Kort sagt er en veganer er en person, der forsøger at minimere udnyttelsen af dyr.
Vi undgår mad og produkter lavet af dyr samt al anden udnyttelse af dyr når dette er praktisk muligt. Grundlæggende er veganere dyrenes stemme, da dyr ikke selv kan sætte sig til modværge overfor mennesket.
Her er den officielle definition på veganisme;
Veganism is a way of living which seeks to exclude, as far as is possible and practicable, all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose. ~ The Vegan Society (kilde)
Hop ned i bunden til konklusionen
Veganere er imod tankegangen om, at mennesker har moralsk ret til at indespærre og dræbe dyr, blot fordi vi fx kan lide smagen af deres kød. Det siger derfor sig selv, at veganere udelukker produkter lavet af dyr fra deres kost (og deres liv generelt). Dét mener vi er det mindste, vi som mennesker kan gøre; at minimere den smerte og gene, vi pålægger dyr. Vi viser, bl.a. gennem vores daglige valg af mad, hvordan man kan leve uden at dræbe dyr eller påføre dem unødvendige lidelser.
Af konkrete produkter undgår vi læder (køer skal slagtes), honning (dronninger dræbes rutinemæssigt for at give plads til nye), hønseæg (de små hanekyllinger aflives straks efter udklækning), gelatine/husblas (udtræk fra døde køer og grises knogler), silke (silkeorme koges inden de kommer ud af deres pupper), mælk og ost (køer indespærres, insemineres kunstigt og dræbes), pels (pelsdyr sidder i bur hele deres korte liv, inden de dræbes), cirkus (dyrene udsættes for indespærring, tvang og et unaturligt liv), alle former for transport, der involverer, at dyr skal slæbe/trække mennesker (elefantridning, hestevogne, æselridning osv.) og indespærring for at mennesker kan føle sig underholdt (cirkus, delfinariums, zoos) og selvfølgelig jagt ligegyldigt hvilke undskyldninger jægere bruger til at smykke deres “argumenter” med. Desuden gør vi selvfølgelig alt hvad vi kan for at undgå produkter der er testet på dyr (f.eks. kosmetik, sæber, rengøringsartikler) – og vi er absolut heller ikke tilhængere af (såkaldt) forskning som bruger dyr til eksperimenter. Mange af disse eksperimenter er voldsomt ineffektive og grusomme for dyrene. Som en sidenote skal det siges at veganere generelt også er imod tiltag som The Ice Bucket Challenge – ikke nok med folk over hele verdenen spilder en masse vand (og lære deres børn det er ok og sjovt at spilde vand), men støtten går til en organisation som eksperimentere på dyr i stor stil – til trods for en så elendig statistik at du tror det er løgn når du læser om det. Hermed en artikel af en læge (M.D / M.P.H) om netop ALS og Ice Bucket Challenge.
Hvis du nogensinde har haft et kæledyr ved du, at dyr har personlighed. Det bliver rigtig tydeligt, hvis du har prøvet at miste et kæledyr, og så anskaffer dig et nyt… Opfører det nye kæledyr sig præcis som dets forgænger? Nej, vel? Dyr har hver deres personlighed – ligesom dig og mig. Vi kalder os selv for mennesker – men vi er jo også dyr, der lever på denne klode sammen med andre dyr. Man kan således argumentere for, at der basalt set ikke er nogen forskel på os, selvom vi mennesker opfører os meget anderledes end de andre dyr. Vi er alle individer. Vi sanser vores omgivelser. Vi tænker tanker – ikke de samme tanker – men vi tænker alle. Vi prøver at undgå smerte. Vi vil leve. Dette gælder os alle – også de dyr, som vi af historiske årsager har som kæledyr og de dyr, som mange mennesker spiser.
Når man først har indset dette – hvordan kan man så retfærdiggøre, at man indespærrer og dræber dyr?
Når vi diskuterer med ikke-veganere, falder deres modvilje mod veganismen ind under 4 overordnede punkter;
- sundhed/nødvendighed
- smag
- historie/kultur
- bekvemmelighed
Lad os bruge lidt tid på at gå gennem hvert punkt herunder.
Sundhed/nødvendighed
Det er vores opfattelse, at der ingen sundhedsrisiko er ved en varieret, ren vegansk kost. Dette understøttes af amerikanske “Academy of Nutrition and Dietetics” (tidl. American Dietetic Association), som i 2003 sammen med “Dietitians of Canada” udgav følgende position paper; “Position of the American Dietetic Association and Dietitians of Canada: vegetarian diets.”, der også inkluderer vegansk kost. Dette gælder mennesker i alle aldre og i alle stadier af livet (mand, kvinde, barn, teenager, voksen, gammel, gravid, ammende). En anden stor organisation, “Physicians Committee for Responsible Medicine” (der består af 12.000 læger, diætister og forskere), har en hel sektion på deres website, der omhandler vegetarisk og vegansk mad. I første svar i deres generelle FAQ står bla. følgende:
“Vegan diets, which contain no animal products (meat, dairy, eggs, or other animal products), are even healthier than vegetarian diets. Vegan diets contain no cholesterol and even less fat, saturated fat, and calories than vegetarian diets because they exclude dairy and eggs. Scientific research shows that health benefits increase as the amount of food from animal sources in the diet decreases, making vegan diets the healthiest overall.”
Men hvad med protein? Eller B12 vitamin? Vi ved alle, at kød indeholder protein – og vi ved også, at det er vigtigt vi ikke ‘får for lidt’. Men hvem ved, at planter også indeholder protein – og at de indeholder præcis den mængde vi har brug for? Derfor får “proteinspørgsmålet” fra kødspisere altid veganere til at trække på smilebåndet, for så snart man siger man er veganer (eller vegetar) har folk travlt med at øse ud af deres viden om protein, selvom de sjældent ved mere om emnet end hvad reklamerne siger, eller hvad man (i god mening) er blevet opdraget til at tro. Kort sagt får man præcis det protein man skal have, hvis man spiser sig mæt hver dag i en varieret, plantebaseret kost. Ellers ville det jo heller ikke give mening, at både Fødevarestyrelsen, A.N.D. og PCRM anser plantebaseret kost for sund og uproblematisk for mennesker. B12 er en lidt anden sag, og der er mange årsager til, at man kan mangle B12. Udover kosten kan B12-vitaminmangel skyldes maveproblemer (gastritis, anemia), tidligere maveoperationer, mavebakterieproblemer, parasitter, Graves, Lupus, forbrug af mavesyre-dæmpende medicin eller et voldsomt alkoholforbrug. I dag er alle mennesker i den vestlige verden faktisk i farezonen for B12-vitaminmangel, da køerne som regel slet ikke går og spiser græs og jord, men står hele deres korte liv på et betongulv og spiser majs, soja eller kraftfoder. Det er et symptom på vores (syge) landbrugsmaskine. Vi veganere tager som regel et tilskud af både B12- og D-vitamin for at være på den sikre side i forhold til B12, og fordi der (desværre) ikke er så meget sol i Danmark, hvor man ellers kan få D-vitamin fra.
Det efterlader ikke megen tvivl; at leve vegansk er det sundeste, man kan byde sin krop! Fødevarestyrelsen er lidt mere tilbageholden mht. vegansk mad til små børn – de mener, man skal planlægge maden sammen med en diætist. Men de ser ingen problemer for voksne mennesker. Hvorfor kontrasten mellem vores lands myndighed, der rådgiver 5,5 millioner mennesker er så forskellig fra Amerika og Canadas myndigheder, som samlet rådgiver 352 millioner mennesker (USA: 317 millioner og Canada: 35 millioner) kan vi ikke forklare – ikke derved sagt, vi ikke mistænker visse faktorer – men vi må blot nøjes med at konstatere, at mennesker over hele verdenen lever sundt og godt på vegansk kost, uanfægtet af hvad Fødevarestyrelsen mener.
Kort sagt: Det er ikke nødvendigt at spise dyr i dagens Danmark. Det er ikke sundere at spise dyr eller produkter fra dyr i forhold til en ren plantebaseret kost. Vi har alt, vi skal bruge, i de plantebaserede fødevarer som findes i dagligvarebutikkerne.
Smag
Mange veganere kommer fra kødspisende familier – inkl. os to skribenter på dette website. Vi er, som mange andre, opdraget i den tro, at det er nødvendigt at spise dyr og drikke koens modermælk. Vi elskede kød, elskede mælk og elskede ost, før vi blev veganere. Men kan det, at vi elsker smagen alene retfærdiggøre, at man indespærrer og dræber dyr? Er der forskel på smags-nydelse og bare nydelse? Ville du fx ønske at stoppe en person på gaden, der var ved at slå en hund ihjel, fordi selve akten af drabet gav ham nydelse? Det håber vi , at du ville – for kan et dyr nogensinde fortjene, at vi behandler det sådan? Men hvorfor skulle det være ok at slå et dyr ihjel for én slags nydelse (smagen), men ikke for en anden slags nydelse (selve akten)? For dyrens synspunkt er der jo ingen forskel – det bliver slået ihjel og er dødt og borte. Vores svar er, at begge situationer ikke er ok. Det er moralsk forkert og en forbrydelse mod dyret. Vores sind er blot så påvirket af vores opdragelse og syn på, hvad der er ‘normalt’, at vi helt har mistet perspektivet! I hvert fald dét perspektiv, der betyder noget for dyret! Vi kan ikke se skoven for bar’ træer – eller grisen for bar’ bacon! Når man først begynder at tænke over dette, indser mange, at (smags-)nydelse ikke giver mennesker lov til at dræbe dyr. Slet ikke, når der ikke er et sundhedsmæssigt (eller overlevelsesmæssigt) argument, som vi netop har forklaret at der ikke er.
Bare rolig; du vil elske vegansk mad. Allerede indenfor 10 til 14 dage er alle dine smagsløg blevet udskiftet, og du kan derfor virkelig begynde at smage nuancerne i alle de lækre råvarer, der vokser op af jorden. Hvis du stadig ikke kan klare tanken om at skulle undvære pølser, burgere eller ost, så bare rolig. Der findes masser af sådanne produkter du kan købe, som er lavet helt af planter, men som smager præcis som kød eller ost! Utroligt – men sandt! Og markedet boomer, så der kommer flere og flere.
Kort sagt: God vegansk mad smager lækkert, og du kan købe næsten de samme produkter du er vant til (bare uden dyr og dyrs lidelser), hvis du er utryg over at skulle undvære dem i starten. Dine smagsløg er komplet udskiftet efter 10-14 dage, og du vil opleve en fornyet smagssans, som ikke er blevet overdøvet af kød, fedt og salt. Du vil, som alle andre, der skifter til en vegansk kost, blive overrasket over både kvalitet, tekstur og smagsnuancer i det veganske madunivers. Oplevelser, som du blot ikke har fokuseret rigtig på endnu!
Historie / kultur
Mennesket, inklusive os danskere, har en lang og kompleks historie. Som altid er der både positive og negative ting i fortiden – ting, som vi er stolte af og ting, som vi helst ikke snakker om. Danskerne har, som mange andre folkeslag, røget cigaretter indenfor i børns selskab – og nogle gør stadig – selvom vi i dag ved, at passiv rygning er skadeligt. Mestre har tæsket deres lærlinge. De “rige” har tæsket “de fattige”, der arbejdede for dem (tyende).
Vi har også, fuldt lovligt, tæsket vores børn. Det var faktisk først i 1997, at børn endegyldigt blev beskyttet af lovgivningen.
Fællesnævneren for ofrene er, at de er svage (på den ene eller anden måde) i forhold til den, der tæsker dem. Det forhold kan man kalde undertrykkelse. Kvinder er historisk også blevet tæsket af fysisk overlegne mænd – og det var først i 1915 at kvinder fik lov at stemme! Vi har derfor en lang (men ikke stolt) historie for at undertrykke de svage i samfundet. Bør vi holde fast i den kultur, blot fordi det var vores kultur?
Nej – selvfølgelig ikke. Vi kan ikke bruge historie eller kultur til at retfærdiggøre undertrykkelse af de svage. Vi skal være stolte af, at vi trods alt har opdaget, at det ikke er moralsk rigtigt at undertrykke de svage. Blot fordi vi kan undertrykke dem, giver det os ikke lov! Dette inkluderer selvfølgelig dyr, som nok må anses at være de svageste på denne klode.
Kort sagt: Vi har en lang historie, der som mange andre nationaliteter indeholder negative aspekter, som vi som samfund har fået ændret. Vi har ikke stædigt holdt fast i disse aspekter men har indset, at fx undertrykkelse er moralsk forkert. På samme måde er undertrykkelse af dyr moralsk forkert – vi ved det godt, og det er derfor også sjældent, at vi har lyst til at se, hvordan de bliver behandlet af det industrialiserede landbrug eller ønsker at være vidne til deres slagtning.
Bekvemmelighed
Man kan koge en masse argumenter ned til “bekvemmelighed”. Det kan være, at du allerede er blevet god til at lave hurtig mad ved at bruge kød, mælk, ost eller æg, og at du ikke lige kan overskue at lave noget andet, fordi du skal bruge lidt til på at sætte dig ind i nogle andre råvarer. Det kan også være, at du føler dig idéforladt og derfor “falder tilbage” på det, du kender. Det kan også have noget at gøre med, at du kender til nogle bestemte retter, som du føler dig tryg ved – madlavningen er velkendt og bekvem – og ligeledes er smagen.
Godt nyt! Man kan lave alt det du kender, i en vegansk version. Noget af det sjoveste for en veganer er at se kødspiseres ansigt, når det går op for dem, at den æggesalat, stegte rødspættefilet eller burger, de med stor iver er ved at fortære, faktisk er lavet af 100% planter! Det kræver blot en lille indsats at lære at forandre din kost, og det håber vi at du er enig i at dyrene fortjener! Vi skal nok hjælpe og guide dig – og hvis du har spørgsmål, er vi at finde på facebook!
Kort sagt: Menneskelig bekvemmelighed er ikke rigtig et argument for de smerter og lidelser, som vores venner, dyrene, skal gennemgå. Vi bør hanke op i os selv, se os omkring og ændre vores vaner, så vegansk mad bliver bekvem for os. Alle kan gøre det, hvilket hver en veganer fra en kødspisende baggrund er et sundt, levende eksempel på.
Konklusion
Vi har i dette afsnit behandlet de 4 mest anvendte årsager til kødspiseres modvilje mod vegansk kost; sundhed/nødvendighed, smag, historie/kultur og bekvemmelighed. Vi har gennem vores argumenter konkluderet, at ingen af disse punkter retfærdiggør indespærring og drab af dyr, når der i vores samfund er en overflod af grøntsager, bønner, linser, bælgfrugter, nødder, kerner samt endda plantebaserede efterligningsprodukter, man kan bruge i en snæver vending.
At bliver veganer er mere end ikke at spise kød, men at stoppe med at spise produkter, der er baseret på eller kommer fra dyr, er det mest betydningsfulde du som kødspiser kan gøre lige her og nu for dyrene, din egen sundhed og for vores fælles miljø. Hvis du anser dig selv om værende en dyreven og imod dyremishandling, er det eneste logiske – og rigtige – at skifte til en vegansk kost.
I dag er første dag i resten af dit liv!
I er imod indespærring af dyr. Men kæledyr er oki. Det forstå jeg ikk
Kære John
Tak for din kommentar.
Emnet er også kontroversielt blandt veganere, for vi elsker jo dyr 🙂
Det er estimeret, at der i USA alene bliver aflivet 10.000 dyr på internater hver dag. 10.000! Vi har desværre ikke en dansk statistik på hånden, men der bliver også efterladt (og aflivet) en masse dyr her – og i resten af verdenen. Hver dag bliver der også født nye dyr til kæledyrsindustrien. Folk køber altså kæledyr mens andre bliver aflivet, fordi ingen gider at have dem. Dét er vi imod – det er urimeligt overfor dyret, som intet har gjort for at fortjene den behandling. Vi har derfor intet imod, at folk adopterer fra internater – faktisk anbefaler vi det og har også selv gjort det. Vi anser det som at stille husly til rådighed for en person i nød. Derfor mener vi at det er ok at have et kæledyr, bare man har reddet det fra et internat/døden, og ikke økonomisk støttet mennesker der avler dem med profit for øje.
Men hvad så med det, som kæledyrene får at spise? Både hunde og katte spiser kød, også selv om det måske er omdannet til tørfoder, og mange andre dyr har måttet lade livet, for at det foder kan fremstilles. Der er et etisk problem her, ikke?
Kære Christian
Tak for din kommentar.
Jo – du har helt ret. Det er et etisk problem, og et som mange veganere har løst – de bruger nemlig fx vegansk hunde- og kattemad. Det er fuldt ud muligt for både hunde og katte at leve på vegansk mad. De skal dog vænnes til det, ved at iblande en stigende andel vegansk foder i det eksisterende foder i en overgangsperiode. Der er flere forskellige produkter at vælge mellem – noget som vi selv med stor interesse har læst og hørt om fra både danske og udenlandske veganere. Bemærk at det ikke er det samme som at give sin kat en kost bestående udelukkende af fx gulerødder. Det veganske foder er lavet specifikt til dyreartens specielle ernæringsmæssige behov. Hvis det lyder underligt, så blot tænk på at det er det samme for fx alle de grise og køer som danskerne spiser. Rigtigt mange af dem får fx kunstigt tilsat B12 vitamin i foderet – et vitamin som mange danskere fejlagtigt tror er at finde “naturligt” i kød. Man kan også sammenligne det med en vitaminpille – noget som mange danskere i forvejen tager. I tilfældet mht. vegansk dyrefoder, er vitaminpillen blot tilsat maden direkte – så at sige.
Du kan desuden læse lidt mere om veganisme og kæledyr her: http://www.veganer.nu/spoergsmaal-og-svar/jamen-kaeledyr/
Hey :0) interessant det her med vegansk kattemad – men er kattens mave ikke indrettet (fysiologisk og kemisk) til at fordøje animalsk protein? Det er jo et rovdyr. Ligeson heste ikke spiser kød men planter, da heste er indrettet til at fordøje planter. De er jo byttedyr. Der må da være forskel på dyr og den kost de kan fordøje. Ikke sandt?
Kære Anne-Mette
Tak for din kommentar!
Jo – der er forskel på dyrs fordøjelses-system.
Men katte kan uproblematisk spise vegansk kattemad der netop er designet til deres behov – ift. det slagteriaffald som ellers sælges i butikkerne. “Kattemad” (ligesom meget andet mad til kæledyr) er ofte det som mennesker ikke kan eller vil spise – altså ting som gummer, bindevæv, diverse organer og andet. Nu snakker du om naturlighed (ift. fx hvad heste er “indrettet” til at spise) – og i den forbindelse synes jeg er det er fornuftigt at dvæle lidt ved tanken om det er “naturligt” for en kat at spise alt muligt slagteriaffald af en mekaniseret slagteriprocess af dyr som den normalt aldrig ville spise (som køer, grise, får osv).
En anden pointe er, at uanset hvad vi vælger at kalde et dyr (fx “rovdyr” eller “byttedyr”) har dyret et behov for føde. Denne kan designes så det passer til dyres behov og fysiologi – og ingredienserne kan sagtens komme fra vegetabilier i kombination med fx industrielt fremstillede vitaminer eller i kattens tilfælde, syren taurin. Andre dyr behøver ikke lægge krop til at vi kan holde kæledyr.
Gælder det alle dyr? Hvad med insekter? Hvad med dyr, som spiser mennesker? Hvad med organismer som amøber? Skal man lade være med at bade for at undgå at kommer til at sluge en amøbe?
Hej Christian
Prøv at læs definitionen som vi har stående på siden og bemærk dette udsnit; “…as far as is possible and practicable…”. Hvis der er praktisk muligt for dig at undlade at sluge en amøbe, er det jo det du burde gøre hvis du vil kunne opfylde definitionen på at være en veganer. Spørgsmålet er om du ikke vil undgå at sluge amøben uanset hvad 😀 😀
Definitionen gælder selvfølgelig kun for mennesker som kan læse og sætte sig ud over sine instinkter. Men hvis du gerne vil forsøge at få løven til at undlade at spise gazellen skal du da være velkommen.
Som vegetar, men ikke veganer, gennem ca. 20 år uden at have anden årsag, end at jeg ikke bryder mig om at spise et dødt dyr, bliver jeg ofte mødt med proteinspørgsmålet og, “hvad spiser i så juleaften” (valnøddesteg iøvrigt). Vi bruger jævnligt diverse “køderstatninger” i vore mad (tofu, soyaprotein, Quorn mm), men mange mener, det er “snyd”. Som vegetar har man kun lov til at spise salat og frugt. Ikke mange – desværre – kender til de skønne former for linser, bønner og quinoa, der findes, og som både smager og mætter godt og er rige på proteiner. B12 tager vi ikke, men vi spiser jævnligt en saltreduceret gærekstrakt ( ikke Marmite), som vi får fra venner i England. Det er rigt på B12. England er iøvrigt meget længere fremme end vi er mht. vegetarisk mad. Endelig forstår jeg ikke de gode mennesker, der synes, det er forkasteligt at gå i pels, når de selv går i lædersko og forresten spiser kød og fisk med største fornøjelse. Jeg kan mærke, jeg har veganerpotentiale. Det kommer en dag!
Jeg er nylig veganer – er gået all in fra den ene dag til den anden efter for alvor at have fået øjnene op for alt hvad der ligger bag menneskers udnyttelse af dyr. Jeg kunne simplethen ikke finde på undskyldninger mere! Det har ikke været svært, jeg savner intet af det jeg plejede at spise, plantemælk smager fantastisk, jeg spiser en masse frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter og jeg har KUN den gode smag i munden – jeg elsker det. Mit problem opstår i forbindelse med min familie og venner. De har ingen forståelse, synes det er ekstremt og bliver ved med at påstå at det er nødvendigt for mig at planlægge mig mad nøje osv osv osv – alt sammen ting som jeg var blevet “advaret om” af de få veganere jeg kender. Men det er svært synes jeg, og det ender ofte i diskussioner og skænderier, og det gør mig ked af det. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved deres valg af mad, og jeg forlanger intet af dem – jeg tager selv med med ved sammenkomster og pådutter ingen noget. Jeg har gennemtænkt alle aspekter af mit valg og synes selvsagt det er det eneste rigtige – men jeg savner velvillighed fra mine omgivelser.
Jeg er desuden glad for at have fundet jeres side. Opskrifter på specielt kager er noget jeg er glad for 🙂 Tak!
Kære Amalie
Tak for din kommentar.
Først og fremmest; way to go!! Du er sej, at du er gået all in og gået direkte fra kødgryderne til grøntsagsgryderne fra den ene dag til den anden. Det kender vi også andre der har gjort, og det er jo også fuldt ud muligt – hvis man ellers “tør”. Der er i hvert fald nok med folk, der prøver at overbevise én om, at man langsomt skal udfase de ikke-veganske produkter, eller at man først skal være vegetar, før man bliver veganer. Det er selvfølgelig unødvendigt – som du så flot selv har fundet ud af!
Faktisk er det største problem for mange veganere netop det sociale element. Det er helt normalt at blive udfordret på sin nye, sunde, miljøvenlige og dyrevenlige livsstil af både familie, venner og bekendte. Det er selvfølgelig sørgeligt, at vores ansvarsfulde handling i dén grad kan provokere folk omkring os, men sådan er menneskers forsvarsmekanismer og tankegang åbenbart og dét må vi lære at håndtere, så godt vi kan.
Først og fremmest vil vi anbefale dig at se Melanie Joys præsentationer (kig under videosektionen her på Veganer.nu) af det, hun kalder ‘carnism’. Hun siger bl.a., at vi alle er ofre for den voldelige ideologi, som kødspisning jo er – og det hjælper mange til ikke at se dem der kritiserer som nogen, der bare er ude efter dem. De har sikkert allerede sympati for dyr, men er ofre for ideologien og industriens vedvarende pres til at anskue ikke-veganisme som værende normalt, nødvendigt og naturligt (de 3 n’er).
Dernæst kan du bede om ro vedr. dit valg. Der er ikke noget galt i fx at sige “Ved du hvad – jeg har besluttet mig for at leve sådan her. Det gør mig glad, og jeg føler mig både sund og rask. Kostrådene i både ind- og udland siger, at man sagtens kan leve sundt og godt som veganer, og det er nok for mig. Jeg har ikke lyst til at diskutere mit valg med dig, og det må du respektere.” – eller noget i den stil.
Slutteligt kan du søge veganer-hjælp i de veganske fællesskaber, som findes på nettet – bl.a. på Facebook – hvor du kan vende dine spørgsmål med andre eller blot skrive, hvad du oplever og så få feedback fra ligesindede. Det er faktisk rigtigt rart. Du kan også være heldig at finde nogle nye Facebook-venner, som kan hjælpe dig med dine diskussioner – hvis de altså også er på din væg.
Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive spørgsmål til os – skriv evt. “privat” til os gennem vores Facebook-side – så skal vi nok svare på dine specifikke spørgsmål. Dét at kunne lukke af for en diskussion eller sætte folk til vægs med argumenter, er en disciplin, som alle kan lære, hvis man har lyst. Kig på vores “Spørgsmål og svar”-sektion for mere om dette.
Min erfaring er, at folk på en eller anden måde bliver provokeret, fordi de føler sig ubevidst angrebet på deres livsstil/værdier, selvom man ikke prøver at pådutte dem noget. Det er en måde for dem at retfærdiggøre sig selv
Kære Amalie
Tak for din kommentar. Det har du nok ret i – vi har også oplevet det masser af gange. Det skal dog siges at vi opfatter folk “fanget” i den systematiske indoktrinering som carnisme er, og at de på den måde selv kan anskues som ofre for ideologien der fastholder det forfejlede syn at man skal spise dyr. Vi kan varmt anbefale Melanie Joy i den forbindelse, hun har bl.a lavet et rigtig godt TEDx fordrag som du kan se her.
Hej.
Jeg vil rigtig gerne blive veganer og har vil det i noget tid nu. Men jeg finder det rigtig svært at springe ud i pg.a. familie. Jeg er nemlig kun 17, og jeg bor hjemme. Jeg prøver at spise vegansk til de måltider hvor jeg selv sørger for min mad, men specielt til aftensmaden finder jeg det svært at sige nej. Jeg føler at jeg er uhøflig hvis jeg siger nej til den mad mine forældre har forberedt til mig. Har i nogle råd, der måske vil gøre en overgang til veganisme nemmere for mig, da jeg nok bliver nødt til at lave en forholdsvis langsom overgang for at min familie vil forstå det.
Kære Cecilie
Tak for din kommentar!
Det er dejligt, at du har et ønske om at blive veganer – det er jo det rigtige valg på så mange områder, så tillykke med det! 🙂
At du har svært ved at sige nej til den ikke-veganske aftensmad, er ret normalt i overgangen til veganisme – men lysten til at indtage dyrs kroppe og sekreter aftager helt naturligt i takt med man finder ud af hvor meget lidelse og unødvendig død der er forbundet med disse “produkter”.
Generelt kan man sige, at jo mere mad du laver selv, des bedre – for så kan du helt selv bestemme uden at føle skyld. Men vi er sikre på, at dine forældre også gerne vil “fodre dig af”; det har de jo gjort i så mange år, så det kan virke underligt for dem, hvis du pludselig ikke vil have deres mad mere. Derfor synes vi, at du skal tage en lille snak med dem, hvor du fortæller hvor stort et ønske det er for dig at leve vegansk – og at det er noget, som virkelig vil gøre dig glad. Hvis du kan undlade at gå for meget i detaljer om årsagerne, er det nok bedst; især hvis dine forældre er meget kød-orienterede og ikke selv har undersøgt hverken sundhedsaspekterne, miljøaspekterne eller dyrevelfærdsaspekterne ved at leve ikke-vegansk. Man kan nemlig hurtigt komme til at starte en konflikt, hvor forældrene føler at de skal retfærdiggøre deres kost, og en sådan fører ingen vegne hen andet end til ulykkelighed hos jer alle.
Du kan fx bede dem om nogle “veganske dage”, da det altid har været kendt at det er sundt at spise grøntsager. Hvis de fx vil gå med til 2 veganske dage om ugen, med din hjælp, er der “kun” 5 tilbage at planlægge. Hvis du også kan bede dem om at alt tilbehør altid er vegansk (fx salater uden ko-dressing, brød uden æg og smør osv.), kan du altid spise det alene, selvom det måske ikke er helt så spændende. Hvis I ikke har for vane at købe frugt, er dette også godt at bede om mere af – for så kan man altid “toppe op” med frugt og brød, hvis det kniber med tiden en dag hvor du ikke orker lave noget selv.
Ud over dette, kan du gøre enormt meget selv. Det bedste vil være at rose din familie for alle de fremskridt de gør for at hjælpe dig (og dem selv) til at leve mere vegansk. Alle elsker ros og responderer bedre på dét end på kritik. Hvis du kan få dem interesseret i vegansk mad, ved fx at forslå at se nogle film sammen (fx Forks over knives, Vegucated, Food, Inc., Cowspirary osv. – de er på Netflix) er det bedst. Ellers må du selv igang i køkkenet. Du kan fx lave veganske pizzaer i bradepander og fryse dem ned i slices (brug fryseposer), så er de lette at tage op de dage, hvor du ikke orker at lave mad. Det samme kan du gøre med veganske gryderetter, supper, bøffer/deller brød osv. Bed fx om en skuffe (eller en halv, hvis de har indtaget hele fryseren) i hjemmets fryser til din veganske mad. Spørg din mor eller far om de har lyst til at lave noget af maden med dig (den mad du skal spise på de ikke-veganske dage) – det er faktisk rigtig hyggeligt at lave mad sammen, og det er en anderledes måde at være sammen på. Spørg dem også til råds om madlavning generelt. Alle elsker at blive spurgt til råds og at kunne hjælpe – og selvom de ikke spiser vegansk i dag, har de jo sikkert en masse gode råd og tips, du stadig kan bruge. I det hele taget, sørg for at opretholde den gode stemning mellem dig og din familie. Ved at blive veganer går du mod strømmen, og det er altid den, der går mod strømmen, der har et ekstra ansvar for at bevare de gode relationer. Det er helt normalt – men ikke nødvendigvis fair 😉
Et andet forslag er at spørge din familie, om de kunne tænke sig at prøve, helt uforpligtende, at leve vegansk i fx en uge eller 14 dage. Så kan I sammen følge en madplan, hvilket måske gør det lettere for dem at overskue? Du finder vores madplaner her: http://www.veganer.nu/madplan/. Hvis de indvilliger i det, kan I jo altid tage snakken om de veganske dage bagefter jeres fælles “prøveperiode” 🙂
Vi håber du kan bruge rådene – ellers skriv endelig tilbage. Du kan også sende beskeder til os gennem vores Facebook-side.
Held og lykke med det hele – og endnu engang tillykke!
Jeg har et familiemedlem som for nylig blevet vaganer, jeg har derfor besøgt jeres side, for måske lidt bedre at kunne forstå valget. Der er dog forsat mange ting jeg undrer mig over..
Jeg er selv vokset op på en gård, hvor der har været holdt høns. Disse havde et luksus hønse liv, vi spiste deres æg og slagtede dem når tiden var inde. Hvorfor kan i ikke støtte op om dette ? Mine tanker går bl.a på, at hvis vi ikke spiste æggene, så skulle de bare smides ud. Hvilket jo også er stor spild.
Kære Katrine
Tak for din kommentar.
Hvor er det dejligt at du besøger vores side for at lære mere om årsagerne til at familiemedlemmet er blevet veganer! Mange reagerer nemlig med afstandtagen – men hvis man ønsker at forstå dem man holder af, er det jo nødvendigt at sætte sig ind i emnet. Så stor ros til dig!
Mht. æg, høns og haner har vi netop skrevet en artikel om dette emne som kan kaste lys på emnet udfra et vegansk perspektiv. Vi håber derfor du vil læse den 🙂
Den er lige her; http://www.veganer.nu/blog/hoens-i-haven/
Hej Katrine
Også stor ros herfra!
Når folk prøver at sætte sig ind i den veganske tankegang (filosofi?) så er det ofte som om at det er de små forskelle der bliver gjort til det vigtigste. Jeg kan sagtens forstå dit spørgsmål, jeg hører det til daglig fra venner og kolleger og jeg brugte netop også den slags “alt-eller-intet” logik til selv at forsvare mit eget forhenværende store kød og mælkeforbrug.
I stedet for at fokusere på de 5 høns i baggården så tænk hellere på de millioner af høns der lever en kort og kummerlig tilværelse i bittesmå bure. Og hvis du, ligesom jeg selv, forsvarer dig med at du skam ikke køber burhønseæg, så tænk på at stort set alle fødevarer hvori der bruges æg selvfølgelig bruger de billigst tilgængelige, nemlig buræg.
Det samme gælder kantiner og restauranter der ikke skilter med økologi. Altså er de fleste konsumerede æg fra bur, uanset den holdning vi hver i sær går med.
Jeg *tror* Kasper og jeg er enige i at det på (næsten) ingen måde er baggårdshønsene der er problemet men derimod dem der indgår i industriens hurtige og billige produktion.
Det samme gælder for kød og mælk i øvrigt. Vi tager aktivt stilling når vi køber ind (nogle gange drevet af økonomi, andre gange af etik), men ikke i alle de andre situationer hvor vi blot bliver spist af med det billigste.
Held og lykke med den nye veganer! 🙂 Og husk at det ikke er en religion, så der er ikke én bog der kan give os alle svarene…
Hej veganere.
Jeg har et spørgsmål, som kom til mig efter at have læst om veganere.
Må I egentlig have kæledyr?
Hej Mia
Tak for dit spørgsmål! Læs om kæledyr i relation til veganere lige her: http://www.veganer.nu/spoergsmaal-og-svar/jamen-kaeledyr/.
Rigtig god dag til dig 🙂
Hvad med gærceller i brød?
Hvad med lim og en lang række andre produkter fra dyr?
Hvad med fnat/parasitter?
Hvad med colibakterier i afføring?
Hvad med insekter?
Hvad med ubefrugtede æg og sædceller?
Hvad med farvestoffer fra diverse dyr?
Hvad med medicin(næsten alt fremstillet af dyrisk materiale)?
Hvad med vacciner?
Må man udrydde bændelorm, topedohøns og tuberculose?
Hvad med probiotica?
Hvad med jøder og muhammedaners levevis og slagtemetoder?
Hvad med de mange drab af dyr på landevejene?
Kære Gunder
Tak for din kommentar 🙂 Det ser ud som om du selv har nej-hatten på – men heldigvis er det nu ikke så svært at være veganer som du prøver at gøre det til… 😀 😀
Du får hermed mine svar – meget kortfattet.
Hvad med gærceller i brød?
Ikke et problem. Gærceller er ikke dyr.
Hvad med lim og en lang række andre produkter fra dyr?
Der findes vegansk lim. Det bruges fx til veganske sko, bøger osv. Udskift ét produkt med et andet og “problemet” er løst.
Hvad med fnat/parasitter?
Læs op på definitionen af veganisme (bliv.veganer.nu), det lader til du tror der er et problem med at forsvare sig selv overfor angreb/parasitter/snyltere. Det er der ikke!
Hvad med colibakterier i afføring?
Ikke et problem. Bakterier er ikke dyr.
Hvad med insekter?
Insekter er dyr og skal naturligvis beskyttes mod overgreb, avl og drab som alle andre dyr.
Hvad med ubefrugtede æg og sædceller?
Hvad med dem? Det har intet med dyr at gøre.
Hvad med farvestoffer fra diverse dyr?
Dem kan man undvære. Specielt E120/Carmine – som er knuste skjoldlus – er jo nem at undgå. Man kan bruge agaragar i stedet for gelatine osv. Intet problem! 🙂
Hvad med medicin(næsten alt fremstillet af dyrisk materiale)?
Læs op på definitionen af veganisme (bliv.veganer.nu), det lader til, at du tror der er et problem at bruge medicin fra dyr ved sygdom. Det er der ikke! Bemærk specielt “så vidt praktisk muligt” i definitionen på veganisme.
Hvad med vacciner?
Hvad med dem? Det har intet med vegansk liv at gøre, med mindre vaccinen indeholder dele fra dyr (se tidligere spørgsmål).
Må man udrydde bændelorm, topedohøns og tuberculose?
Tuberculose er ikke et dyr, det er en bakterie. Mht. bændelorm og fladlus er du velkommen til at have dem levende i/på dig hvis du synes det er sjovt. Måske kan du endda oprette din egen “Beskyt Fladlusen”-forening eller lign 🙂 Igen – læs op på definitionen af veganisme, især mht. passusen “så vidt praktisk muligt”.
Hvad med probiotica?
Probiotika er fx vandkefir. Ikke alt “probiotika” er fra en kos modermælk – selvom jeg tror, at Arla frydes over konsekvenserne ved deres manipulerende indoktrinering af masserne.
Hvad med jøder og muhammedaners levevis og slagtemetoder?
Har de da specielelle måder de slagter grønsager på? Hvad med frugt, nødder, kerner, frø, bælgfrugter, tang osv? Nej – de beskæftiger sig, ligesom alle andre religioner, kun med forbud omkring det at dræbe dyr eller hvilke dyr man må spise. Folk fra ALLE religioner kan leve vegansk uden problemer.
Hvad med de mange drab af dyr på landevejene?
Hvad har de med noget at gøre? Igen, tænk over definitionen på veganisme.
Jeg har brug for en forklaring hvorfor i ik må spise drikke noget med mælkeprodukter. Er det fordi det er synd at malke en ko. Æg. Er det fordi det er synd for hønen at den skal ligge æg.
Køre Lucie
Tak for din kommentar 🙂
Lad mig først lige slå fast at det ikke har noget at gøre med hvad veganere “må” og ikke “må”. Det handler om hvad man vælger at gøre.
Veganisme handler om at tage afstand fra udnyttelse og mishandling – og begge de to ting du nævner er baseret på, og sovset ind i, både grov udnyttelse og nederdrægtig dyremishandling.
Her kan du læse om hvorfor det er udnyttelse og mishandling at købe mejeriprodukter.
Her kan du læse om hvorfor det er udnyttelse og mishandling at købe æggeprodukter.
Rigtig god dag herfra 🙂
Kan en veganer forvente at der bliver lavet specielt kost når man inviterer denne på besøg?
Det kommer vel an på om man kommer på besøg hos venner som vil én det godt eller ej – for selvfølgelig skal man ikke “tvinges” til at spise animalier hvis man ikke vil, bare fordi man er på besøg hos andre…?
Hej
Er interesseret i hvilke tanker og overvejelser veganere har.
Har et par spørgsmål. Hvorfor er de mennesker, der spørger
ind til proteinkilder (på denne side)tykke og veganerne slanke??
Hvorfor har veganerretter dyrenavne som f.eks. andebryst og makrelsalat, når veganere ikke spiser og tager afstand fra dyrekød?
Hvad tænker I om alle de dyr, der i naturen mishandler og æder hinanden? Det er jo en barsk verden dyrene befinder sig i.
Er der animalske produkter i franske vafler?
M.v.h.
Hej Vera
Tak for din kommentar.
“Hvorfor er de mennesker, der spørger ind til proteinkilder (på denne side)tykke og veganerne slanke?” – øh, er de det? Det er ikke noget vi har lagt mærke til – men vi fokusere heller ikke på folks udseende.
“Hvorfor har veganerretter dyrenavne som f.eks. andebryst og makrelsalat, når veganere ikke spiser og tager afstand fra dyrekød?” – det kan du læse mere om i vores indlæg “Jamen, hvor hedder/ligner maden det samme“.
“Hvad tænker I om alle de dyr, der i naturen mishandler og æder hinanden?” – det tænker vi ikke rigtigt noget særligt om? Veganisme handler om at man som menneske tager afstand fra udnyttelse fra drab på dyr når det er praktisk muligt. Det har ikke noget med vilde dyrs forhold at gøre.
“Er der animalske produkter i franske vafler?” – det kommer an på hvilket produkt du kigger på? Mange veganere går ikke op i e-numre, da mængderne er så små og det i en stresset hverdag måske ikke er praktisk muligt at finde produkter uden eventuelle animalske e-numre. I så fald kan du kigge på det her produkt som enten er helt vegansk, eller er meget tæt på 🙂
Men hvorfor vil veganere slå planter ihjel ?
Burde I ikke respektere alt levende ?
Planter har også følelser og oplever smerte.
Kære “Plantemanden”
Det er jeg glad for at du synes, selvom jeg personligt synes det er noget vås. Planter har ikke et nervesystem (CNS) og ingen hjerne – og reagerer blot på stimuli, uden at tænke… Jeg er glad fordi, det så helt automatisk betyder at du vil spise vegansk, da der går langt, langt færre planter til, når man spiser planterne direkte end når man dyrker dem som foder til dyr. Ca. 90% af plantematerialet tabes på vej gennem dyret.
Så velkommen til den veganske verden!
Hej
Fed side med fede opskrifter som jeg bruger en del i madlavningen sammen med min hustru og to børn. Jeg tænker at købeæg selvfølgelig er problematiske, men vi har fritgående høns i haven som render frit rundt og lægger æg og hvis vi får en hane i ny og næ, forærer vi ham til nogen som gerne vil have ham til deres hønsehold. Jeg kan ikke se det problematiske i at bruge hjemmesamlede æg?
Kære Mikael
Tak for din kommentar. Super dejligt at høre at I bruger vores side!
Vi har faktisk, i samarbejde med Lina fra Frie Vinger, skrevet en artikel til netop jeres behov. Du kan finde artiklen her: http://www.veganer.nu/blog/hoens-og-aeg/.
Al held og lykke med den veganske/plantebaserede livsstil. Skriv endelig igen hvis du har andre spørgsmål!
Kære veganere,
Jeres omsorg for verden er prisværdig. Virkelig!!
I afstår fra animalsk fødeindtag af omsorg for dyr og miljø.
Det kan læses på denne side, at I accepterer begrebet “kæledyr” i jeres verden.
Kæledyr kastrereres, isolereres, indespærres, afstraffes, irettesættes, opdrættes – præcis som hunden er blevet det, siden den blev snydt til at stole på mennesker.
At man kærligt klapper dyret og affodrer det med moralsk acceptabelt ikke-kød, ændrer ikke på, at dette er udbytning af dyr, alene for jeres/vores skyld.
Eller?
Hej Dan
Du skriver ikke noget nyt, eller noget som vi (og alle andre veganere) ikke allerede har tænkt meget over.
Der er endda direkte og gode svar på det der, i dit skriv, nok burde have været formuleret som et spørgsmål – lige her i dette indlæg.
Hej,
hvordan forholder I jer til kunstige organismer som fx OpenWorm.org? Vi taler her om en eksakt kopi af en organisme som I muligvis normalt ikke har lyst til at gøre fortræd eller slå ihjel. Mit spørgsmål er hvordan I forholder jeg til en kunstig kopi der oplever unødig smerte m.m.?
Jeg tænker spørgsmålet kun bliver mere aktuelt i takt med der gøres fremskridt indenfor dette felt (kunstig intelligens/AI). Hvis der står til jer, bør man så udføre medicinske eksperimenter på fx en eksakt kopi af en kanin?
Hej Anders
Når man inkludere dyr fra havet dræber “vi” ca. 3 milliarder dyr om dagen. Det er over en billion (10^12) dyr om året. Mht. smerte i kunstige dyr/livsformer er dette, indtil videre, udelukkende et filosofisk/teoretisk spørgsmål, da de ikke er i nærheden af at hverken være bevidste eller ‘føle’ noget som helst.
Jeg vil langt hellere have at folk diskuterede de 3 milliarder levende, bevidste og følende dyrs skæbner – for dem ved vi lider.
Når det sagt, kan jeg ikke se at der bør være forskel på fx en kanin og en “eksakt” kopi af en kanin. Hvis de føler smerte, føler de smerte, og vi bør reducere deres lidelser så meget som praktisk muligt.
Tak for hurtigt svar. Kan jeg mon bede dig om at forholde dig konkret til OpenWorm.org projektet? Du nævner i andre svar at der skal et nervesystem til før at veganere vil bekymre sig om organismens trivsel (http://www.veganer.nu/bliv-veganer/#comment-1613). Det har OpenWorm allerede. Såfremt at OpenWorm allerede er en organisme I vil beskytte, er det vel problematisk at folk verden over allerede nu kan dræbe OpenWorms i størrelsesordenen 1000x (eller flere) de 3 milliarder af dyr du refererer til om dagen? Folk vil sågar kunne gøre det hvert minut hvis de ønskede det. Gør det problemet væsentligt større eller hvordan forholder I jer?
Hej Anders
Jeg tror der er noget du helt, helt har misforstået. OpenWorm.org har intet med en levende organisme at gøre. Det er en simulation skrevet i kode. Organismen føler ingenting, absolut intet.
Hvis du tror det forholder sig anderledes, er bevisbyrden din.