Vores påskefrokost 2016 skulle vise sig at give genlyd i hele den veganske mad-verden 🙂
Vi havde inviteret lidt familie til påskefrokost og i dagens anledning forberedt en kæmpe portion af vores nye opfindelse – det lækre, veganske bacon; Lækon – som snack og som tilbehør. Vi var ikke nervøse for, hvad familien ville sige til vores nyeste påfund, for de er altid søde og imødekommende overfor vores veganske mad – men vi var nu spændte på, om de kunne lide Lækon lige så meget som vi selv kunne; flere af dem havde smagen af grisebacon i frisk erindring, så det var interessant at se, om vi nu havde ramt rigtig med både smag og konsistens. Lækonen blev præsenteret stående i glas for at understrege, hvor sprøde de var, og strimlerne drog hurtigt gæsternes opmærksomhed.
De fleste veganere, der har prøvet at forsvare vegansk mad og/eller veganisme, har stiftet bekendtskab med “baconkrigeren”. Hvis du mod forventning ikke har mødt denne type ekstrem-carnist, kan oplevelsen opsummeres som en person uden argumenter mod veganisme andet end “Jamen bacon!” (som jo egentlig ikke er et rigtigt argument). Bacon, repræsenteret som smag, tekstur og form er central i mange menneskers madbevidsthed. Derfor er det en af de absolut sjoveste (og måske også mest værdifulde) mad-udfordringer at løse; den, der kan skabe vegansk bacon som ikke-veganere gider at spise, kan ikke undgå at være medhjælpende til at nedsætte efterspørgslen på bacon fra grise. Og det er jo det, det hele drejer sig om.
Danmark avler ca. 40 millioner grise hvert år. Små 10 millioner af dem dør allerede i staldene (som følge af den intensiverede avl) inden de få måneder senere ville blive aflivet. De resterende 30 millioner dræbes på slagterierne – og mange af dem i bacons navn. Det er vanvittige tal, der repræsenterer en vanvittig og brutal virkelighed. Grisene bliver, af os mennesker, udsat for direkte ondskabsfuld behandling fra fødsel til død, selvom landbruget ved brug af manipulerende markedsføring prøver at tegne et glansbillede af dét, som er grisenes uværdige, unaturlige og ekstremt korte liv.
Motivationen bag alle vores opskrifter er altid dyrene. Hvorfor insistere på at avle, dræbe og spise følende individer, når man kan spise lækker vegansk mad? Motivationen bag Lækon er derfor vores lyserøde venner, grisene. Inspirationen og prioriteringen af opskriften er vores tyndslidte tålmodighed med verdens “baconkrigere”. Og så er vi enormt stolte af, at Lækon er blevet opfundet i landbrugslandet Danmark af alle steder! Nu kan man sige, at verden har mulighed for at lave to slags dansk bacon; en med mishandling og en uden.
Til påskefrokosten havde vi knapt nået at sætte os til bords, før de første af gæsterne fik fat i de sprøde strimler. De blev hevet op af glassene, undersøgt, lugtet til og forsigtigt prøvende knaset og eftertrykkeligt smagt på. Nøj – det var sjovt at se deres reaktioner! Ansigtsudtrykkene gik fra vantro over “Det var satans”-overraskelse og til “Årrh hvaaad – det smager godt!”. Faktisk var det en ren fornøjelse for os at opleve, og vi nød det, som man ville med et godt glas vin.
Inden gæsterne overøste os med deres positive reaktioner på vores lækre bacon, havde vi arbejdet hårdt og længe med opskriften. Marinaden er blevet justeret mange gange, og det samme er den måde, man arbejder med rispapiret på. For at sikre en knaldgod opskrift arbejdede vi nemlig meget struktureret med den. Vi lavede et regneark, som vi løbende opdaterede med de præcise opskrifter for hvert parti Lækon, vi lavede. Hvert parti fik således et nummer og en lille anmeldelser, som vi skrev efter at have spist lækonen. Desuden gav vi karakterer indenfor sprødhed, smag og sværhedsgrad i tilberedningen. Hvert parti blev opdelt i tre forskellige fryseposer; én til opbevaring ved stuetemperatur, én til køleskab og én til fryser. Poserne blev gemt i minimum 7 dage, hvorefter vi, efter at spist indholdet, igen gav karakterer for sprødhed og smag. Vi ville være helt sikre på, at opskriften egnede sig til de tre obevaringsformer uden at miste sin lækkerhed. Og det lykkedes: så længe, man opbevarede lækonen i en lufttæt pose, så den ikke sugede fugt til sig, var den lige så lækker, som var den frisklavet. Efter alt dette grundarbejde var det blot at vælge den kombination i regnearket, som havde de bedste karakterer hele vejen rundt.
Selve marinaden havde vi heldigvis allerede en god udgave af fra vores (hvis vi selv skal sige det) fantastisk lækre “Stegt elsk”, der smager og føles som stegt flæsk. Hvad der manglede var den helt rette tekstur og form – og det er netop tekstur og form, som er vegansk bacons store udfordring. Vi har fx set opskrifter på vegansk bacon der er baseret på specielle svampe, som er både dyre og sæsonafhængige. Andre igen er baseret på tofu, der er umuligt at skære så tyndt, som bacon-konsistens kræver (desuden er det soja-baseret, hvilket måske skræmmer nogle ikke-veganere væk). Der er også opskrifter, som er baseret på seitan, men det kan være både dyrt og besværligt at arbejde med – og så er gluten (som seitan er) efterhånden blevet et fy-ord. Hvis vi ønsker, at veganere skal kunne “sælge” idéen med vegansk bacon til ikke-veganere, skal vi derfor løse disse udfordringer. Vores Lækon-opskrift klarer faktisk alle disse udfordringer, og samtidig kan rispapir købes rigtig billigt og har en lang holdbarhed. Det er sikkert, kombineret med den gode smag, årsagen til Lækons store succes.
Vi havde længe haft på fornemmelsen, at man måske kunne bruge rispapir og så male eller dyppe marinaden på. Faktisk lige siden vi første gang arbejdede med rispapir til friske forårsruller, har dets fantastiske gummiagtige konsistens spøgt som noget, der kunne udforskes og aftestes til sjove og anderledes projekter.
På den måned, der er gået, siden vi lagde opskriften ud, har vores rispapirsbacon været hele verden rundt. Vi har primært fremført opskrifterne på veganske Facebook-sider og i veganske Facebook-grupper, og derfra har de så spredt sig videre, drevet af folks positivitet overfor opskriften. Allerede efter nogle få dage var der hundredvis af tråde på Facebook om Lækon og/eller rispapirsbacon (og mange af dem er i de rigtig store internationale, veganske grupper) og vi fik over 30.000 hits på opskriften over 30.000 gange. Vi er stoppet med at se på hits nu for opskriften har fået sit eget liv hvilket kun kommer grisene til gode <3
Vores YouTube-videoer bliver også brugt – dog ikke så flittigt, men det håber vi på kommer. Udover al den dejlige ros, vi har fået fra søde veganere og ikke-veganere, har det sjoveste nok været, da Christine Elise McCarthy (vi kender hende bedst som Emily Valentine fra Beverly Hills) anmeldte opskriften på sin egen blog og efterfølgende skrev en glad besked på vores Facebook-væg.
Jo mere Lækon (og Lækon-opmærksomhed) – des bedre for grisene! Det er rigtig sjovt at have været med til at lave noget helt, helt nyt og som i dén grad er blevet spredt over hele verdenen (fx USA, England, Australien, Israel, New Zealand, Grækenland, Estonien, Færøerne, Mexico og mange, mange andre steder), og selvom der også kommer lidt skår i glæden, når vi ser en ny bloggers kopi-opskrift, som hævder at have opfundet vegansk rispapirsbacon, så tænker vi på grisene, som ikke undgår at vinde på rispapirbacons popularitet.
Vi drømmer om en verden fri for udnyttelse af dyr, og den verden er kommet en lille, bitte smule tættere på med endnu en mulighed for at lave spændende mad uden dyr.
Del meget gerne dine Lækon-billeder eller -historier med os!
Skriv en kommentar eller send os dine billeder på kasper@veganer.nu
Omtale og links
Lækon opskrifter på hjemmesiden
Veganer.nus YouTube videokanal
DelightfulDeliciousDelovelyBlogs udgave af Lækon
YupItsVegans udgave af Lækon
Kvällsposten – Det här baconet är inte alls vad du tror