Linsesalat med bagte søde kartofler, pære og avocado-persillecreme

Proteiner og velsmag går hånd i hånd i denne supernemme og mættende godbid af en salat.

Linsesalat med bagte søde kartofler, pære og avocado-persillecreme

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 200 g grønne linser
  • 500 g sweet potatoes
  • 3 tsk rapsolie
  • 100 g romainesalat
  • 125 g pære

samt

  • 300 g avocado
  • 6 g frisk persille (6 g = en stor håndfuld)
  • 2 tsk citronsaft
  • 0,25 tsk salt
  • 0,12 tsk peber

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Skyl linserne godt og kog dem i letsaltet vand efter anvisningen på pakken (ca. 20 minutter afhængig af linsetypen) – lad dem køle af og dryppe af i et sigte og stil dem til side
  • Skræl kartoflerne, skær dem i mundrette bidder og vend dem i olien
  • Bag kartoflerne ved 175 grader i ca. 15-20 minutter, til de er møre og stil dem til side
  • Skyl og hak i mellemtiden persillen groft, skræl avocadoen og blend dem sammen med citronsaft og lidt salt og peber
  • Skyl pæren og skær den i tynde lameller
  • Skyl salaten og skær den i tynde strimler
  • Bland nu salat med linser, placer dem på et fad eller en stor tallerken, og top med søde kartofler, pære og avocado-persillecreme og server straks med lidt godt brød til

Noter

Andre frugter end pære kan snildt bruges til denne salat – prøv gerne æbler eller blommer, afhængig af sæson.

2 Comments

  1. Hej. Sikken masse dejlige og nemme opskrifter. Jeg har dog et generelt spørgsmål. Der står, at antallet af kalorier, er pr. portion. Betyder det, at man skal dele kalorierne med fire, for at få antal kalorier pr. person, eller skal man gange antal kalorier med fire, for at få det samlede antal kalorier, for hele portionen. Rart at være sikker, hvis man fx. er tre, der deler en af de lækre opskrifter.
    Vh. Jeanett

    • Kære Jeanett

      Dejligt at du kan li’ vores opskrifter 🙂 <3

      Ja - hvis en portion er til 4 personer, skal du gange ernæringsinformationen med 4 for at få rettens samlede indhold. Dette har vi også forsøgt at skrive under ernæringsboksen hvor der er et "+" og teksten "Klik for mere om ernæringsfakta".

      Hvis I er 3 der spiser en portion til 4 personer, ville jeg starte med at gange med 4 for at finde rettens samlede indhold og derefter dividere med 3 for at finde andelen for hver person. Lidt besværligt måske, men vores plugin kan desværre ikke gøre det anderledes pt.

      Håber du kan bruge svaret 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *