå med udfordringen alene, hvis de er usikre på, om de kan finde ud af det. Nogle gange tager vi selv mad med for at være sikre på, at der er noget der ikke indeholder dyr på den ene eller anden måde. Heldigvis spiser flere og flere sundere mad, dvs. ikke-animalsk mad, så det bliver nemmere og nemmere at spise ude hos folk og på restauranter.
Gå til toppen.

Hvordan og hvor meget påvirker det ens hverdag at være veganer?

Hvis man selv laver sin egen mad, er det nemt at være veganer. Hvis man lever meget af junkfood, er det lidt sværere, men ikke umuligt. Fx spiser vi af og til pizza herhjemme, købt på vores lokale pizzaria. Vi beder bare om at få den uden ost, men med mange ekstra grøntsager. Vi køber også pomfritter eller bådkartofler, og så har vi vegansk mayo og vegansk ost herhjemme, som vi så bruger. Det smager mindst lige så godt, men det bedste er at vide, at ingen dyr måtte lide og dø for at vi kunne spise et måltid mad. Det er rigtig dejligt at vide, at grisen, anden, koen, hønen, kalven og alle de andre ikke bliver udsat for al den lidelse på grund af os – og dén tanke påvirker vores hverdag meget positivt!
Gå til toppen.

Er det mest mænd eller kvinder, der vælger at blive veganere, og er det mest voksne eller unge eller ældre?

Når man kigger på hvem der bliver veganere (og vegetarer) er der statistisk en overvægt af unge kvinder (Kilder: TopRnToBsn, VeganBits.com, VeganSociety). Men flere drenge og mænd er begyndt at få øjnene op for, at dyr ikke behøver at dø for at de kan få protein, som mange ellers tror. Industrien for animalske produkter er enormt omfattende, og der er rigtig mange penge i at få folk til at blive ved med at købe animalske produkter. En af de mest succesfulde marketingkampagner er hele hysteriet omkring “protein”. Især drenge og mænd hopper lige i med begge ben. Mange drenge og mænd tror, at de mister deres maskulinitet ved at stoppe med at spise dyr – det får de som regel også at vide af andre mænd. Vegetar-mænd og veganer-mænd bliver tit, af andre mænd, omtalt som værende mere “fimsede”, “bøssede” eller “svage”. Det bygger på ren og skær uvidenhed og er faktisk ikke andet end mobning og gruppepres, som mange så desværre bøjer sig for.
Der er dog også en bølge af voksne, som bliver vegetarer og veganere, fordi de pludselig opdager, at man bliver meget, meget sundere hvis man udelukker animalske produkter fra kosten.
Gå til toppen.

Hvordan påvirker kød miljøet?

“Kød” er en andens hud, muskler og organer. Dette andet individ har skulle spise en masse mad og drikke en masse vand, før kroppen er blevet så stor, som mennesket ønsker. Al den mad og vand kunne mennesker spise og drikke i stedet for at skulle have det “filtreret” igennem et dyr, de spiser. Køer lever fx nemlig i dag ikke som i “gamle dage”, hvor de udelukkende gik og græssede. Det er der nemlig slet ikke plads til! I dag får de korn, fx soja, som GMO-dyrkes i andre lande. Disse lande brænder deres skove af for at anlægge kæmpe marker for at producere alt det soja. Sojaen transporteres så hele vejen til Danmark til landmændene. Det er et enormt spild. Herhjemme bruger vi selv ca. 40% af alle marker alene på foder til grisene i fabrikkerne. Tænk – det er næsten halvdelen af Danmark! Det er jo ikke “naturligt” at have marker. Et naturligt miljø ville fx være skov, sumpområder og enge med små bække og åer. Dette er væk; vi har fældet næsten al vores skov og omdannet ca. 80% af landet til marker. Markerne har de samme slags afgrøder, ingen diversitet, intet insektliv til at understøtte større dyr, intet til at understøtte bier og andre bestøvere. Det kaldes monokultur – se en god video om emnet her (ReDane).
Desuden er der problemet med dyrenes afføring, som er enorme mængder, der forurener jorden og vandet. Man kan sagtens dyrke marker uden dyrelort, men fordi bønderne skal af med deres lort tror alle i dag, at man ikke kan. Man kan bruge “grøngødning” og biodynamiske principper i stedet for. Desuden går det enorme mængder vand til fx rengøring af stalde, landbrugsudstyr, slagterier osv.
Kort sagt så lider miljøet, både hjemme og ude. Man estimerer desuden, at hele det animalske landbrug i dag udleder helt op til 51% af alle drivhusgasser. Se gerne filmen “Cowspiracy” om dette emne, og læs deres factsheet. Læs mere i vores Miljø-sektion.
Gå til toppen.

Er I blevet veganere på grund af miljøet eller ernæring?

Vores historie står på vores under Om os. Men kort sagt er vi veganere for dyrene, kun dyrene! Vi kan ikke være bekendt at behandle dem, som vi gør. De kan føle. De kan tænke. De kan lide – og det gør de. Og så dræber vi dem selvfølgelig – og faktisk dræber vi dem, mens de stadig kun er dyrebørn. Ingen af dem når at leve “et godt liv” – det er en skrøne. De bliver avlet, mishandlet og dræbt. Men folk kan ikke li’ at høre det, så forvent modstand, hvis du siger det.
Gå til toppen.

Hvad siger I til WHOs nye offentliggørelse om at kød – rødt kød og forarbejdet kød – er i samme kategori som bl.a. tobak?

Forarbejdet kød er angivet til med sikkerhed at være kræftfremkaldende.
Rødt kød (altså kød fra pattedyr – det har ikke noget med farven at gøre!) – er angivet til “formentligt” at give kræft.
Folk gør så meget forskelligt, som er med til at ødelægge dem. Nogle drikker meget. Andre ryger meget. Nogle gør begge dele. Andre spiser pesticider hver dag, fordi de ikke køber økologisk. Nogle smører sig ind i cremer fyldt med hormonstoffer og kemikalier for at leve op til et skønhedsideal skabt af firmaer, som vil tjene penge.
Vi synes det er godt, at WHO skriver, hvad der er farligt og ikke farligt. Og vi håber, at det får flere til at bevæge sig væk fra kødet – for der er virkelig ikke nogen (god) grund til at spise andre individer, når man kan leve godt, dejligt og sundt uden!
Gå til toppen.

Er det svært at være veganer eller vegetar?

Ja lidt – indtil man vænner sig til det. Når man er derhjemme og laver sin egen mad, er det jo ikke svært. I dag kan man også købe en masse vegansk fastfood (enten i butikker som Superbrugsen, Coop generelt, Astrid och Aporna – men også på nettet) så det er også muligt at være doven og leve vegansk – det er bare ikke helt så sundt (men stadig sundere end at leve af kød-junkfood). Desuden er der et væld af veganske hjemmesider (herunder vores egen), som bugner med spændende madopskrifter og ideer, og på Facebook popper der flere og flere veganske grupper op, hvor folk inspirerer og hjælper hinanden med den veganske levevis.
Problemerne med at være ny veganer kan mere komme fra omgivelserne. I starten kan ens forældre måske synes, at det er underligt og besværligt, at deres søn eller datter pludselig stiller spørgsmålstegn ved det, de altid har spist, eller det kan også være venner, som bliver “sure”, fordi man gør noget andet end dem. Så bliver den nye veganer kaldt for “ekstrem”, “hellig” eller “naiv”. Men det er vores oplevelse, at det for de fleste blot er en overgang, hvor deres omgivelser skal vænne sig til det, og at mange faktisk bliver inspireret til at kigge på deres egne kostvaner og måske endda lægge dem om, når først én i omgangskredsen bliver veganer.
Det kan også være lidt sværere at gå ud og spise, for selvom man altid kan få noget som er vegansk, er det måske ikke altid lige spændende, fordi mange restauranter og caféer stadig ikke har så mange valgmuligheder på menukortet endnu. Det er dog blevet meget nemmere de senere år, for flere og flere i restaurationsbranchen er heldigvis ved at få øjnene op for, at grønt er det nye sort!
Og uanset hvad: hvis man lukker øjnene og tænker på, om dyrets behandling virkelig kan retfærdiggøres, fordi at man som menneske synes man kan tillade sig at købe andre til at avle, mishandle og dræbe det, så er det nemt at være veganer! Når man tænker på de lidelser, som dyrene udsættes for, gør det ikke noget, at det nogle gange kan være lidt besværligt.
Gå til toppen.

Hvad ville der ske, hvis alle i verden blev veganere eller vegetarer?

Ifølge kødspisere sker der i hvert fald nogle utrolige ting 🙂 Køerne eksploderer fx hvis man ikke malker dem(?!), andre tror, at alle dyr i hele verdenen dør, hvis vi ikke er her til at avle, mishandle og dræbe dem (?!) eller at dyrene overtager verdenen (?!). Folk siger så utrolig mange usammenhængende og ikke-gennemtænkte ting.

Der er noget utroligt smukt i veganisme – noget, som mange ikke tænker over. Det handler ikke om at være “perfekt” eller “hellig” – det handler om at undgå at påføre andre smerte og lidelse, hvis man kan. Det handler om at være retfærdig og ikke bare behandle andre dårligt, fordi de ser anderledes ud end os (mange føler fx at de kan behandle grise som de vil, fordi de jo er “grimme”, “beskidte” eller ikke særligt “kloge”). Det, at man på den måde diskriminerer dyr, hedder “speciesisme” – altså artschauvinisme. Mange veganere er derfor anti-speciesister. Tænk, hvis alle børn blev opdraget til ikke at være artschauvinister – hvad ville det gøre for dem senere i livet, når de mødte andre mennesker, som ser anderledes ud end dem selv? “Gule”, “hvide”, “sorte” eller “brune” mennesker? Nogle med stort skæg, andre uden skæg? Nogle, der spiser med fingrene, nogle der bruger bestik? Ville racisme kunne gro i et samfund, hvor alle har lært, at man ikke må diskriminere? Ville nogle former for diskriminering overhovedet rigtig kunne lade sig gøre i sådan et samfund? Kvinder? Handicappede? Retarderede? Psykisk syge? Vi tror, at vi ville få et meget mere fredeligt og respektfuldt samfund med en langt højere grad af harmoni end det vi har i dag. 🙂
Desuden ville vi kunne få kæmpe landområder tilbage fra landbrugets kontrol – vi kunne få naturen tilbage i stedet for marker. Vores miljø ville stabilisere sig, CO2-niveauet ville falde, klimaforandringerne bremses, de resterende skove ville undgå at skulle fældes for at give plads til endnu flere GMO-sojamarker, vandkvaliteten ville blive bedre, den generelle folkesundhed ville blive markant forbedret og det ville kunne spare en masse penge på sygehusvæsenet osv. osv. osv. Der er enorme positive konsekvenser ved en vegansk verden.
Gå til toppen.

Ønsker I at alle bliver veganere? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ja – helt klart. Vi accepterer, at det ikke kommer til at ske fra den ene dag til den anden – men basalt set respekterer vi ikke, at det skal være i orden og lovligt at købe sig til andre individers kroppe for at fortære dem, fordi man synes, at den flygtige smagsfornemmelse er retfærdiggørelse nok til at avle, mishandle og dræbe dyr. Desuden har det store negative miljø- og klimamæssige konsekvenser ikke at være veganer – ligesom det generelt set er meget skadeligt for folkesundheden. Det betyder jo også noget for Danmarks, og verdenens, økonomi! Mange af de penge vi burger på behandling af livsstilssygdomme og på hospitalsvæsenet kunne vi bruge på fx bedre uddannelse, mere velfærd, mere forskning eller bare til at sætte skatterne ned – alt afhængigt af præferencer og politisk ståsted. Det drejer sig om mange milliarder kroner!

Vi har heldigvis formået at få flere til at blive veganere, og vi fortsætter med at gøre hvad vi kan for at få alle i vores omgangskreds til at forstå veganismen og komme den i møde. For dem selv, for vores miljø og for dyrene!
Gå til toppen.

Tror I at den veganske livstil kan være med til et brødføde den stigende befolkning og i så fald hvordan?

“Bæredygtighed” er et begreb der er lidt svært at definere men som udgangspunkt betyder det i hvert fald økologisk dyrkning af afgrøder.

Ja – det kan den i højeste grad, men jeg kan godt forstår hvis I synes at debatten er forplumret.

Der er mange fordele ved økologi – især hvis man kombinerer økologisk dyrkning med permakultur/grøngødning. Økologi kan holistisk set derfor sagtens konkurrere med ikke-økologisk dyrkning. Man får et mindre udbytte – men det er netop bæredygtigt som I efterspørger og i dag produceres der faktisk for mange afgrøder så vi smider mange af dem ud, selvom andre mennesker i andre dele af verdenen dør af sult. Vi bruger også vores enorme produktion til at underbyde det globale marked og ødelægger derved markedet for mindre bemidlede mennesker over hele verdenen.

Men det er stadig ikke helt nok. Selv hvis hele verdenens befolkning blev veganere i morgen, hjælper det jo ikke direkte det lille, sultne barn i Etiopien. Verdenspolitiken og synet på vores medmennesker skal også ændres. Især landbrugssystemet, og de massive, finansielle tilskud til vestens bønder og landbruget skal laves om. Vores (som i os rige vesterlændiges) globale landbrugspolitik skævvrider hele verdenens bønders muligheder. I dag kan forbrugere i små, fattige lande fx købe billigere korn fra os – en halv verden væk – end deres nabo ved siden af kan producere dem. Det er bagsiden af “effektiviseringen” i landbruget – og noget, få snakker om, desværre. For det holder milliarder af mennesker i ulighed, fattigdom og desperation.

En anden udfordring er, at nogle områder i verdenen har så dårlig landbrugsjord, at det er svært – hvis ikke umuligt – at dyrke vegetabilier i et omfang, som er nok til at brødføde befolkningen. Argumentet fra modstandere af veganisme er derfor, at disse mennesker har brug for husdyr for at kunne overleve. Dyrene kan overleve på den sparsomme vegetation og menneskerne kan overleve ved at spise dyrene. Hvis vi ser bort fra den etiske diskussion i, hvorfor det overhovedet er dyrenes ansvar at lægge krop til vores overlevelse (som vi ikke mener man bør se bort fra, men diskutere!) gør det stadig ingen forskel for alle os i lande, hvor vi sagtens kan leve af en udelukkende vegetabilsk kost. Visse folk ønsker at latterliggøre veganere og vores synspunkter, alene fordi vores “løsning” ikke løser alt, men de glemmer, at der sjældent findes en silver bullet til komplekse problemer; bare fordi veganisme måske ikke løser alle verdenens problemer, løser den rigtig mange af dem – og skal derfor ikke bare afvises!

Med ovenstående i mente, er der virkelig brug for et skift fra animalsk til vegansk/vegetabilsk mad. Faktisk er det bydende nødvendigt – det er langt de fleste også enige om i dag. Derfor anbefaler EU, FN, WHO og mange, mange andre store organisationer også, at man skærer ned på indtag af animalier. Årsagen til at de (og os andre) som regel bruger vendingen “skære ned” (“cut back”, “reduce”, “eat less” osv.) eller ikke specifikt nævner kød men kun forholder sig til fx procentuelle begrænsninger på de forskellige fedttyper er, at man bliver frygtelig upopulær, hvis man direkte siger eller skriver, at folk skal tage sig sammen og helt stoppe med at spise kød og animalier. På den måde ligner såkaldte “rationelle voksne” faktisk mere små børn, når man tager slikket fra dem; de kan finde på at vræle og bliver endog meget hidsige 😀 Så ingen tør rigtig sige, at det er dét, der er brug for. Men vi tør godt sige det til jer, for det er især jeres planet og jer unge mennesker, som skal være her længst! Verdens gamle og konservative mennesker låner den bare – og de passer på ingen måde på den. Desværre kommer I også til at tage denne kamp og det bliver jer der skal forsøge at rydde op bagefter. Hvis vi som en art overhovedet klarer den – for dét spørgsmål blæser i vinden…
Ja beklager, men situationen er faktisk ret dyster!

Det animalske landbrug bidrager også til klimaforandringerne. En direkte konsekvens af klimaforandringerne er, at vi mister dyrkbar landbrugsjord, fx pga. kulde, tørke, mangel på rent vand og oversvømmelser. I takt med, at klimaet crasher og går ned, starter krigene om de få tilbageværende resurser – især rent vand og landbrugsjord. Husk, at det kræver ca. 15.000 liter vand at lave 1 kg oksekød. 15.000 liter!!! I og de fremtidige generationer kommer til at se strømme af klimaflygtninge – almindelige mennesker, der flygter fra et klima og et miljø, de ikke længere kan bo i. Krige, katastrofer og lidelser for både mennesker og dyr, der kunne være undgået, hvis ikke “de voksne” (og de tidligere generationer før dem) bl.a. ikke havde insisteret på at smæske sig i dyr.

Iflg. Food and Agriculture Organization of the United Nations bruges 1/3 af hele jordens landbrugsareal i dag udelukkende til at dyrke foder til husdyr. Prøv at tænk over det engang… Det er et enormt område!

I publikationen “Mad til milliarder” fra Københavns Universitet kan man læse følgende; “Der skal gennemsnitligt bruges ca. 6 kg plante-protein som foder til kvæg, grise og kyllinger for at producere 1 kg kød-protein”. Det ville give så meget mere mening at spise afgrøderne direkte i stedet for at de skal passere gennem et dyrs fordøjelsessystem og blive til en lille smule kød og virkelig meget pis og lort.

I har sikkert hørt begrebet “overbefolkning” før. Men verden er jo overhovedet ikke overbefolket! Vi løber bare snart tør for plads på grund af vores voldsomt dekadente spisevaner! Den måde vi spiser på i dag er skadelig for vores sundhed (fx har WHO advaret om, at kød – og især forarbejdet kød – er associeret med kræft), ødelæggende for klima og miljø og voldsomt uretfærdig og urimelig for de blide, tillidsfulde dyr, som vi på den værste og mest barbariske måde falder i ryggen ved at udnytte og dræbe dem for noget så simpelt som en flygtig smagsfornemmelse.

At spise dyr og dyrs sekreter (som fx koens modermælk og fugles æg) er et valg. På samme måde som det er et valg ikke at spise dem – uanset om valget sker på grund af ens egen sundhed, miljø og klima eller det uretfærdige i at avle, mishandle og dræbe dyr.

Hvad vælger I – en økologisk, bæredygtig verden med lighed og empati overfor både mennesker eller dyr – eller en fortsættelse af “de voksnes” opførelse?

Jeres valg af spisevaner afslører i hvert fald en del af svaret.

Gå til toppen.