Plantebaseret power (bog)

Jo flere bøger, der oplyser om vegansk ernærings fortræffeligheder, des bedre! Plantebaseret power giver masser af viden om alt det gode, vi får fra vegansk kost.

Plantebaseret Power

Har man den mindste interesse i sundhed og ernæring, kan Lisbeth Hagerups fine nye udgivelse, Plantebaseret power,  være et rigtig godt bud på en særdeles brugbar opslagsbog spækket med relevant viden og god information om alt fra de vigtigste næringsstoffer til generelt aktuelle emner som fedt, søvn og nydelsesmidler foruden brugbare næringsstoftabeller og dagbogsskabeloner.

Det er vigtigt at være ærlig overfor sig selv og mærke efter hvad man har det god med at spise.

Plantebaseret power

Lisbeth Hagerup har med en baggrund som blandet andet økonoma (det, vi i dag kalder professionsbachelor i ernæring og sundhed), kostvejleder og underviser i ernæringslære og sund kost en temmelig betragtelig ballast at udøse visdom fra.

Plantebaseret power er saglig og grundig og går til værks på nærmest lidt holistisk manér, som gør den til en lidt anderledes formidler af et noget tørt – omend særdeles interessant – stof. Man fornemmer ret tydeligt, at Lisbeth Hagerup i løbet af sine mange år som fagperson indenfor sundhed har opbygget en betragtelig mængde viden om området, som læseren nu kan få glæde af.

Udvalgte fødevarer (som i bogen kærligt kaldes specielle supersunde råvarer), sporstoffer og mineralers kilder, mangelsymptomer og positive effekter gennemgås krydret med nyttig baggrundsviden og madlavnings- og køkkentips, der gør det let for læseren at få et godt overblik over hvad der er værd at gå efter, hvis man vil booste sin sundhed.

Der gemmer sig mere i vores fødevarer end vi har kendskab til i dag. Der er stadig uopdagede stoffer, så det er ikke alt der kan forklares og videnskabeligt dokumenteres.

Plantebaseret powerTendensen til at medtage honning i plantebaserede udgivelser ses desværre også i Plantebaseret power, og selvom det for nogen anses som en gyldig diskussion, er Veganer.nu klar i mælet: honning er ikke og bliver aldrig vegansk! Læs mere om hvorfor her.

Trods denne bi-ting (pun intended) er Plantebaseret power dog en rigtig fin udgivelse, som bestemt kan gøre mange klogere på ernæring og ikke mindst frugter, grønsager og urters uovertrufne gode egenskaber i relation til vores generelle sundhed.

Den vil egne sig særdeles godt som opslagsværk og fortjener afgjort en plads på boghylden, og mens der næppe kan herske nogen tvivl om forfatterens store viden om bogens mange emner, ville flere kilder have været ønskeligt i forhold til yderligere selvstudier.

 

Plantebaseret powerKøb bogen her!

Forlag: Øko-Tryk Forlag
Forfatter: Lisbeth Hagerup
Antal sider: 232
Udgivelsesdato: 12-11-2021

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *