MADPLAN – anden uge sommer

[print_link]

Er I i tvivl om noget? Skriv til os på Facebook!

 Madplanen er til 4 personer 

Mandag
Oprydningssuppe med tomatbruschettas
Suppe
Skræl eventuelt og hak alle tiloversblevne grønsager fra sidste uge groft, fx:
Kartofler
Broccoli
Rødbeder
Porrer
Rødløg
Løg
Gulerødder
Læg dem i en gryde med vand, der lige dækker dem sammen med 1 grønsagsbouillonterning og kog dem i ca. 20 minutter, til alt er mørt
Hak tiloversblevne urter fint, mens grønsagerne koger, og vend dem i suppen, når grønsagerne er kogt møre
Hvis du ønsker en blendet suppe, er det nu, du med stavblender blender suppen helt glat og eventuelt justerer med lidt ekstra vand, hvis du synes, at den er for tyk – ellers serverer du den blot som den er uden at blende den
Smag til med salt og peber og server dampende varm

Tirsdag
Nudelsalat med trippelkål, sweet chili og koriander

Onsdag
Pasta med ærte-citronpesto og spæde salater

Torsdag
Bulgursalat med sprøde grønsager og urtedressing og ovnbagt kryddersquash

Fredag
Dahl med spinat og kokosmælk og ris

Lørdag
Grillpakker, bagekartofler og grønkålssalat med nektariner, ristede solsikkekerner og myntedressing
Bagekartoflerne skrubbes og bages i ovn ved 200 grader eller på grill i ca. 45-55 minutter, til de er gennembagte.

Skal der hygges lidt ekstra i dag, nu det er lørdag? Så prøv vores choko-drømmekage (ikke medregnet i indkøbslisten)!

Søndag
Burgersøndag: Rødburger med fritter

 

TIPS

  • Vi har markeret de produkter, vi forestiller os, at I måske allerede har, med *, så dem behøver I måske ikke købe igen.
  • Der står tit “kan indeholde spor af mælk” på alt fra brød til snacks. Her i starten behøver I ikke tænke på det, køb dem alligevel.
  • Vi foreslår jer at købe potter af krydderurter i stedet for afklippede ditto. Det gør nemlig, at I kan have glæde af dem længere, hvis I passer på dem – så kan de gro videre i vindueskarmen og både pynte dér og på maden.
  • I opskriften på burgere og tilknyttede pommes frites står der Tandoori-krydderi, det kan nemt erstattes af røget paprika – så slipper I for at købe Tandoori- krydderiet. Det smager vildt godt, men er ikke et absolut must. Køb det, hvis I har lyst!
  • Et alternativ til burgerbøffer er at købe Anamma burgerbøffer, Astrid & Aporna bøfferDaloon Meatfree (kun dem i den grønne pakning er veganske) – eller I kan overveje at lave dobbelt portion af burgerbøfferne og fryse halvdelen ned, så I har bøffer til næste Burgersøndag  🙂
  • RESTER: Bønne- og risrester altid er skønne i fyldige salater –  og rester fra middagsmaden er i øvrigt altid et hit til frokost  ;o) Tilbageværende grønsager, urter, flåede tomater, tomatpuré, kokosmælk og plantefløde kan altid bruges i en “oprydningsgryde” eller ditto suppe.

UGENS FILM
Gør jer selv en tjeneste og se Blackfish – og få flere filmforslag under Video & film

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *